Forskere: Seks faktorer kan være med til at omdanne landdistrikterne

DEBAT: Levedygtige landdistrikter gavner hele landet, men omdannelse af landdistrikterne er kompliceret. Der er brug for at se bort fra klassiske vækstmål og fokusere på bred samfinansiering, skriver Carsten Jahn Hansen og Lasse Schytt Nørgaard.

Af Carsten Jahn Hansen og Lasse Schytt Nørgaard
Lektor og forskningsassistent, Center for Fysisk Planlægning, Aalborg Universitet

En sommer i skyggen af covid-19 ser ud til at have gjort flere af os opmærksomme på kvaliteterne ved liv og ophold udenfor de større byer. De positive historier om ”liv på landet” står nærmest i kø i øjeblikket, som et frirum fra pandemiens risikozoner.

Og det er ikke kun hjemmeturisme og øget interesse for sommerhuse, der præger billedet. Nej, det ser også ud til, at der pustes yderligere til forestillinger om, at man sagtens kan leve et helt og aldeles opdateret, nuanceret og forbundet liv ”derude”, blot med mere plads til siderne og højere til loftet.

Dette er ikke nyt for hverken landområdernes beboere eller for forskningen. Det har været tydeligt i en årrække, at der er masser af fornyelsesorienteret aktivitet i landområderne.

Investeringer gavner hele landet
Den omdannelse, som byerne har kendt til i en længere periode, sker nu også i mærkbar skala rundt i resten af landet. Faktisk taler man i disse år om, at urbanisering ikke kun handler om, at folk (især unge) fysisk flytter mod byerne.

Urbanisering kan også ses som en generel social forandring, og måske en slags udadgående bevægelse, hvor ”bylivet” og bylivsfaktorer breder sig. Det skyldes blandt andet årtiers strukturforandringer i landbruget, som efterhånden betyder, at det i dag er de færreste bosatte i landområderne, som arbejder i landbruget.

Med andre ord; folk på landet arbejder for det meste i byerne og i byerhverv.

Det burde medvirke til at opløse den forsimpling og polarisering af by-land debatten, som ind imellem stadig dukker op, og hvor man glemmer, hvor meget vi hænger sammen. By og land er stærkt integreret nu om dage og mere gensidigt afhængigt end nogensinde.

En ressource for os alle
Investering i områder udenfor de større byer er derfor heller ikke et spørgsmål om bistandshjælp. Det er tværtimod med til at få hele landet, og lidt derudover, til at fungere bedre.

Sat på spidsen sker værdiskabelsen i ét samlet system på tværs af land og by, lige så vel som at negative effekter jo også har konsekvenser på tværs.

Landområderne er på mange måder en ressource for os alle. Det gælder selvsagt i forhold til afgrøder, energi, drikkevand, råstoffer, natur og biodiversitet.

Men som antydet gælder det også for en betydelig andel af bosætningen af byernes arbejdskraft, fremover måske med mere hjemmearbejde (også efter pandemien) som potentielt kan medvirke til at reducere klimabelastningen.

Forskningen indikerer desuden, at et ”liv på landet” for nogen kan være et tilflugtssted eller et sted for genskabelse af tilværelsen, endda som ramme for afprøvning af nye kombinerede by-land livsstile.

Bedre professionel hjælp til lokale ildsjæle
Endelig viser en hel del forskning også, at landområderne ofte er særdeles stærke på fællesskaber, og at de har en iboende dynamik samt en ikke ubetydelig evne til entreprenørskab.

Det viser sig ikke kun i foreningslivet og almindelig virketrang. Det ses også ved, at der er sket en imponerende fremvækst af lokale strategier og planer, hvor borgerne tager sagen i egen hånd, nogle gange sammen med kommunen.

Det er sket i en længere periode, før staten indføjede strategisk planlægning for landsbyer som element i Planloven. Med planlovsændringen er der dog håb om, at man nu kan få bedre professionel hjælp til den betydelige ”steddrevne innovation”, der allerede har vist sig lokalt.

Det er ikke nok at lade det være op til de lokale ildsjæle – de brænder ud og har brug for organiseret assistance og supplerende viden udefra.

Omdannelse af landområder er en kompliceret affære
Om dette så vender befolkningsudviklingen i visse landområder er uvist, og måske endda fortsat urealistisk, set i lyset af de store centraliserende kræfter, såsom vores selvvalgte koncentration af uddannelsesinstitutioner (har man mon regnet på de negative effekter af dette hele vejen rundt, det vil sige ud over sektorgrænserne i forvaltninger?)

Men målet behøver heller ikke være at måle på befolkningstal, som mange også har erkendt. Sårbarheden handler mere om befolkningssammensætningen (unge, arbejdsdygtige, ældre). Og selv her skal man være opmærksom, da ældregruppen bliver sundere og mere velhavende i disse år.

Omdannelse af landområder er således en kompliceret affære. Alligevel vover vi fra forskningens side at pege på nedenstående faktorer, som flere studier peger på som væsentlige:

  • Se bort fra klassiske vækstmål (eksempelvis indbyggertal) – gå efter kvalitet og diskussion af nye stedsroller og stedsspecialisering. Fortæl om det ”nye” liv på landet og dets mange mulige nuancer. Fokusér på at diskutere stedets identitet og kultur – hvad er styrkepositioner og hvad kan give nye muligheder?
  • Understøt en bredere vifte af partnerskaber og samarbejder – både landsdækkende, regionale og lokale partnerskaber for omdannelse, både offentligt, erhvervsmæssigt og civilt/privat
  • Sørg for gode netforbindelser – bredbånd gør en forskel. Man udnytter ikke et steds ressourcer ordentligt, hvis ikke man forbinder det til omverdenen.
  • Ryd op i det der ikke virker, eller som direkte modvirker – såsom de nedslidte ejendomme.
  • Fokusér på bredere samfinansiering: statslig, kommunal, fonde, andre private.
  • Styrket strategisk tilgang og planlægning – kombinér borgerdrevne planer bedre med de kommunale strategier, og med mere og bedre professionel hjælp. Og sæt de mange lokale strategier og planer i bedre indbyrdes sammenhæng

God fornøjelse med debatten!

Forrige artikel Borgmester: Giv os lov til at bruge vores ideer til at udvikle landdistrikterne Borgmester: Giv os lov til at bruge vores ideer til at udvikle landdistrikterne Næste artikel Danfoss og Dansk Energi: Digitalisering af bygninger er et stort skridt for klimaet Danfoss og Dansk Energi: Digitalisering af bygninger er et stort skridt for klimaet