Nu er Lynetteholm blevet til lov, men de reelle slagsmål udestår stadig
Med anlægsloven for Lynetteholm kridter regeringen flere baner op, hvor kampen om halvøen kan udspille sig. En aftale med omegnskommunerne kan vise sig at få stor betydning for hovedstadens udvikling.
Kasper Kaasgaard
RedaktørDa Folketinget fredag vedtog anlægsloven om Lynetteholm, sluttede det kommunikative dobbeltspil om den kommende halvø.
Regeringen har på den ene side stået fast på, at projektet Lynetteholm blot handler om jorddeponi og kystsikring, mens man på den anden side allerede indregner den nye bydel i planlægning af både infrastruktur og boligpolitik for hovedstaden.
Nu kan samtalen skifte fokus til, hvad der skal være på Lynetteholm, som trods den vedvarende kritik har solidt flertal i både Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation.
Dermed ikke sagt, at kritikken af miljøkonsekvenser og en udemokratisk proces vil forstumme.
Frem mod kommunalvalget til efteråret vil venstrefløjen i København gentage og intensivere deres modstand mod jordtransport, forstyrrelser af havmiljøet og manglende borgerinddragelse, som særligt Enhedslisten og Alternativet forbinder med Lynetteholm.
S vil vinde fortællingen
Som Eminem i rap-filmen 8 Mile forsøgte transportminister Benny Engelbrecht (S) til andenbehandlingen tirsdag at komme kritikken i møde ved selv at fremhæve dens væsentligste punkter.
Engelbrechts comebacks tog form af en tilsyneladende endeløs opremsning af de 188 skriftlige svar, der er givet undervejs i lovbehandlingen.
”Informationsniveauet er så højt, at intet nu bør være til hinder for, at man kan tage politisk stilling til sagen,” lød det fra ministeren ved den lejlighed.
Lovbehandlingen har da også medført indrømmelser fra regeringen til både miljøorganisationer og støttepartier, der blandt andet får en strategisk miljøvurdering og en marin havpark, samt lystbådssejlere, der får en midlertidig sejlrende og et løfte om at blive involveret i den videre proces.
Det tjener for tilhængere af Lynetteholm som bevis på, at den demokratiske proces fungerer, mens det for modstanderne understreger, at arbejdet er gået alt for hurtigt.
Svær sag for SF
At det går for hurtigt, mener man sådan set også i SF, som dog alligevel stemmer for anlægsloven fredag.
Så sent som en uge før tredjebehandlingen forsøgte partitoppen forgæves at overbevise regeringen om at udskyde vedtagelsen. Regeringen har sit flertal på plads, også uden SF, og støttepartiet har trods alt større interesse i at være med om bordet.
Partierne, der stemmer for, får nemlig lov at være med i en følgegruppe, som bliver taget med på råd, når Lynetteholm over de kommende årtier skal gå fra at være en idé over en øde ø til en ny, komplet bydel.
SF hæfter sig ved, at man også har kæmpet sig til en kompensation for øget kvælstofudledning, og at der skal etableres dobbelt så meget ålegræs, som der ødelægges ved anlæggelsen af Lynetteholm.
Alligevel minder argumentationen om den, der ligger til grund for partiets opbakning til byggeriet på Amager Fælled, som har fået SF på glatis på Københavns Rådhus flere gange, senest da lokalplanen skulle vedtages tidligere på året.
Her stemte partiet modvilligt for, fordi de var bundet af aftalen om metroen, der finansieres af grundsalget. Med Lynetteholm er SF omvendt grundlæggende tilhænger af projektet, som man så har en række bekymringer omkring.
Den logik kan dog blive udfordret, hvis der viser sig lignende protester blandt borgerne i København. Første lakmusprøve bliver valget til november, hvor vælgerne har den grønne dagsorden som det vigtigste emne.
Omegnen beroliget med indflydelse
På Christiansborg er det altså lykkes Socialdemokratiet og regeringen at samle ja-partierne og slå ring om projektet.
Det samme har været nødvendigt med kommunerne, der ligger rundt om København – inklusiv Frederiksberg. Omegnskommunerne kom tidligere på året på banen med kritik af projektet og dets betydning for deres borgere og frygt for en regning for rensningsanlægget Lynetten, som måske skal flyttes
Tirsdag blev bekymringen forløst i en politisk forståelse, hvor de 13 omegnskommuner og Frederiksberg får håndslag på, at Lynetten ikke skal tvangsflyttes, og at en eventuel flytning kan ske på markedsvilkår.
Nok så vigtigt indeholder aftalen ligeledes en følgegruppe, hvor kommunerne bliver inviteret med til at ”følge effekterne af Lynetteholmsprojektet i et større hovedstadsperspektiv”, som der står i aftalen.
Samarbejdet repræsenterer derudover en mulighed for hovedstadskommunerne til at koordinere byudviklingen i højere grad.
Informationsniveauet er så højt, at intet nu bør være til hinder for, at man kan tage politisk stilling til sagen.
Benny Engelbrecht (S)
Transportminister
Boligminister Kaare Dybvad (S) bedyrede i forbindelse med regeringens hovedstadsudspil, at han savner lige netop sådan et forum.
Dermed er de mange omegnsborgmestre, hvoraf halvdelen er socialdemokrater, nu med ombord i projektet.
Bekymrede nabolande
Endelig er der den internationale bekymring for, om halvøen forstyrrer biodiversitet, saltniveau og generelt livet i Øresund og Østersøen.
De svenske miljømyndigheder har været kritiske, ligesom andre nabolande har meldt sig på banen. Det samme har internationale NGO-samarbejder såsom Coalition Clean Baltic med appeller om, at beslutningen bør udskydes.
Torsdag holdt miljøminister Lea Wermelin (S) og Benny Engelbrecht møde med Sveriges miljø- og klimaminister, men ministeren fastholdt tirsdag den oprindelige vurdering af, at projektet ikke får betydning for havmiljøet for de øvrige lande langs Østersøen.
Også EU-retten er en joker, hvor flere eksperter har antydet, at Danmark kan få en EU-sag på halsen, hvilket har bekymret flere partier.
Transportministeren har måttet garantere, at han står på mål for, at processerne forløber i overensstemmelse med direktiverne.
Flere baner kridtet op
Med processen om anlægsloven har Socialdemokratiet på den måde hegnet både den lokale, nationale og til dels den internationale modstand mod projektet ind.
Tilbage står indtrykket af, at regeringen har forsøgt at binde sine konstruktive kritikere til masten.
Med oprettelsen af en række følgegrupper, kommissioner og overvågningsprogrammer samt timingen tæt på kommunalvalget har regeringen kridtet indtil flere baner op.
Her skal de resterende tvivlsspørgsmål afgøres, ligesom fremtiden for bydelen, der skal rumme titusindvis af både boliger og arbejdspladser samt natur og udfoldelsesrum på bare 2,8 kvadratkilometer.
Nu går kampen om Lynetteholm for alvor i gang.