Her er S-SF-R uenige om boligpolitikken

Det vides ikke i skrivende stund, om alle disse uenigheder vil blive afklaret i det regeringsgrundlag, som de tre partier forhandler om i disse dage. Det er også muligt, at uenighederne om boligpolitikken først vil blive afklaret senere, når den nye regering for alvor trækker i arbejdstøjet.

Men her er en gennemgang af, hvilke boligpolitiske uenigheder de tre partier mangler at få afklaret.

Billige boliger
S-SF vil sikre flere billige boliger i storbyerne ved at gøre det lovligt for kommunerne at sælge grunde til under markedsprisen, når formålet er at bygge billige almene boliger. Et ønske som den borgerlige regering ikke ville efterkomme.

Det betød, at Københavns tidligere overborgmester Ritt Bjerregaards (S) måtte se sit valgløfte fra 2005 smuldre. Hun gik dengang til valg på at bygge 5.000 boliger til 5.000 kr. om måneden på 5 år.

Men De Radikale har hidtil afvist den idé ret så håndfast, fordi partiet frygter beskyldninger om kammerateri og underhåndsaftaler, hvis kommunerne får lov til at give rabat på byggegrunde.

Desuden meldte SF før valget ud, at partiet vil sætte huslejen ned i den almene sektor med cirka 800 kr. om måneden ved at forlænge løbetiden på de realkreditlån, som boligselskaberne kan optage. SF har dog ikke konkret fremlagt, hvordan det skal gøres. Og hverken S eller R har tilkendegivet, at de er med på ideen.

Lejeloven
I foråret stillede Socialdemokraterne beslutningsforslag om at ændre lejeloven, så lejerne sikres flere rettigheder ved fraflytning og rente af deres depositum.

Lejere skal ikke kunne forpligtes til nyistandsættelse ved fraflytning, men kun normalistandsættelse, og der skal indføres obligatoriske ind- og fraflytningsrapporter i private lejeboliger.

Desuden vil S udsætte istandsættelse af en lejlighed for priskonkurrence. Udlejeren skal forpligtes til at udbyde arbejderne i underhåndstilbud, og udlejeren skal i den forbindelse tilbyde lejeren at pege på en deltager.

SF er enige med S om disse ændringer af lejeloven, men De Radikale har sammen med de borgerlige stemt forslagene ned i folketingssalen. Spørgsmålet er nu, om Radikale vil give sig på dette punkt imod at få indrømmelser på et andet område.

Boligpakke
S-SF vil give boligkøbere rabat på boligskatter og tinglysningsafgift frem til udgangen af 2012, hvilket ventes at koste statskassen 1,5 mia. kr.

Desuden vil S-SF give købere af andelsboliger et kontant tilskud af samme størrelse, som dem der køber ejerboliger. Dvs. cirka 15.000 kr., hvis andelsboligen koster 1 million kr., og cirka 30.000 kr. hvis den koster 2 millioner.

Kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har givet en håndfast garanti om, at boligpakken bliver til noget. Men det kræver, at V og K er klar til at lave en aftale, der tvinger De Radikale til at give sig. Men det er højst usikkert, om det sker.

De Radikale er således hårdnakkede modstandere af en boligpakke, der giver boligkøberne rabat på boligskatter og tinglysningsafgift. Det samme er både Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance. Endelig driller de afgående regeringspartier V og K det nye flertal ved at afvise en rabat til boligkøbere, med mindre den nye regering garanterer, at den ikke vil sætte skatter og afgifter op.

Boligskatter
På dette sprængfarlige område har S-SF lovet at videreføre den borgerlige regerings politik og bevare skattestoppet på ejendomsværdiskatten, så den er frosset fast i kroner og ører og ikke stiger i takt med boligens værdi.

Det er De Radikale og Enhedslisten lodret uenige i, men S-SF er ikke tvunget til at give indrømmelser på dette punkt, da de har stort flertal for skattestoppet sammen med de borgerlige partier.

De Radikale har foreslået at afskaffe skattestoppet på ejendomsværdiskatten med 5 års varsel, så den fra 2016 igen skal følge boligens pris. Tidligere har R også talt om at udhule rentefradraget for boliggæld endnu mere, end der allerede er lagt op til med den borgerlige regerings skattereform.

Enhedslisten vil også afskaffe skattestoppet på ejendomsværdiskatten, men derudover vil partiet også indføre en beskatning af fortjeneste på salg af boliger, sådan som man har det i Sverige.

Selvom S-SF går til valg på at frede boligejerne og holde boligskatterne i ro, så er virkeligheden dog den, at den samlede boligbeskatning kommer til at stige, sådan som det også er sket de sidste 10 år under VKO.

De kommunale grundskatter er således ikke omfattet af skattestoppet, og fra 2012 begynder skattereformen at udhule boligejernes rentefradrag.