DI Dansk Byggeri: Infrastrukturen skal forbedres i landdistrikterne

Af Torben Liborius
Underdirektør, DI Dansk Byggeri

Corona har betydet, at mange ansatte på offentlige og private arbejdspladser har været hjemsendt og dermed fået en ny oplevelse af deres bolig og nære omgivelser – og de har både vist sig fra deres svage og stærke sider i såvel byen som på landet. 

Heldigvis har vi en god digital infrastruktur, der gør det muligt at arbejde hjemmefra, og mange danskere har boliger, der er gode at opholde sig i og arbejde fra.

Både udfordringerne og skønheden ved landdistrikterne træder tydeligt frem i coronatiden, hvor også rigtig mange danskere har holdt ferie i Danmark og oplevet by som land på en ny måde.

Den fysiske og digitale infrastruktur skal også være bedre, hvis der skal ske en positiv udvikling af erhvervslivet og de generelle muligheder for at arbejde, leve og bo i landdistrikterne.   

Torben Liborius
Underdirektør, DI Dansk Byggeri

Et attraktiv valg for erhvervsaktive
Boligminister Kaare Dybvad (S) har med genetableringen af boligministerposten sat boligpolitikken højere på den politiske dagsorden, og det under devisen ”blandede byer og et land i balance”. Det er en god ramme at arbejde inden for.

Den er bred, men samtidig er det let at vurdere, om man kommer i retning af de to mål. Og hvis man supplerer med, at i et rigtigt velfærdssamfund er valgfrihed af boligform og geografi et succesparameter, som man kan styre efter.

Derfor bør en bolig uden for byerne også kunne være et attraktivt tilvalg for de erhvervsaktive. For uden erhvervsaktive med overskud til at indgå i civilsamfundet kan en by eller et lokalsamfund ikke leve.

Her er velfungerende infrastruktur, arbejdspladser, tilfredsstillende offentlig service og gode huse at bo i afgørende. Men alle fire elementer kan gøres bedre mange steder.

Langsomt internet og nedslidte huse
I DI Dansk Byggeri har vi medlemsvirksomheder i hele Danmark, og mange af dem bor langt fra København. Meldingen fra virksomhederne er desværre, at det går trægt med fornyelsen af nedslidte og tomme huse såvel som eksempelvis butiks- eller landbrugsbygninger.

Den fysiske og digitale infrastruktur skal også være bedre, hvis der skal ske en positiv udvikling af erhvervslivet og de generelle muligheder for at arbejde, leve og bo i landdistrikterne. 

Det handler ikke kun om størrelsen på Landsbypuljen. Det handler også om at kunne kombinere private midler med offentlige til udvikling, og det handler om en aktiv indsats for at forbedre de boliger og institutioner, der med fornuft kan renoveres.

Mange huse i landdistrikterne kan energiforbedres, så det er en god forretning for både beboerne og for klimaet. Hvis likviditet er et problem, bør der stimuleres til låneformer som ESCO, så en besparelse på driften finansiere renoveringen.