Finanslov rammer byfornyelsen
BYFORNYELSE: Regeringen skærer ned på byfornyelsen i de store byer. Det rammer moderniseringen af lejligheder uden bad og toilet, lyder det fra Københavns Kommune. V forsvarer prioriteringen.
Mads Bang
JournalistTusindvis af lejere med toilet på bagtrappen og bad i kælderen må indstille sig på, at der går længere tid, før deres bolig får tidssvarende installationer. Sådan lyder meldingen fra Københavns Kommune, efter regeringen har bebudet besparelser på byfornyelsen i storbyerne.
Regeringen lægger i sit forslag til finanslov op til en besparelse på byfornyelsesrammen på 75 millioner kroner samt en omlægning af ordningen, så der fokuseres på områder uden for de store byer.
Besparelsen kommer især til at ramme Københavns Kommune, der i en årrække har arbejdet med by- og områdefornyelse. I hovedstaden har man svært ved at forstå regeringens prioritering, fordi der ifølge kommunen stadig er omkring 4.000 boliger med toilet på bagtrappen og omkring 23.000 boliger, hvor der ikke er bad i lejligheden.
Teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabell (EL) er stærkt utilfreds med, at finansloven ligefrem nævner, at København skal have færre midler.
- Ca. 23.000 lejligheder i Københavns Kommune mangler bad i lejligheden.
- Heraf mangler ca. 4.000 lejligheder også toilet (har toilet på bagtrappen)
”Vi kan ikke nå i mål med at få løftet de udsatte byområder og få fjernet det sidste toilet på bagtrapperne, hvis ikke regeringen mener, København er en del af byfornyelsen i Danmark,” siger Morten Kabell.
Morten Kabell mener desuden, at besparelsen vil være med til at forværre boligstandarden i nogle af de kvarterer, som også har andre problemer.
Vi kan ikke nå i mål med at få løftet de udsatte byområder og få fjernet det sidste toilet på bagtrapperne, hvis ikke regeringen mener, København er en del af byfornyelsen i Danmark.
Morten Kabell (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
”Mange af de boliger, som mangler installationer ligger faktisk i nogle af de udsatte områder,” siger Morten Kabell. Derfor mener han, at regeringens besparelse også skubber på en negativ udvikling i de udsatte boligområder.
Få renoveringsmuligheder
Hos Ejendomsforeningen Danmark, som organiserer de professionelle private udlejere, ærgrer administrerende direktør Torben Christensen sig over besparelsen.
”Der er meget beskedne muligheder for at renovere private udlejningsboliger. Og vi har brugt byfornyelsen til at bringe ejendommene op på en rimelig standard,” siger Torben Christensen.
”Det vil sætte moderniseringen af den private sektor ned i gear. Vi er ved at analysere på, hvad det konkret kommer til at betyde,” siger Torben Christensen.
Han peger også på, at byfornyelsen især har været med til at betale for, at der bliver lavet bad og toilet i gamle ejendomme.
Men kan udlejerne i København ikke bare selv betale?
”Det kan man godt sige, men så skal man lave lovgivningen om. Vi har et system, der umuliggør en løbende opkvalificering af ejendommene,” siger Torben Christensen.
De private udlejere er i dag bundet af en række regler i forhold til modernisering af lejligheder, der betyder, at det er nærmest umuligt at modernisere og sætte huslejen op, mens der er en beboer i en lejlighed. Samtidig er det meget dyrt at modernisere en enkelt lejlighed, når en enkelt lejer flytter, i forhold til en hel ejendom.
Det betyder, at en række ældre ejendomme ikke bliver forbedret til tidssvarende standard.
S vil forhandle
Socialdemokraternes boligordfører, Jan Johansen, mener, at det giver mening at sprede byfornyelsesindsatsen uden for de store byer. Til gengæld mener han, at man skal passe på med at spare på det samlede beløb.
”Vi begyndte også sidste år at fordele midlerne til de mindre byer. Men nu hvor vi har så store opgaver både i de mindre byer og i storbyerne, så der det den forkerte vej at gå, når man sparer så meget,” siger Jan Johansen.
Han erklærer sig dog klar til at gå i dialog med regeringen om ændringerne.
”Jeg opfordrer regeringen til at gå i forhandling om, hvordan vi får tilgodeset alle på en ordentlig og sober måde,” siger Jan Johansen.
V: Vi prioriterer
Regeringspartiet Venstre forsvarer besparelserne med, at der er behov for at prioritere. Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg havde onsdag ikke tid til at kommentere kritikken.
Partiets boligordfører, Britt Bager, pointerer, at regeringen trods besparelsen stadig giver et stort beløb til byfornyelsen.
”Byfornyelse er overordnet set en kommunal opgave, og vi giver stadig 207 millioner kroner om året. Og så mener vi faktisk, at man har løftet en stor del af opgaven. Der er blevet byfornyet rigtig meget i de store byer,” siger Britt Bager (V)
”Vi er kommet et rigtig langt stykke. Når man tager rundt og ser på byfornyelsen i København. Jeg vil godt være bekendt at sænke tempoet i København. Hvis de synes, det går for langsomt, så står det dem frit for selv at bruge flere penge,” siger Britt Bager.
Hun anerkender, at indsatsen i byerne vil gå langsommere som følge af besparelserne og det ændrede fokus.
”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi prioriterer landdistrikter og små byer i et større omfang end den tidligere regering. Jeg vil hellere støtte landdistrikterne, og så bruge nogle flere år på at komme til bunds i hovedstaden,” siger Britt Bager.
Objektiv bedømmelse
I København er teknik- og miljøborgmester Morten Kabell især utilfreds med det, han ser som negativ særbehandling af hovedstaden. Derfor mener han heller ikke, at kommunen selv skal betale.
”Sidst jeg så efter, var København en del af Danmark. Det betyder, at regeringen faktisk også er Københavns regering. Det er ikke urimeligt at midlerne fordeles efter nogle objektive kriterier,” siger Morten Kabell.
Han mener, at hovedstaden objektivt har det største behov for byfornyelse på grund af den større andel af boliger uden bad og toilet.
Samtidig har det været lettere for kommunen at prioritere byfornyelse, når der har fulgt statslige penge med.
Teknik- og miljøforvaltningen i København oplyser, at i den overståede områdefornyelse i bydelen Husum resulterede en grundbevilling på 27,5 millioner kroner i følgeinvesteringer på 133,4 millioner kroner.