Borgmester: Giv os lov til at bruge vores ideer til at udvikle landdistrikterne

DEBAT: Med bedre vilkår og en mere åben lovgivning vil vi i landdistrikterne kunne føre vores ideer ud i livet. I stedet træder man fra centralt hold nu på bremsen ved dels helt at fjerne og dels at rundbarbere to meget centrale puljer, skriver John Brædder.

Af John Brædder (Guldborgsundlisten)
Borgmester, Guldborgsund Kommune

Corona har vist os det, vi har sagt i årevis. Alle har brug for internet, uanset hvilket postnummer man bor i. En hurtig og pålidelig forbindelse er essentiel. Du kan ikke leve, bo, drive virksomhed, arbejde eller gå i skole, hvis du ikke kan være digital. 

Regeringen lægger op til at fjerne bredbåndspuljen helt. Det vil sige fjerne investeringen i en hurtig og pålidelig internetforbindelse til hele landet. Jeg er simpelthen målløs.

I et så lille land som Danmark, kan det ikke være meningen, at balancen allerede tipper med vores ulige mulighed for at være i kontakt med omverden.

Og det er mig helt ubegribeligt, hvorfor man netop i disse coronatider vil droppe en pulje, der skal sikre, at alle kan blive ved med at gå på arbejde, drive deres virksomheder og passe deres skole og uddannelse – også digitalt.

Landsbypuljen rundbarberes igen
Så er der Landsbypuljen, som står til en ordentlig rundbarbering. Igen. Denne gang med omkring 40 procent. Der er gennem årene og bliver stadig investeret milliarder i byfornyelse, nedrivning og istandsættelse i Danmarks store byer. Med god grund. Det er en vigtig del af den samlede byudvikling.

I landdistrikterne er der af helt samme grund, nemlig landdistriktsudvikling, også behov for at rydde op i de bygninger, der er så nedslidte, at de er sundhedsskadelige at bo i eller ikke står til at redde.

Landsbypuljen giver blandt andet tilskud til nedrivning af faldefærdige og sundhedsskadelige huse i landdistrikterne og er i forvejen alt for lille. Det er nemlig dyrt for kommunerne at opkøbe, rive ned og eventuelt genhuse beboere, og det kan kun ske i et omfang, der har en effekt, gennem medfinansiering fra staten.

Ligesom man har set det i byerne.

Mere fleksible rammevilkår
Byudvikling eller landdistriktsudvikling. Det kræver en lang række ideer, indsatser og investeringer. Det kræver arbejdspladser og gode muligheder for at bo og blive boende.

Nu vælger man så fra centralt hold at træde på bremsen på nogle ret vitale områder for landdistrikterne, selvom man egentlig havde lovet noget andet. Det tegner ikke godt.

I Guldborgsund Kommune arbejder vi hver dag sammen med vores borgere og virksomheder for at udvikle vores område, og vi investerer bestemt også selv.

Vi har mange ideer, der ikke behøver statslige puljer eller tilskud, men vi kunne som landdistriktskommuner godt bruge nogle mere fleksible rammevilkår og en mere åben lovgivning, så vi kan få lov til at udnytte det, som er vores potentiale.

Giv os mulighed for at udnytte potentialet
Landdistrikterne har masser af vækstmuligheder. Også nogle som ikke findes i byerne, og det ville da være torskedumt ikke at udnytte dem til gavn for hele Danmark. Vi har brug for at få arbejdspladserne tilbage. Vi vil ikke tage dem fra nogen. Vi vil være med til at skabe nye og sikre vækst og udvikling.

Tag bare turismen. Et væksterhverv, hvor man må sige, at landdistrikterne i den grad bidrager til den positive bundlinje med lange, brede strande, store sommerhusområder, vild kystlinje, gastronomi på højt niveau, skov og fri natur.

Det vil vi gerne udnytte endnu mere. Det kræver bare, at man er villig til at se på lovgivningen. Vi har i landdistrikterne ikke særlig stor mulighed for at udnytte vores omgivelser til gavn for vores borgere og turister.

For blot at nævne ét eksempel, så forhindrer en meget stram kystbeskyttelseslov os i at tænke vandet eller skoven ind i vores by- og boligudvikling.

Med 332 kilometer kystlinje i Guldborgsund vil vi gerne have lov til at bruge bare et par kilometer af vores store potentiale til spændende boligprojekter eller fælles oplevelsesarealer, der kan gavne hele kommunen.

Sæt handling bag ordene
Det kunne også være bedre rammevilkår for virksomheder, der etablerer sig i provinsen. En idé kunne være at tilbyde virksomhederne billigere grøn strøm, hvis de etablerer sig uden for de store byer, så deres driftsomkostninger holdes nede.

Vi producerer jo grøn strøm i stor stil i landdistrikterne, og vi kommer til det i endnu højere grad fremadrettet.

Jeg kunne blive ved. Vi har masser af ideer, og der er mange muligheder, der ikke koster i det samlede regnskab. Så lad puljerne være, og lad os se på, hvordan vi kan udnytte landdistrikternes potentiale endnu mere.

Det er ved at være tid til at sætte handling bag ordene, hvis vi skal have et Danmark i balance.

Forrige artikel KL kræver ny lovgivning: Butiksdød kan blive mere reglen end undtagelsen KL kræver ny lovgivning: Butiksdød kan blive mere reglen end undtagelsen Næste artikel Forskere: Seks faktorer kan være med til at omdanne landdistrikterne Forskere: Seks faktorer kan være med til at omdanne landdistrikterne
Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

INTERVIEW: Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.