S: Covid-19 og den grønne omstilling kan skævvride forholdet mellem land og by

DEBAT: Vi er ikke i mål med udviklingen af landdistrikterne, selvom regeringen er i gang. Vi skal sikre, at landdistrikterne ikke efterlades tilbage ovenpå covid-19, ligesom der skal tages hensyn i den grønne omstilling, skriver Lennart Damsbo-Andersen (S).

Af Lennart Damsbo-Andersen (S)
Landdistrikts- og øordfører 

Øverst på min politiske ønskeseddel står der ”Et Danmark, hvor man ved, at der er lige muligheder for at skabe en tilværelse og et godt liv for ens familie, uanset hvor man bor”.

Det er et stort men ikke utopisk ønske. Vi skal først og fremmest vende den modvind, som borgere i landets landkommuner i mange år har oplevet, Det gør vi ikke ved et snuptag. Det kræver mange velovervejede og nye løsninger over et bredt spekter. 

Det kræver også, at der er arbejdspladser til alle. Også til dem med mellemlange eller videregående uddannelser. Og det kræver, at der er attraktive boliger, gode folkeskoler og daginstitutioner, sundhedstilbud med videre.

Nye skattecentre og nærpolitienheder
Regeringen er gået i gang.

Blandet andet vil vi oprette otte nye skattecentre uden for hovedstaden med samlet 1.000 nye kontrolmedarbejdere, ligesom Socialdemokratiet vil etablere 20 nye nærpolitienheder og prioritere det lokale politiarbejde med 150 ekstra lokalbetjente med kendskab til de lokale kriminalitetsudfordringer.

I finansloven for næste år har vi desuden foreslået at styrke Vækstlåneordningen og de Små Vækstkautioner til at fremme iværksætteri. Det er to ordninger, der er særligt benyttet i landkommuner.

Socialdemokratiet har også fastholdt Lokal Aktionsgruppe-puljen (LAG) og foreslået, at der skal sættes 93 millioner af til projekter næste år, med et særligt fokus på den grønne omstilling.

Befolkningen i landdistrikterne er nemlig en vigtig brik i at løse klimaforandringerne, og vi skal turde stille dem mere lige i adgangen til at prøve deres idéer af.

Simon Kollerup (S) har i øvrigt foreslået en straks-udbetaling af LAG-midler, så gode projekter ikke strander på grund af covid-19.

Tag hensyn i den grønne omstilling
Mange bække små, gør en stor å. Men vi er selvfølgelig ikke i mål. Langtfra. Det påstår hverken jeg eller S-regeringen.

Særligt ligger der to farer og lurer, der kan forværre skævvridningen mellem land og by; den grønne omstilling og covid-19:

Den grønne omstilling skal ikke ske uden en nøje afvejning af prisen for alle borgere i hele landet. Vi skal gå ind i den grønne omstilling med en langsigtet plan, der har hele befolkningen med. Det må ikke blive sådan, at vi kun ser klima ud fra vores egen kontekst.

Eksempelvis skal der tænkes by-land forskelle ind, når vi snakker om udfasningen af benzin- og dieselbiler. Rigtig mange familier i landkommunerne har brug for to biler for at få en hverdag til at hænge sammen.

Det er nemt at benytte sig af kollektiv trafik i dele af hovedstaden og vores store byer, men næsten umuligt ude på landet. Derfor bliver man også nødt til at tage det hensyn, når vi taler personbiler, befordringsfradrag og afgifter på biler.

Lige genopretning efter covid-19
Land- og yderkommunerne klarede sig væsentligt dårligere gennem og efter finanskrisen end bykommunerne. Det er ikke retfærdigt. Derfor er det magtpålæggende for regeringen at sikre en lige genopretning af hele landet efter covid-19-krisen, hvor ingen efterlades tilbage.

Vi skal blandt andet lære af de erfaringer, vi gjorde os med sommerpakkerne. Ved hjælp at støtte og kompensationsordninger holdt vi hånden under lokale turisterhverv og sikrede feriegæster i hele landet. Også ude på de små øer, der lever af turister 

Nye teknologier kan sikre bredbåndsforbindelse
Vi har herudover stadig en udfordring med at få bredbånd ud til alle. Så længe der er store forskelle på digitale muligheder, er der store forskelle på udviklings- og jobmuligheder. Sådan må det ikke være. Men vi må også konstatere, at bredbåndspuljen, der udløber i år, ikke har løst alle problemerne.

Der er for eksempel øer, hvor det simpelthen ikke kan lade sig gøre med bredbåndpuljen at få alle koblet op. Derfor bør vi nu se grundigere på, dels hvad der er opstået af nye teknologiske løsninger som eksempel 5G, og dels på hvor langt markedet reelt vil være i stand til at komme ud.

I dag er der store forskelle fra region til region, og derfor er det reelt at se på, hvad det er, der gør, at der er områder, der stadig ikke har en tidssvarende netforbindelse.

Det skal være nemmere at låne penge i landdistrikterne
En anden stor udfordring, er realkreditbelåningen til yderområderne. Det er et kæmpe problem, at børnefamilier og erhvervsfolk må se deres fremtidsdrømme om enten et liv på landet eller en iværksætterdrøm gå i vasken på grund af et nej i banken.

Det er en ond spiral, som er vigtig at gøre op med. Det skal selvfølgelig være lige så nemt at låne til mursten i Børkop, som det er i Brønshøj.

Det bliver efter min opfattelse et af fokuspunkterne i det kommende arbejde i folketinget.

Der er mange udfordringer, men der er også mange gode kræfter i spil for at skabe et mere lige Danmark.

Det går fremad med små skridt, men mange bække små…

Forrige artikel DI Dansk Byggeri: Infrastrukturen skal forbedres i landdistrikterne DI Dansk Byggeri: Infrastrukturen skal forbedres i landdistrikterne Næste artikel Borgmester: Løsningen på landdistrikternes udfordring findes i 70’ernes København Borgmester: Løsningen på landdistrikternes udfordring findes i 70’ernes København
Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

NY DEBAT: Skal energieffektiviseringer lægges på hylden, hvis vi alligevel skal fokusere på omstilling til grønne energikilder? Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling? Det spørger Altinget By og Bolig om i denne nye temadebat.