AAB og S i København: Private andelsboliger kan forny boligmarkedet

DEBAT: Private andelsboliger bygget til medlemmer af en almen boligforening skal forhindre, at byområder opdeles i ghettoer og rigmandskvarterer, mener AAB og Socialdemokratiet i København.

Af Christian Høgsbro og Jonas Bjørn Jensen (S)
Direktør i Boligforeningen AAB og politisk ordfører i Københavns Borgerrepræsentation

Mange mener, at boligmarkedet er stift og næste umuligt at modernisere.

Hidtil har vi kendt til ejerboliger, andelsboliger, almene boliger og privat udlejning. Men med de seneste års priseksplosioner er det tæt på umuligt for unge eller familier med mellemindkomster at bosætte sig i København, hvis ikke de kan tilbydes en almen bolig.

Fortsætter denne udvikling uhindret, står udviklingen i for eksempel London som et skræmmende eksempel. I den engelske millionby er det nu umuligt at bosætte sig uden en kolossal pengepung, og samtidig udsættes de områder, hvor lavindkomstgrupperne er henvist til for en stadig større nedslidning og deroute.

London er knækket over – socialt, boligmæssigt og ikke mindst menneskeligt. Den udvikling skal vi for alt i verden undgå. Københavns Kommune har derfor sat massivt ind for at sikre en bæredygtig by, og Boligforeningen AAB har netop udviklet en ny boligform, en tredje vej for det danske boligmarked, som placerer sig i midten mellem en almen bolig og en traditionel andelsbolig.

En by i balance
Det er et nyt værktøj, der kan sikre, at byen bliver i balance. Der er tale om private andelsboliger, men som vel og mærket er spekulationsfrie.

Andelsboligerne kan opføres i tilknytning til nogle af de almene boliger, som AAB råder over. Alle, der er medlemmer af boligforeningen, kan komme i betragtning til de nye andelsboliger.

Den markante forskel på de nye andelsboliger og det andelsboligmarked, som vi kender så godt, er ganske enkelt, at de nye andelsboliger ikke kan bruges som pengemaskiner.

Væk er muligheden for at tjene kassen på sin bolig. Til gengæld er de nye boliger til at betale. Ingen kan dermed tjene på at sælge, til gengæld tjener alle på en lav månedlig husleje.

Når beboeren har betalt et indskud, forrentes investeringen, alene i takt med at priserne stiger i samfundet. Hvis beboeren vælger at flytte fra sin bolig, får vedkommende sit indskud tilbage – med kun forrentet efter prisudviklingen

Med sin husleje har beboeren over årene nedbragt eller helt fjernet sin gæld og kan vælge at blive boende eller flytte til en anden bolig uden en spekulationsgevinst – men bestemt også uden at have tabt penge.

Splinternyt boligværktøj
De nye boliger skal opføres på arealer ved de eksisterende almene boliger. Det betyder, at uudnyttede områder ved de eksisterende almene boliger kan lægge jord til de nye andelsboliger.

Men hvorfor kaste sig over en helt ny boligtype? Jo, fordelene er betydelige. Dels får vi en række nye boliger som almindelige mennesker kan betale. Dels får vi en lidt mere varieret beboergruppe i de almene afdelinger, idet de nye andelshavere skal betale et indskud.

Endelig får vi mulighed for at revitalisere nogle udeområder, skabe et mere interessant miljø omkring de eksisterende boliger med spændende gårdrum, små haver i stueetagerne med videre i stedet for de store grønne græsplæner, som ofte ikke er specielt inspirerende.

København har brug for boliger – mange nye boliger. Det kan man forvisse sig om ved at følge udviklingen i antallet af indbyggere i byen. Alle gode kræfter bør derfor bakke op om en idé om et splinternyt værktøj og en boligpolitik, der kan medvirke til, at vores byområder er blandede med beboere, som har forskellige kompetencer og forudsætninger.

Det hele er til gavn for sammenhængskraften i vores samfund. I disse tider med vores fælles store udfordringer har det aldrig været vigtigere.

Forrige artikel Replik: Aalborg Portlands produktion er slet ikke så grøn, som de påstår Replik: Aalborg Portlands produktion er slet ikke så grøn, som de påstår Næste artikel Dansk Byggeri: Hils østeuropæerne velkommen på byggepladserne Dansk Byggeri: Hils østeuropæerne velkommen på byggepladserne