AAB og S i København: Private andelsboliger kan forny boligmarkedet

Mange mener, at boligmarkedet er stift og næste umuligt at modernisere.

London er knækket over – socialt, boligmæssigt og ikke mindst menneskeligt. Den udvikling skal vi for alt i verden undgå.

Christian Høgsbro og Jonas Bjørn Jensen (S)
Direktør i Boligforeningen AAB og politisk ordfører i Københavns Borgerrepræsentation

Hidtil har vi kendt til ejerboliger, andelsboliger, almene boliger og privat udlejning. Men med de seneste års priseksplosioner er det tæt på umuligt for unge eller familier med mellemindkomster at bosætte sig i København, hvis ikke de kan tilbydes en almen bolig.

Fortsætter denne udvikling uhindret, står udviklingen i for eksempel London som et skræmmende eksempel. I den engelske millionby er det nu umuligt at bosætte sig uden en kolossal pengepung, og samtidig udsættes de områder, hvor lavindkomstgrupperne er henvist til for en stadig større nedslidning og deroute.

London er knækket over – socialt, boligmæssigt og ikke mindst menneskeligt. Den udvikling skal vi for alt i verden undgå. Københavns Kommune har derfor sat massivt ind for at sikre en bæredygtig by, og Boligforeningen AAB har netop udviklet en ny boligform, en tredje vej for det danske boligmarked, som placerer sig i midten mellem en almen bolig og en traditionel andelsbolig.

En by i balance
Det er et nyt værktøj, der kan sikre, at byen bliver i balance. Der er tale om private andelsboliger, men som vel og mærket er spekulationsfrie.

Andelsboligerne kan opføres i tilknytning til nogle af de almene boliger, som AAB råder over. Alle, der er medlemmer af boligforeningen, kan komme i betragtning til de nye andelsboliger.

Den markante forskel på de nye andelsboliger og det andelsboligmarked, som vi kender så godt, er ganske enkelt, at de nye andelsboliger ikke kan bruges som pengemaskiner.

Væk er muligheden for at tjene kassen på sin bolig. Til gengæld er de nye boliger til at betale. Ingen kan dermed tjene på at sælge, til gengæld tjener alle på en lav månedlig husleje.

Når beboeren har betalt et indskud, forrentes investeringen, alene i takt med at priserne stiger i samfundet. Hvis beboeren vælger at flytte fra sin bolig, får vedkommende sit indskud tilbage – med kun forrentet efter prisudviklingen

Med sin husleje har beboeren over årene nedbragt eller helt fjernet sin gæld og kan vælge at blive boende eller flytte til en anden bolig uden en spekulationsgevinst – men bestemt også uden at have tabt penge.