DI Dansk Byggeri: Infrastrukturen skal forbedres i landdistrikterne

DEBAT: Landdistrikterne skal være et attraktivt tilvalg for de erhvervsaktive. Uden dem, kan et lokalsamfund ikke leve. Derfor skal den fysiske og digitale infrastruktur samt muligheden for nedrivninger være bedre, skriver Torben Liborius.

Af Torben Liborius
Underdirektør, DI Dansk Byggeri

Corona har betydet, at mange ansatte på offentlige og private arbejdspladser har været hjemsendt og dermed fået en ny oplevelse af deres bolig og nære omgivelser – og de har både vist sig fra deres svage og stærke sider i såvel byen som på landet. 

Heldigvis har vi en god digital infrastruktur, der gør det muligt at arbejde hjemmefra, og mange danskere har boliger, der er gode at opholde sig i og arbejde fra.

Både udfordringerne og skønheden ved landdistrikterne træder tydeligt frem i coronatiden, hvor også rigtig mange danskere har holdt ferie i Danmark og oplevet by som land på en ny måde.

Et attraktiv valg for erhvervsaktive
Boligminister Kaare Dybvad (S) har med genetableringen af boligministerposten sat boligpolitikken højere på den politiske dagsorden, og det under devisen ”blandede byer og et land i balance”. Det er en god ramme at arbejde inden for.

Den er bred, men samtidig er det let at vurdere, om man kommer i retning af de to mål. Og hvis man supplerer med, at i et rigtigt velfærdssamfund er valgfrihed af boligform og geografi et succesparameter, som man kan styre efter.

Derfor bør en bolig uden for byerne også kunne være et attraktivt tilvalg for de erhvervsaktive. For uden erhvervsaktive med overskud til at indgå i civilsamfundet kan en by eller et lokalsamfund ikke leve.

Her er velfungerende infrastruktur, arbejdspladser, tilfredsstillende offentlig service og gode huse at bo i afgørende. Men alle fire elementer kan gøres bedre mange steder.

Langsomt internet og nedslidte huse
I DI Dansk Byggeri har vi medlemsvirksomheder i hele Danmark, og mange af dem bor langt fra København. Meldingen fra virksomhederne er desværre, at det går trægt med fornyelsen af nedslidte og tomme huse såvel som eksempelvis butiks- eller landbrugsbygninger.

Den fysiske og digitale infrastruktur skal også være bedre, hvis der skal ske en positiv udvikling af erhvervslivet og de generelle muligheder for at arbejde, leve og bo i landdistrikterne. 

Det handler ikke kun om størrelsen på Landsbypuljen. Det handler også om at kunne kombinere private midler med offentlige til udvikling, og det handler om en aktiv indsats for at forbedre de boliger og institutioner, der med fornuft kan renoveres.

Mange huse i landdistrikterne kan energiforbedres, så det er en god forretning for både beboerne og for klimaet. Hvis likviditet er et problem, bør der stimuleres til låneformer som ESCO, så en besparelse på driften finansiere renoveringen.

Det skal være mindre bureaukratisk for kommunerne at få lov til at rive et hus ned. Og så handler det om at give kommunerne mere selvbestemmelse, så planloven spænder mindre ben for nye arbejdspladser. 

Nøglen er digital infrastruktur
Det er en vigtig pointe, at det handler om meget mere end nedrivning af faldefærdige huse. Der skal aktiv politik til både på rådhuset og på Christiansborg. Her er pletvis udflytning af statslige arbejdspladser fra København ikke løsningen. 

Det er afgørende at forstå, hvor vigtigt det er, at de erhvervsaktive har lyst til at bo andre steder end i storbyerne.

Det er håndværkeren, der er håndboldtræner og frivillig brandmand, det er de erhvervsaktive, som formulerer behov for deres børn i skoler og daginstitutioner, og det er dem, der skaber skatteindtægter til kommunekassen.

Der skal være uddannelsesmuligheder, og der skal være by- og fritidstilbud, der er attraktive for unge og børnefamilier. Og så skal den digitale infrastruktur forsat prioriteres højt.

Den er sammen med mange andre elementer nøglen til et langt og aktivt liv i landdistrikterne. Derfor anbefaler vi en grundig analyse af den restgruppe på cirka 150.000 adresser, som ikke har hurtigt bredbånd med henblik på at finde de rette løsninger til erstatning for den netop afviklede bredbåndspulje. 

Forrige artikel Debat: Indfør en bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet Debat: Indfør en bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet Næste artikel S: Covid-19 og den grønne omstilling kan skævvride forholdet mellem land og by S: Covid-19 og den grønne omstilling kan skævvride forholdet mellem land og by
Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

NY DEBAT: Skal energieffektiviseringer lægges på hylden, hvis vi alligevel skal fokusere på omstilling til grønne energikilder? Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling? Det spørger Altinget By og Bolig om i denne nye temadebat.