Forsker: Viden kan målrette indsats i ghettoer

VIDEN: Ny viden skal være med til at målrette indsatsen i ghettområder, lyder det fra en af forskerne bag stor undersøgelse.

Gellerupparken i Aarhus er et af de udsatte boligområder, hvor der bliver taget drastiske midler i brug for at ændre beboersammensætningen, blandt andet ved at rive boliger ned. <br>
Gellerupparken i Aarhus er et af de udsatte boligområder, hvor der bliver taget drastiske midler i brug for at ændre beboersammensætningen, blandt andet ved at rive boliger ned.
Foto: Kim Haugaard/Scanpix
Mads Bang
Fakta
Andelen af beboere med indvandrerbaggrund i de særligt udsatte boligområder er vokset fra under 10 procent i 1986 til omkring 50 procent i 2013.

Kilde: Kraks Fond Byforskning

Kan man stole på de seneste års fald i antallet af særligt udsatte boligområder på den såkaldte ghettoliste? Og virker de boligsociale helhedsplaner?

De spørgsmål rejser sig, efter et nyt forskningsprojekt fra Kraks Fonds Byforskning konkluderer, at beboersammensætningen i de udsatte boligområder ikke er nævneværdigt forandret over en periode på 30 år. Kun en ting har ændret sig markant: beboernes etnicitet.

Projektet ser på de kriterier, der ligger til grund for den nuværende liste over særligt udsatte boligområder, den såkaldte ghettoliste. Og konklusionen er relativt dyster med tanke på skiftende regeringers mål om at nedbringe antallet af udsatte boligområder.

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00