Debat

DF: Danskerne skal ikke bagerst i boligkøen

DEBAT: Det stigende antal asylansøgere har gjort, at danskerne ryger bagerst i boligkøen. Lovgivningen gør nemlig, at asylansøgerne favoriseres, mener Karina Adsbøl (DF), boligordfører.

Boligordfører Karina Adsbøl (DF) mener, at det er dybt urimeligt, at boliglovgivningen prioriterer asylsøgere højere end danskere.
Boligordfører Karina Adsbøl (DF) mener, at det er dybt urimeligt, at boliglovgivningen prioriterer asylsøgere højere end danskere.Foto: ft.dk
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karina Adsbøl (DF)
Boligordfører

Et af de emner, som fylder allermest i den politiske debat og i medierne, er den massive flygtningestrøm, som søger mod Europa. Flygtningestrømmen har store konsekvenser også her i Danmark, hvor vi har oplevet en eksplosiv vækst i antallet af asylsøgere.

Også på det boligpolitiske område har den markante stigning i antallet af asylsøgere konsekvenser. Og her mener vi i Dansk Folkeparti, der sker en forskelsbehandling på boligmarkedet i forhold til egne statsborgere, som oftest ryger bagerst i boligkøen. Kommunerne har nu svært ved at henvise danskere i bolignød til en bolig, fordi flygtningene kommer i første række. De har nemlig et retskrav på, at kommunen skal anvise dem til en bolig – og det betyder, at de kommer først i anvisningskøen. En række borgmestre i hovedstadsområdet, herunder borgmesteren i Tårnby Kommune, Henrik Zimino, har da også udtrykt bekymring.

Efter integrationsloven har kommunerne nemlig pligt til at anvise en nyankommen flygtning en permanent bolig hurtigst muligt. Kommunen skal som hovedregel give flygtninge et såkaldt pligtlån til betaling af indskud m.v. til en bolig, hvis husstandens indkomst ligger under en bestemt grænse. Den samme pligt gælder ikke for danske medborgere. Er det rimeligt?

Fakta
Boligdebatten på Altinget: by og bolig har til formål at fokusere og styrke den boligpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: by og bolig derfor eksperter, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for boligområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Danskerne skal ikke diskrimineres
Flere kommuner vil opkøbe huse til flygtninge. Eksempelvis har Frederiksberg kommune allerede købt en kæmpe villa lige over for Frederiksberg Have i København. Vil de også gøre det til studerende, hjemløse, den skilsmisseramte familie eller andre, der mangler et sted at bo? Nej, vel. Der var blandt andet pensionisten på 72 år, der måtte bo i en campingvogn.

Er det ikke at træde på almindelige danskere, når kommuner opkøber huse for at give flygtninge et sted at bo, når man samtidigt ikke kan løse udfordringen med danskere i bolignød? Denne forskelsbehandling er med til, at flere danskere føler sig tilsidesat i deres eget land. Og er det i grunden ikke forståeligt? Man skal da ikke i et land som Danmark diskriminere egne statsborgere, og det er jo i realiteten det, der sker, da de ikke har samme muligheder eller et retskrav på en bolig.

Man skal da ikke i et land som Danmark diskriminere egne statsborgere, og det er jo i realiteten det, der sker, da de ikke har samme muligheder eller et retskrav på en bolig.

Karina Adsbøl (DF)
Boligordfører

Jeg anerkender, at kommunerne er pressede, og at de gør, hvad de kan for at finde løsninger. Der kommer rigtigt mange flygtninge til Danmark, hvilket presser kommunerne, som i sidste ende står med mange af de praktiske udfordringer. Men det ændrer ikke på, at det er dybt urimeligt, at lovgivningen prioriterer asylsøgere højere end danskere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Adsbøl

MF (DD), 4. næstformand, Folketingets Præsidium
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Fredericia 2005), social sundhedshjælper

0:000:00