Debat: Stil skarpere krav til bygningers drift og bæredygtighed

Af Lars Have Hansen og Michael Bruhn
Hhv. formand, Maskinmestrenes Forening og direktør, PFA Ejendomme

Vindmøller og elektriske biler er tydelige symboler på den grønne omstilling, og derfor får de berettiget stor opmærksomhed, når det diskuteres, hvordan vi gør samfundsøkonomien mere bæredygtig og når det ambitiøse mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Men de bygninger, vi alle sammen bor og arbejder i, har også et stort potentiale til at bidrage – og der kan gøres meget ved simple greb og eksisterende teknologier.

Ifølge bygge- og anlægssektorens klimapartnerskab står bygninger, broer og veje for 30 procent af Danmarks CO2-udledning. Tallet dækker over bygningernes energiforbrug og selve byggeprocessen fra det første fundament til de løbende renoveringer.

Derfor er vi nødt til at tillægge bæredygtighed både ved opførsel og i hele ejendommens livscyklus en større vægt, når det bygges nyt.

Tænk bygningers livscyklus ind fra start
Som repræsentanter for henholdsvis maskinmestrene, som ofte beskæftiger sig med drift af bygninger, og en af landets største ejendomsinvestorer vil vi gerne skubbe til diskussionen omkring, hvad der i virkeligheden er billigst og bedst for miljøet, når det kommer til byggeri.

Byggeriet er ikke afhængigt af teknologiske landvindinger for at bidrage til et lavere CO2-aftryk. Vi ved allerede, hvad der virker, og den eksisterende teknologi og know-how skal bare sættes i drift.  

Lars Have Hansen og Michael Bruhn
Hhv. formand, Maskinmestrenes Forening og direktør, PFA Ejendomme

Når økonomien ved et byggeprojekt beregnes, er det vigtigt, at beregninger for hele livscyklussen bliver en del af beslutningsgrundlaget. I dag har bygherrerne ofte en tendens til at fokusere på prisen på den korte bane, hvilket sjældent sikrer det optimale klimaaftryk i bygningens levetid.

Derfor er der behov for at vende den tilgang på hovedet og tænke bygningens livscyklus ind fra start, så man samlet set sparer penge og ikke mindst reducerer CO2-aftrykket.

Eksisterende teknologi kan bidrage
Byggeriet er ikke afhængigt af teknologiske landvindinger for at bidrage til et lavere CO2-aftryk. Vi ved allerede, hvad der virker, og den eksisterende teknologi og know-how skal bare sættes i drift.

Der er eksempelvis et stort potentiale, hvis vi i langt højere grad bygger med træ frem for CO2-intensive materialer som beton. Også byggeformer er vigtige, eksempelvis kan modulbyggeri være en energieffektiv måde at bygge nyt på. 

Samtidig kan upcycling, altså genbrug af materialer, udgøre en stor del af materialerne til et nybyggeri, hvormed man undgår at udvinde nyt materiale. Betonaffald kan blive til nye fundamenter, og gamle trævinduer kan blive til paneler.

Dernæst bør en effektiv drift i højere grad tænkes ind i projekteringen. Bygherren bør forholde sig til ejendommens ressourceaftryk er på tværs af hele livscyklussen, så den kortsigtede anlægssum ikke får lov at stå som eneste kriterie.

Bedre incitament til grønne forbedringer
Ved at forbedre ejendomsudlejeres incitament til at foretage grønne forbedringer af deres ejendomme vil man også kunne forbedre både CO2-aftrykket og beskæftigelsen.

Hvis en udlejer i dag ønsker at udskifte pumper, lys, sætte solceller på en bygning eller lave andre energibesparende initiativer, så vil de lavere forbrugsomkostninger ved energiforbedringen typisk gå udelukkende til lejeren.

På den måde fratager man et incitament til udlejere for at forbedre klimaftrykket i den danske ejendomsmasse. En forenkling af regelsættet på det område kunne derfor medføre både CO2-besparelser og understøtte beskæftigelsen.