Byggeinstitutleder: Hvis vi skal nå målet om klimaneutralitet i 2050, skal vi sætte i løb allerede nu

Vil man sende et menneske til Mars, er første skridt at beslutte sig for at ville fuldføre missionen. Det er ikke nok at have lyst til egenhændigt at ville lykkes.

Man er nødt til at samle et hold og derefter sammen gå all in på at finde viden og praktiske løsninger, som hver dag bringer teamet tættere på missionens mål. Brændstoffet i dét arbejde er det tværgående samarbejde mellem staten, markedet og civilsamfundet.

De samme mekanismer er i spil i den massive og akutte bæredygtige omstilling, vi som verden står overfor lige nu. Aldrig før har kloden stået i så omfattende og akut en udviklingssituation. En situation, hvor byggeriet er ansvarlig for en anseelig del af den problematiske CO2-udledning.

Aldrig før har kloden stået i så omfattende og akut en udviklingssituation

Lars Pico Geerdsen
Institutleder, Build, Aalborg Universitet

I Danmark har vi en lang tradition for tværsektionelt samarbejde mellem netop stat, marked og civilsamfund, hvor vi sammen opfinder ny viden og praktiske løsninger.

Det er den samarbejdskultur, som placerer Danmark et særligt sted. Et sted med muligheder for at lykkes med missionen. Men vi skal løfte kollektivt, og alle i vores branche skal trække på samme hammel. Vi skal ville til Mars.

Regeringens pejlemærker og milepæle frem mod målet handler blandt andet om krav til reduceret CO2-udledning i byggeriet fra 2023 og 2025 samt krav om livscyklusvurderinger af alle bygninger fra 2023.

Danmark har naturligvis også de overordnede klimamål om en samlet CO2-reduktion på 70 procent i 2030 og CO2-neutralitet i 2050. Ambitionerne er et skridt på vej til målet, men det er ikke hele vejen.  

Fra tanke til virkelighed
Spørgsmålet er, nu hvor regeringen har udpeget en retning, hvordan vi gør det i praksis. Hvordan skal vi for eksempel sikre livscyklusvurderinger, hvis datagrundlaget ikke er helt nøjagtigt, men bygger på generiske data.

Et konkret eksempel fra forskningen viser, at en mursten ikke bare er en mursten, når det kommer til LCA-beregninger. Den generiske data viser en gennemsnitlig udledning på knap 60 kilo CO2-ækv/m2, mens nogle mursten kun udleder cirka 15 kilo CO2-ækv/m2 og andre helt op til 100 kilo CO2-ækv/m2.

Hvordan tilgår vi den udlednings-diskrepans, så vi “nærmer os Mars”? Det kræver for eksempel et tættere samarbejde med materialeproducenter, som har den korrekte data, der danner grundlaget for vores bæredygtige transformation.

Samtidig skal videninstitutionerne forpligte sig til at omsætte den data til brugbare værktøjer og (videre)uddannelse, som igen skal optages i branchen.

Byggeriet står for rundt regnet 30 procent af vores materialeforbrug og 30 procent af den samlede affaldsmængde i Europa.

I Danmark viser nyere forskning tilmed, at omfanget af fejl, mangler og svigt i byggeriet ikke er blevet reduceret siden 2004, hvilket blot gør situationen endnu mere ærgerlig.

Spild i byggeriet
Netop fejl, mangler og svigt i byggeriet koster enorme summer. Både økonomisk, i arbejdstimer, materialer og affald. Det spildte forbrug fører alt sammen til en øget udledning af drivhusgasser.

Og når man tænker på, hvor lidt vi har minimeret dette ressourcespild over de seneste årtier på trods af viden, forskning, undervisning og så videre, er det godt nok skræmmende og en kende urealistisk, at vi i Danmark skal være CO2-neutrale om under 28 år.

Vi er derfor nødt til forstå, hvorfor spild opstår i dybden, hvordan omfanget af spild fordeler sig i byggeriets faser, og hvilke former for spild og typer byggematerialer eller -komponenter der oftest går til spilde med mere.