Holstein om ghettofinansiering: S og DF trækker det længste strå

”Resultatet er et ideologisk nederlag for boligminister Ole Birk Olesen. Han havde satset på at bruge ghettoplanen til at gennemføre en mere liberalistisk boligpolitik, men det mislykkedes,” siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Det, at vi bruger en del af Landsbyggefondens midler til at renovere eksempelvis i Mjølnerparken eller Vollsmose eller andre steder, hvor der er store integrationsproblemer, det er fuldstændig, som det plejer at være.

Mette Frederiksen (S)
Partiformand

Tag ikke lejernes penge
Hovedslagsmålet gik på den såkaldte ydelsesstøtte, hvor regeringen lagde op til at fjerne statens tilskud til opførelse af nye almene boliger. Det ville have kostet Landsbyggefonden en halv milliard årligt, i alt 13 milliarder kroner frem til 2045.

Heraf ville regeringen bruge en mindre bid til ghettopakken og lægge resten oven i det såkaldte rådighedsbeløb, som kan bruges til det, politikerne nu måtte ønske.

Man må jo gøre det, der er flertal for i Folketinget.

Ole Birk Olesen (LA)
Transport-, bygnings- og boligminister

Men det ville DF og oppositionen altså ikke være med til.

”Det, vi har problematiseret, er, hvis man vil tage penge ud af Landsbyggefonden og bruge til formål, der ikke har med lejerne at gøre. For så er det at tage lejernes penge, og det vil vi selvfølgelig ikke være med til. Det har vi forhindret med aftalen i dag,” sagde S-formand Mette Frederiksen ved præsentationen.

Ole Birk ville "frisætte" den almene boligsektor
Ole Birk Olesen har også før sin ministertid været ude efter statsstøtten til boligsektoren. Han og Liberal Alliance meldte allerede i 2012 ud, at man ville ”frisætte” hele den almennyttige boligsektor, som ”burde være ustøttet og fri til at gøre, hvad den selv finder bedst”. Konkret skulle al offentlig støtte fjernes. Til gengæld skulle man fjerne loven om, at boligafdelingerne skal indbetale penge til Landsbyggefonden, lød forslaget.

Tirsdag måtte Ole Birk Olesen konstatere, at idéen om at fjerne støtten ikke har gang på jord.

”Man må jo gøre det, der er flertal for i Folketinget. Jeg synes, det var et godt formål fra 60'erne, at Landsbyggefonden i stigende grad skulle overtage finansieringen af den almene boligsektor. Men der er ikke flertal for at gøre det nu i hvert fald, og derfor er det skrinlagt,” sagde han.

Både Birk Olesen og finansminister Kristian Jensen henviste til, at der i fondens vedtægter fra 1967 står, at den har til formål at ”fremme det almene byggeris selvfinansiering”.

S: Helt efter bogen at tage penge fra Landsbyggefonden
Men selv om oppositionen og DF fik pillet regeringens forslag af bordet, blev de stillet masser af kritiske spørgsmål om, hvorfor det stadig er Landsbyggefonden – og dermed lejerne – der skal finansiere langt det meste af ghettoplanen. Partierne er enige om at tage 10 milliarder kroner fra fonden over de næste otte år.

Men det er der slet ikke noget odiøst i, sagde blandt andre Mette Frederiksen:

”Det, at vi bruger en del af Landsbyggefondens midler til at renovere eksempelvis i Mjølnerparken eller Vollsmose eller andre steder, hvor der er store integrationsproblemer, det er fuldstændig, som det plejer at være. Selvfølgelig skal fonden bruges til dét – det er jo det, vi har den til. I de udsatte boligområder er der boliger, der har brug for at blive renoveret, og der er behov for en boligsocial indsats,” lød det.

Regeringen havde foreslået at tage 12 milliarder, men beløbet endte altså på 10. Og selv uden en ghettoplan ville der formentlig være gået omkring 5-7 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til indsatser i de udsatte områder, vurderer Erik Holstein.

VLAK må bøje sig for S-DF-alliancen
Samlet set må lejerne altså være glade for aftalen.

”De almene lejeres organisation, BL, har været ret krigerisk i forløbet, men efter forliget udsendte de en positiv pressemeddelelse. Det viser meget godt, hvem der har trukket det længste strå,” siger Holstein.

”Og rent politisk har forhandlingerne været en klar sejr for S-DF-alliancen, som VLAK-regeringen endnu en gang måtte bøje sig for,” lyder analysen.

For regeringen er det vigtigste, at man nu kan komme videre med at forhandle om indholdet af ghettoplanen.

”Ole Birk Olesen fik svinget den liberale fane, og han fik demonstreret, hvad der er LA’s mål på området. Men for regeringen som sådan havde det den omkostning, at de almene lejeres vrede blev rettet mod den. Derfor er Løkke helt sikkert tilfreds med, at man endelig kan komme videre,” siger Erik Holstein.

Afgørende slagsmål udskudt til efter valg
Han kalder ghettoplanen for ”en værdipolitisk vindersag for regeringen”:

”Men den var ved at udvikle sig til fordelingspolitisk tabersag, fordi man diskuterede lejernes renoveringer i stedet for parallelsamfund. Det var ligesom ikke meningen,” siger Holstein.

Partierne bag aftalen valgte at tage et afgørende slagsmål ud af forhandlingerne og udskyde det til efter et valg.

Med aftalen bliver der nemlig taget flere penge fra Landsbyggefonden til udsatte boligområder, end man ellers ville have brugt. Det kan i princippet gå ud over beboerne i de øvrige almene boligområder, men efter et valg vil man forhandle om, hvor mange penge der bliver til dem.