Danske Planchefer: I det nye vurderingssystem bliver borgerne beskattet af muligheder, de måske aldrig udnytter

DR har den seneste uge bragt en række historier om, hvordan blandt andet data fra kommunernes planlægning giver skattevæsenet hovedpine. Der tales om tusindvis af ”uklarheder og fejl” i plandata, hvilket angiveligt blev opdaget, da skattevæsnet i efteråret 2021 sendte de første vurderinger ud.

DR’s dækning af sagen viser dog meget tydeligt, at Vurderingsstyrelsen helt tilbage i 2016 og frem løbende er blevet advaret fra blandt andet KL om, at brugen af plandata i det nye system i bedste fald er mangelfuld.

I Danske Planchefer har vi – ligesom KL - i årevis advaret om udfordringerne ved at blande ejendomsvurdering og beskatning med planlægning. Både i forhold til de store konsekvenser det vil have for kommunernes planlægning og for konsekvenserne for borgere og erhvervsliv.

Da vurderingsmyndighederne startede arbejdet med det nye vurderingssystem, ønskede man at høste flest mulige data knyttet til den enkelte ejendom.

For data i BBR-registret er udfordringen, at registret vedligeholdes af borgerne selv, og (derfor) kun i begrænset omfang er opdaterede og korrekte. For plandata er udfordringen, at registret først og fremmest indeholder data på områdeniveau og derfor kun i begrænset omfang kan bruges till at sige noget om den enkelte ejendom.

Fortolkning af data giver flere problemer 
Kommune- og lokalplaner handler ofte om fremtidig udnyttelse af et område frem for den enkelte ejendom. Men planerne siger ikke noget om den faktiske benyttelse i dag.

For at råde bod på udfordringen med manglende data på ejendoms-niveau, har vurderingsstyrelsen bedt kommunerne om administrativt at fordele byggeretter med videre ud på de enkelte ejendomme.

Når data, der beskriver en udviklingsmulighed, anvendes til beskatning her og nu, kan borgerne blive beskattet af noget, der ikke findes i dag

Henrik Børsting Aagard og Britta Pørksen

Lidt forenklet sagt har man bedt kommunerne tolke og opfinde data til lejligheden og bruger nu disse data som grundlag for ejendomsvurderingen. Dette er af flere grunde en problematisk metode.

For det første er der selvsagt betydelig risiko for at ”oversættelsen” af data fra større områder ned på én enkelt ejendom kan blive uensartet eller behæftet med fejl, uagtet de forsøg der har været gjort for at systematisere opgaven.

For det andet så er der med de nye data sket en fortolkning af planlægningen, uden at dette er vedtaget af byrådet, har været i offentlig høring eller i høring hos de berørte parter. Dette strider efter vores opfattelse både mod grundlæggende retsprincipper, men i høj grad også med formålet med planloven, hvor planlægning skal ske med inddragelse af offentligheden.

Et anden væsentligt problem ved at bruge data fra lokalplaner og kommuneplaner er, at disse fastlægger en potentiel udviklingsmulighed. Formålet med planlægningen er at pege på, hvordan byrådet gerne ser et område udvikle sig på lang sigt.

Formålet er ikke at beskrive de faktiske forhold. Der er ikke krav om, at den enkelte borger eller virksomhed udnytter de muligheder, en lokalplan giver, og det er muligt for byrådet at vedtage en ny og anderledes lokalplan, inden mulighederne udnyttes.

Skat for et potentiale, der aldrig bliver udnyttet 
Der er mange eksempler på lokalplaner, som ligger 10, 15 og 20 år inden et potentiale bliver realiseret eller som aldrig bliver udnyttet som tilsigtet. Du kan således som grundejer i årtier blive beskattet af en potentiel byggemulighed, og når du så ønsker at udnytte den, så har byrådet ændret planen eller kan nedlægge forbud mod, at du kan udnytte den.

Når data, der beskriver en udviklingsmulighed, anvendes til beskatning her og nu, kan borgerne blive beskattet af noget, der ikke findes i dag, og som de ikke umiddelbart kan realisere.