DI Byggeri: Uvist om energieffektivisering af dårligste bygninger er pengene værd

Bygningsdirektivet giver en række konkrete redskaber til energieffektivitetsindsatsen og spiller derfor en helt central rolle for byggeriet. For bygninger tegner sig for 40 procent af energiforbruget og 36 procent af CO2-udledningen på EU-niveau, og hele 75 procent af den europæiske bygningsmasse er ikke energieffektiv.

Der er mange gode takter i Kommissionens udspil, som kan understøtte de kommende års energieffektiviseringsindsats - og ikke mindst en række danske styrkepositioner.

Blandt de vigtigste elementer i udspillet til det nye bygningsdirektiv er et yderligere fokus på den eksisterende bygningsmasse. Bygninger har en lang levetid, og mere end 80 procent af den eksisterende bygningsmasse vil stadig være her i 2050.

Derfor står energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse helt centralt i den grønne omstilling. Og en vigtig indsats er derfor, at EU’s medlemslande udarbejder langsigtede renoveringsstrategier, som er mere konkrete end de nuværende (National Building renovation plans).

Bygningsdirektivet skal ses i sammenhæng med Energieffektivitetsdirektivet, og i det hele taget i sammenhæng med kommissionens samlede udspil i forhold til fit for 55. DI har allerede opfordret regeringen til at udarbejde en strategi for energieffektivisering, og det vil være oplagt at der i forlængelse heraf også fremlægges en ny, langsigtet renoveringsstrategi for den eksisterende bygningsmasse.

Bidrag til forsyningssystemet
Et andet bærende element i Kommissionens udspil er målsætningen om, at alle bygninger skal være klimaneutrale i 2050. I DI støtter vi den danske klimamålsætning om 70 procent reduktion, vi finder det derfor helt naturligt, at energieffektivisering af bygninger går hånd i hånd med klimaindsatsen.

For at nå målet om klimaneutralitet, er det nødvendigt at zoome lidt ud, og se på bygninger som en del af forsyningssystemet.

I Danmark har vi et veludviklet kollektivt forsyningssystem. Den grønne omstilling af forsyningen udgør dermed et betydeligt bidrag til at gøre bygninger klimaneutrale. Omvendt kan energieffektive bygninger også yde et bidrag til forsyningen.

For at nå målet om klimaneutralitet, er det nødvendigt at zoome lidt ud, og se på bygninger som en del af forsyningssystemet

Elly Kjems Hove
Souschef, DI Byggeri

Det er derfor nødvendigt, at Bygningsdirektivet efterlader vide muligheder for, at medlemslandene kan tilrettelægge en omkostningseffektiv opfyldelse af denne ambition under hensyntagen til for eksempel forsyningsstrukturen.

Styrkelse af energimærket
Et stærkt element i Kommissionens udspil handler om at styrke energimærket og brugen heraf. Der lægges op til en ”harmonisering” af energimærket og, at energimærket bruges som målstok for at styrke energieffektiviseringsindsatsen for den energimæssigt ringeste del af bygningsmassen.

I DI støtter vi en styrkelse af energimærket, så det baserer sig helt eller delvist på det faktiske energiforbrug. Energimærkerne skal levere nøgledata og være et redskab for bygningsejere, som de kan bruge i forhold til strategiske renoveringsindsatser.

Ligeledes er vi glade for, at der lægges op til, at energimærkerne skal være digitale og let tilgængelige - det er en væsentlig forudsætning for, at mærkerne reelt bliver anvendt.

Det fremgår af direktivforslaget, at alle eksisterende bygninger som minimum skal have energimærke ’E’ inden 2030 – baseret på den nye skala som direktivet lægger op til.

I DI støtter vi alle omkostningseffektive energieffektiviseringsindsatser, men det er vanskeligt at vurdere, om den foreslåede forcering af indsatsen på den energimæssigt dårligste del af bygningsmassen, giver tilstrækkeligt valuta for pengene. Der er behov for en nøjere analyse af dette forslag.

De rette incitamenter skal findes frem
Der er mange flere gode elementer i kommissionens forslag, ikke mindst at der lægges op til bedre og mere intelligent styring af energiforbruget i bygninger, mere fokus på optimering af tekniske anlæg og så videre.

Der er ingen tvivl om, at vi har teknologierne til at løse udfordringerne, men vi skal også have fundet veje til finansiering af indsatsen. Kommissionen pålægger medlemsstaterne en stor opgave med at finde de finansielle instrumenter frem. Og her kommer taksonomien til at give en hjælpende hånd. Det samme kan indtægterne for CO2-kvoter på bygningsmassen gøre, energispareindsatsen og så videre. Men der skal mere til.

Vi glæder os til at samarbejde med politikerne om at finde de rette incitamenter frem, så vi sammen kan komme godt i mål med energieffektvisering af bygningsmassen.