EjendomDanmark: Styrk huslejenævnene til gavn for både lejer og udlejers retssikkerhed

Sagsbehandlingstiden halter

Lige nu fungerer huslejenævnene nemlig langt fra optimalt. Den retssikkerhed, som de har til formål at sikre, er på flere områder udfordret.

Det skyldes til dels lange ventetider, haltende sagsbehandling og manglende gennemsigtighed. Til sammen er det med til at svække tilliden og ikke mindst troen på en faglig og saglig sagsbehandling, og det er en skam.

Ser vi nærmere på sagsbehandlingstiden, så er den i alt for mange kommuner urimelig lang. Jeg har set tilfælde, hvor både lejer og udlejer skulle vente i op til tre år, før deres sag blev afgjort i huslejenævnet.

Ventetiden tærer ikke alene på tålmodigheden, men sætter også parterne i en usikker økonomisk situation. Den øger risikoen for, at tiden er løbet fra tvisten.

Det kunne være, at lejer for længst er flyttet fra lejemålet, eller at faktiske forhold, som ejendommens vedligeholdelsesstand, har ændret sig.

Ventetiden besværliggør også sagsbehandlingen, når der for eksempel skal findes dokumentation for arbejder, der ligger flere år tilbage.

Komplicerede regler

Udover de lange sagsbehandlingstider så ligger der en udfordring i, at reglerne i lejelovgivningen bliver mere og mere komplicerede og til dels uklare.

Ligesom parterne til tider er udfordret af lejelovgivningens jungle, så er sekretærer og medlemmer i huslejenævnene det også

Lena Hartmann
Juridisk direktør, EjendomDanmark

Det skaber usikkerhed hos de implicerede parter, og det skubber til konfliktniveauet. Igennem årene er der kommet flere og flere formkrav og sagstyper til, men uden at der er fulgt tilstrækkeligt øgede ressourcer med.

Det har resulteret i, at sagsstakkene blot er vokset. Der er simpelthen ikke er nok kræfter til at håndtere de mange sager.

Ligesom parterne til tider er udfordret af lejelovgivningens jungle, så er sekretærer og medlemmer i huslejenævnene det også.

De skal både kende til lejelovens historik og nyeste praksis, og selvom der sidder mange kompetente og engagerede mennesker i landets huslejenævn, så skal der bare mere til end et godt juridisk hoved eller almindeligt kendskab til lejelovgivningen.

Vores tre anbefalinger

Derfor er regeringens plan om at forbedre og professionalisere huslejenævnene, som en del af den bygge- og boligpolitiske aftale som blev indgået i foråret, i den grad kærkommen.

I EjendomDanmark er budskabet til regeringen klart: Høj faglighed, transparens og effektivitet skal være de bærende elementer i genopbygningen af de danske huslejenævn.

På trods af at principperne kan synes enkle og sågar selvindlysende, er opgaven i at skabe et solidt fremtidigt fundament for nævnene stor

Lena Hartmann
Juridisk direktør, EjendomDanmark

Det lyder måske forholdsvist simpelt, men det er essensen af et langvarigt arbejde og sparring med branchen, der har mundet ud i et nyt politisk udspil fra os i EjendomDanmark.

Udspillet rummer en lang række af konkrete forslag til, hvordan huslejenævnene bør styrkes.

Heriblandt ved præcisering og afgrænsning af tvister, gøre huslejenævnene mere integrerede i det almindelige retssystem samt sikre, at kommunerne har tilstrækkelige ressourcer, når nye regler indføres.

På trods af at principperne kan synes enkle og sågar selvindlysende, er opgaven i at skabe et solidt fremtidigt fundament for nævnene stor.

Hos EjendomDanmark mener vi at, man kan reducere ventetiden og forbedre fagligheden i huslejenævnene gennem uddannelse og vidensdeling.

Dette vil sikre ensartede afgørelser på tværs af kommuner og prioritere retssikkerheden uden at påvirke lejer-udlejer-balancen.

Målet er at genskabe tillid, styrke fagligheden og øge gennemsigtighed og effektivitet i boligretssystemet.