EL-udvalg: Vi har fået en planøkonomi – lad den fortsætte i klimaets navn

Af Margit Kjeldgaard og Per Bregengaard
Medlemmer, Politisk Økonomisk Udvalg, Enhedslisten, og forfattere til 'Hvad skal vi leve af - på vejen mod socialismen?'
Staten har gennem de seneste uger afviklet meget af det private erhvervslivs økonomiske ansvar til fordel for en planøkonomisk coronakriseøkonomi, hvor fællesskabet styrer erhvervsliv, beskæftigelse og forbrug efter planmålet: Hospitalernes kapacitet.
Behovet for en statsstyret økonomi vil ikke være overstået i løbet af nogle måneder, men målene vil i højere grad fokusere på den økonomiske krise og forhåbentlig også klimakrisen. Det er derfor en fælles opgave at omstille coronakriseøkonomien til en ny type planøkonomi: En "doughnut-planøkonomi" inspireret af Kate Raworths billede på det økonomiske råderum.
Doughnutens ydre rand er grøn. Den repræsenterer grænsen for jordens bæreevne, som definerer de grønne planmål. Den indre rand er rød og repræsenterer grænsen for social ulighed.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Vi vil et mere lige samfund og røde planmål. Men høj grad af lighed er også betingelsen for det velfungerende samfund og den sociale sammenhængskraft, som det kræver at realisere de grønne planmål.
Innovation er ikke nok
Flere og flere erkender, at vi ikke kan stole på, at grøn vækst klarer ærterne, så vi uanfægtet kan fortsætte velstands- og bæredygtighedsprojektet i "vindmøllesporet".
Behovet for en statsstyret økonomi vil ikke være overstået i løbet af nogle måneder, men målene vil i højere grad fokusere på den økonomiske krise og forhåbentlig også klimakrisen.
Margit Kjeldgaard og Per Bregengaard
Medlemmer, Politisk Økonomisk Udvalg, Enhedslisten, og forfattere til 'Hvad skal vi leve af - på vejen mod socialismen?'
Teknisk udvikling er uhyre vigtig, men indebærer ofte, at problemerne flytter eller skifter karakter. For eksempel er elbiler miljømæssigt set ikke omkostningsfrie. De kræver blandt andet fremskaffelse af meget knappe ressourcer som litium, kobber og kobolt.
Benzin og diesel kan erstattes af biobrændstof, men biobrændstof udpiner ved at bruge humuslaget og lægger beslag på den begrænsede ressource jord. Og etableringen af vindmølleparker forudsætter cement, som udleder enorme mængder drivhusgasser.
Genanvendelse og genindvinding af forbrugte goder er fint, men bliver aldrig 100 procent. Resultatet er oftest ikke af samme oprindelige kvalitet og kræver i sig selv et forbrug af knappe ressourcer. Og materiel vækst kræver flere nye.
En planøkonomisk politisk styring af de økonomiske sektorer er derfor den eneste realistiske vej til et bæredygtigt samfund. Vi har behov for en materiel modvækst i det private forbrug.
Landbruget skal begrænse produktion af rødt kød, svin og mejeriprodukter. Byggeri må reguleres, så det benytter langt mere renovering, mere træ og meget mindre cement. Elektrificering af tog og busser kræver store offentlige investeringer både i vedvarende energi og infrastruktur.
Demokratisk planlægning
I øjeblikket gives gigantiske offentlige tilskud til nedlukkede og kriseramte virksomheders lønudgifter og omkostninger.
Bankerne understøttes, så de kan give mere risikofyldte lån til virksomhederne for at forhindre eller i hvert fald udskyde konkurser, for det er højst usandsynligt, at der fremover er behov for en pæn del af de coronasyge virksomheder. Eksporten af varer, mængden af turister og forbrugssammensætningen vil forandre sig.
I stedet for at famle i blinde og med et urealistisk håb om, at alt bliver som før, skal fællesskabet give sig i kast med at diskutere og planlægge fremtiden og asfaltere, mens vi kører.
Ved hjælp af skatter, afgifter, tilskud, restriktioner, udvidede offentlige investeringer og produktion skal vi som under coronakriseøkonomien på et fagligt grundlag, men gennem langt mere demokratiske beslutninger benhårdt styre produktionen af varer og service samt investeringer.
Det skal ske efter trinvise grønne planmål afstemt efter doughnutens ydre grønne rand. Det bliver svært, men netop i disse dage lever vi langt mere bæredygtigt end for to måneder siden.
Mindre forbrug giver ikke ringere livskvalitet
Et første planmål knyttet til doughnutens indre røde rand er afskaffelse af den relative fattigdom.
Skattesystemet og de ringeste overførselsindkomster ændres således, at ingen har et indkomstgrundlag på mindre end halvdelen af medianindkomsten, der er Danmarks Statistiks definition på fattigdom.
En mindskelse af købekraften for indtægter over medianindkomsten og især i den øvre ende af samfundet bidrager til at begrænse det materielle forbrug.
Men en nedgang i det private materielle forbrug er ikke det samme som en nedgang i vores livskvalitet. De øgede skatteindtægter kan medfinansiere en meget mindre belastende vækst i service og velfærd i form af omsorg, sundhed, læring og udfoldelsesmuligheder.
Omstillingen vil give anledning til politiske opgør. De bliver lettere med den kollektive erkendelse, som vi gør os nu, hvor vi er i en parallel situation, hvor enhver kan skade andre, og alle skal tage hensyn til andre. Vi lærer at være i samme båd.
Omtalte personer
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Helle Ib: Øget boligskat kan få S og venstrefløjen til at sluge Løkkes krav om skattelettelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Forskere: Internationale erfaringer viser, hvordan vi får livet tilbage i bymidten
- Ejendomdanmark: Vi mangler boliger i de største byer, men gør det for svært at bygge flere
- BL: Ældres boligforhold er afgørende for fremtidens velfærd
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne















