Green Building Council: Snævre økonomiske rammer er ikke et argument for ikke at bygge bæredygtigt

Sebastian Morten Soelberg fra Sweco Architects har leveret et indsigtsfuldt indlæg her i Altinget, hvor han tager fat på nogle af de barrierer, som skal håndteres, hvis regeringens planer om 22.000 nye almene boliger i de store byer skal blive til virkelighed.

Jeg er helt enig i, at det er gode ambitioner, som kan bidrage til blandede byer, hvilket i øvrigt er et centralt element i DGNB-certificeringen af byområder.

I indlægget foreslår han en fond, som også kan fungere som vidensbank. Han nævner konkret min egen organisation, Green Building Council Denmark sammen med blandt andet Landsbyggefonden og Byggeskadefonden. Lad mig med det samme kvittere. Vi er klar.

Der dog et lille men, som får mig til at reagere. Sebastian Morten Soelberg nævner, at bæredygtighedstiltag kan være en udfordring, når projekterne skal holde sig inden for de rammebeløb, som gælder for alment byggeri.

Bæredygtighed er også økonomisk bæredygtighed

Blandt de godt 100 byggerier, som er DGNB-certificerede, er der en meget stor del almene boliger og kommunale byggerier, hvor man har skullet holde sig inden for rammebeløbet.

De taler deres egen sag. Det er rigtigt, at boligorganisationerne ofte er udfordrede, fordi de skal holde sig inden for den snævre økonomisk ramme, og Sebastian Morten Soelberg har ret i, at det også kan give udfordringer, når man vil bygge bæredygtigere og går efter en DGNB-certificering.

Fejl og spild på byggepladsen koster penge, og omvendt sparer et godt og sikkert arbejdsmiljø udgifter for både samfundet og entreprenøren.

Mette Qvist
Direktør for Green Building Council Denmark

Men det er absolut ikke et givet vilkår. Hvis man tidligt i projekterne arbejder med bæredygtigheden, vil besparelser og ekstraudgifter typisk opveje hinanden.

Vi lancerede DGNB i Danmark i 2012, og helt fra begyndelsen har Region Nordjylland været med.

De har i dag en lang række DGNB-byggerier. Vi har derudover en lang række almene boligorganisationer, som har været frontløbere. Trods snævre økonomiske rammer har de formået at bygge boliger, som er DGNB-certificerede.

Hele afsættet i DGNB er forståelsen af bæredygtighed, hvor miljø, social og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd.

Ofte vil arbejdet med DGNB blive en lakmustest på projektet. Ikke mindst fordi DGNB initierer, at man ser på totaløkonomien i stedet for driftsøkonomien. Et godt eksempel kan være bygningsfacader. En muret facade er dyrere end en pudset betonfacade i byggefasen, men en pudset facade kræver langt mere vedligehold.

Bæredygtighed smitter af på bundlinjen

Selvfølgelig kan der være elementer, hvor de bæredygtige løsninger er dyrere, men det modsatte kan også være tilfældet. Tag bare eksemplet med Skanderborg Kommunes administrationscenter, et af få byggerier med en DGNB-platin, som er højeste niveau i DGNB.

Også i Skanderborg har man holdt sig inden for en økonomisk ramme. I forhallen, hvor man har borgercenterets skranker, valgte man et noget dyrere gulv. Det var langt mere robust i et område med mange besøgende. Samtidig sparede man penge på indretningen af mødelokaler, som ikke blev brugt så ofte.

Fra byggeprocessen til materialevalg sætter DGNB spot på effektive arbejdsgange. Fejl og spild på byggepladsen koster penge, og omvendt sparer et godt og sikkert arbejdsmiljø udgifter for både samfundet og entreprenøren.

Begge dele spiller ind i DGNB-certificeringen. Overforbrug af materialer og syge medarbejdere påvirker både klima og den sociale bæredygtighed negativt – og kan i øvrigt også ses på byggeriets økonomiske bundlinje.

De snævre økonomiske rammer er altså ikke et argument for ikke at bygge bæredygtigt, snarere tværtimod.

Når det er sagt, er der masser af perspektiv i Sebastian Morten Soelbergs indlæg. Vi har i den grad behov for at vidensdele, så vi kan få konkret gavn af erfaringerne på tværs af boligorganisationer og kommuner. Som sagt er vi klar. Jeg håber, det samme gælder andre kerneaktører.