EjendomDanmark: Lokalsamfundene betaler prisen for uretfærdig arveskat

Af Jannick Nytoft
Administrerende direktør i EjendomDanmark

Særlige skatteregler for ejendomsvirksomheder, der går i arv til næste generation, rammer især de mindre samfund og forstærker de udfordringer eller ligefrem forfald, som mange mindre samfund oplever i disse år.

Skat handler ikke alene om indtægter til staten, så vi sammen kan finansiere offentlige goder, som hører til i en velfærdsstat. Om det så er moderne sygehuse, gode folkeskoler eller veje uden huller.

Det kan også være med til at styre udviklingen i Danmark. Hvad vil vi fremme, og hvad vil vi gerne undgå. Om det så handler om at fremme miljøbevidstheden eller sikre en fair konkurrence for virksomhederne.  

Et af de skatteemner, som har skabt stor debat, er arveafgiften. Holdningerne er mange. Er det retfærdigt, fordi det handler om penge, andre har tjent? Eller er det en dødsskat på penge, som der allerede er betalt diverse skatter og afgifter af?

Generationsskifte koster 48 procent af egenkapital
Især ejendomsbranchen er udsat på grund af en meget høj skat, hvis en ejer vil lade sin virksomhed gå i arv til for eksempel en søn eller datter. I modsætning til for eksempel produktions- eller rådgivervirksomheder beskattes aktive ejendomsvirksomheder nemlig som passive pengetanke – også selvom det er en aktiv virksomhed med ansatte, udvikling og drift. 

I de store byer dominerer de større virksomheder, men de taber ofte interessen, når husene bliver for spredte. De små samfund er derfor ofte afhængige af de mindre virksomheder, som ofte har rødder i lokalsamfundet.

Jannick Nytoft
Administrerende direktør i EjendomDanmark

Kategoriseringen som passiv pengetank betyder, at ejendomsvirksomheden ved et generationsskifte skal betale 48 procent af egenkapitalen i skat. Nogle gange mindre – i andre tilfælde mere. Man skal altså hoste op med en sum til skattefar, der svarer til halvdelen af en virksomheds værdi – alene for at lade virksomheden gå i arv.

Det er et voldsomt kapitaldræn, som enten betyder store lån eller frasalg. Og konsekvensen er let, at virksomheden ikke kan videreføres eller ikke længere har økonomiske muskler til at udvikle lokalsamfundets ejendomme og boliger.

For at forstå, hvor voldsom den beskatning er, kan man sammenligne med andre erhverv, hvor generationsskifteskatten – eller arveskatten – i dag er på seks procent faldende til fem procent.  

Trussel mod mindre samfund
Den tårnhøje beskatning er en alvorlig trussel, især for de 4.000 primært små, familieejede virksomheder med op mod 60.000 medarbejdere, der hver dag udvikler, driver og administrerer de danske ejendomme.

Beskatningen er også en reel trussel mod især de mindre samfund i Danmark, som i forvejen kæmper mod negativ vækst, tab af arbejdspladser og fraflytninger. I de store byer dominerer de større virksomheder, men de taber ofte interessen, når husene bliver for spredte. De små samfund er derfor ofte afhængige af de mindre virksomheder, som ofte har rødder i lokalsamfundet.

Mange af de mindre virksomheder – faktisk to ud af tre – står i disse år over for et generationsskifte. Samtidig ved vi, at der i årene fremover er brug for at få bygget og renoveret rigtig meget også i de mindre lokalsamfund, fordi aldersfordelingen og familiemønstrene ændrer sig.

Der er derfor en stor og reel risiko for, at udflytningen vil stige sammen med forfaldet, hvis vi alvorligt svækker de mindre og familiejede ejendomsvirksomheder og deres evne til at udvikle og renovere de små samfund – til skade for alle.   

EjendomDanmark vil derfor meget gerne i dialog med de ansvarlige politiske partier og kommer meget gerne med konkrete forslag, der viser, hvordan vi kan sikre retfærdige generationsskifteregler og dermed støtte de små samfunds chancer for at klare sig i en svær tid.