Direktør om bæredygtige valgløfter: Kommunerne må påtage sig et større ansvar

Kommunalvalget blev et klimavalg. Efter konstitueringen er det tid for de nyvalgte kommunalpolitikere til at indfri valgløfterne.

Inden for bæredygtigt byggeri kan det let føre til panderynker. For selvom politikerne vil blive mødt af en imødekommende bygge- og anlægssektor, der gerne medvirker til CO2-reduktioner og mere bæredygtigt byggeri, vil kommunerne samtidig blive mødt af krav om ekstraomkostninger for at investere i bæredygtige materialer og byggeprocesser.

Men det er ikke alle klimatiltag, der fører til dyrere byggeri. Der er masser af lavthængende frugter at plukke, og det er derfor værd at sætte fokus på, hvad der skal til for at sætte skub i udviklingen.

Gode tendenser

Henrik Andreasen, direktør for Woodfiber, har i et indlæg i Altinget By og Bolig beskrevet et projekt i Helsingør Kommune, der inden for den afsatte økonomiske ramme indlejrer CO2 og dermed opfylder en grænseværdi på nul kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter om året.

Byggebranchen flytter sig således ikke af sig selv, medmindre bygherrerne stiller øgede krav

Jacob Maintz
Direktør, Sitecover

Der er også store klimagevinster at hente i byggeprocessen, hvor energiforbruget svarer til to til fire års energiforbrug i det efterfølgende byggeri. Langt den største del af energiforbruget går til udtørring. Klimapartnerskabet for byggeri skønner, at fossilfri udtørring vil kunne reducere CO2 fra byggeriet med 75.000 ton.

Der er gode muligheder for at opnå CO2-neutral udtørring, ved at der på større byggepladser bliver ført fjernvarme frem til pladsen tidligt i forløbet. Ligeledes vil totaloverdækning af byggepladser kunne fjerne behovet for udtørring og det endda med store økonomiske gevinster og tidsbesparelser til følge.

Totaloverdækninger reducerer omkostninger

Teknologisk Institut har udviklet en cost-benefit-model for totaloverdækning i et nordisk projekt finansieret af Nordisk Innovationscenter.

I projektet indsamlede man data over en periode på tre år, hvor man sammenlignede to byggeprojekter – et med og et uden totaloverdækning. Resultatet var overraskende og opmuntrende. Ved at bygge under totaloverdækning kunne de totale omkostninger reduceres med ti procent. Lignende resultater er for nyligt opnået i et projekt udført af Skanska for Växjö kommune i Sverige, hvor projektet ligeledes blev færdigt flere måneder før tid.  

Instituttet BUILD ved Aalborg Universitet forventer i det ny år at komme med en opdatering af cost-benefit-modellen. Ligeledes bliver der med indførelsen af den ny bæredygtighedsklasse udviklet totaløkonomiske modeller.

Dette vil gøre det lettere for bygherrerne at holde økonomi og bæredygtige tiltag op mod hinanden. Men allerede nu kan kommunalpolitikerne roligt gå i gang med at indfri valgløfterne og bygge bæredygtigt.

For selvom nogle bæredygtige materialer og fossilfri materiel på byggepladsen på kort sigt kan føre til ekstraomkostninger for kommunerne, er der såvel økonomiske som klimagevinster at hente andre steder.  

Kommunerne har nøglen

Hvad skal der så til, for at sætte skub i udviklingen?

Mit bud er, at kommunerne selv ligger inde med nøglen. Det kræver, at de påtager sig et større ansvar for at sikre den bæredygtige udvikling, da byggebranchen sammenlignet med andre brancher er temmelig konservativ og hellere vælger det velkendte frem for det innovative.

Byggebranchen flytter sig således ikke af sig selv, medmindre bygherrerne stiller øgede krav

Jacob Maintz
Direktør, Sitecover

I festligt lag taler man om, at den største innovation, der er sket inden for byggeriet de sidste 100 år er, at muren har skiftet sin blikspand ud med en plastikspand.

Så slemt står det dog ikke til. Men et gran af sandhed er der i udsagnet. Et studie fra Aarhus Universitet har vist, at produktiviteten er faldet inden for byggeriet siden 1970'erne.

Byggebranchen flytter sig således ikke af sig selv, medmindre bygherrerne stiller øgede krav. Den ny bæredygtighedsklasse er et rigtig godt skridt i den rigtige retning, som kommunerne kan lade sig inspirere af. Og så er de nødt til at acceptere, at med øgede krav må kommunerne også påtage sig en øget risiko, hvis de bæredygtige valgløfter skal indfris.

Ansvaret for kvaliteten af det bæredygtige byggeri falder i sidste ende altid tilbage på kommunen og dens borgere, som skal leve med resultatet.