Debat

IDA: Forslag til bygningsdirektiv er uambitiøst og løser ikke klimaudfordringerne

Europa-Kommissionens forslag til en revision af bygningsdirektivet er uambitiøst og forpasser flere muligheder, hvis 2020'erne skal blive et årti med handlinger. Det skriver Kurt Emil Eriksen, ekspert i CO2-besparelser i byggeriet, og giver sit bud på, hvordan direktivet kan forbedres til gavn for både klimaet og byggebranchen.

En stor del af bygningers CO2-udledning stammer fra fremstilling af byggematerialer, men denne del er ikke adresseret i direktivet, skriver Kurt Emil Eriksen fra IDA.
En stor del af bygningers CO2-udledning stammer fra fremstilling af byggematerialer, men denne del er ikke adresseret i direktivet, skriver Kurt Emil Eriksen fra IDA.Foto: Jeppe Vejlø/Ritzau Scanpix
Kurt Emil Eriksen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et af værktøjerne til at opfylde EU’s målsætning om 60 procent CO2-reduktion i 2030 er implementeringen af revisionen af Energy Performance of Buildings-direktivet, kaldet Bygningsdirektivet. Men EU-Kommissionens forslag til en revision af direktivet misser oplagte muligheder for at hjælpe såvel medlemslande som byggebranchen til at levere de CO2-reduktioner, som byggeriet har potentiale til at bidrage med.

Det internationale energiagentur IEA har i deres rapport om et CO2-neutralt samfund i 2050 beskrevet, hvordan man imødekommer Paris-aftalen om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader. Rapporten beskriver, at renoveringen af den eksisterende bygningsmasse skal øges fra cirka en procent til 2,5 procent i 2030, samt at bygningsreglementerne skal ændres således, at man senest i 2030 har krav til CO2-udledningen for nybyggeri i hele dets levetid.

Overser udledning fra byggematerialer

Det sidstnævnte er interessant, men glemt i direktivet. Bygningers CO2-udledning udgør 36 procent af Europas samlede CO2-udledninger, og det dækker både fremstilling af byggematerialer og energiforbruget i bygninger. Når det deles op, ser man, at ti procent af CO2-udledningen stammer fra fremstilling af byggematerialer og 26 procent stammer fra energiforbrug i bygningens brugsfase. Men udledningen fra fremstillingen af byggematerialer er ikke adresseret i direktivet.

Man forpasser muligheden for at se på CO2-belastningen fra byggematerialer, og dermed løses klimaudfordringen ikke.

Kurt Emil Eriksen
Ekspert i energi- og CO2-besparelser i byggeriet, IDA

En analyse fra Architecture 2030 viser, at CO2-udledningen fra nybyggeri kan fordeles ligeligt mellem byggematerialer og opvarmning. Det betyder, at der frem mod 2030 udledes lige så meget CO2 fra fremstilling af byggematerialer, som der udledes fra opvarmning.

I Danmark er der lavet tilsvarende analyser af nybyggeri, og det har medvirket til, at vi fra 2023 vil indføre krav til CO2-udledningen fra byggeri i dets samlede levetid og skærper disse krav frem mod 2029. De nye danske krav er anbefalet af byggebranchen i forbindelse med, at klimapartnerskabet for byggeri og anlæg afleverede deres forslag, som efterfølgende blev vedtaget af folketinget med støtte fra næsten alle politiske partier.

Denne type krav er godt for byggeriet. De skærpede energikrav i 2010, 2015 og 2020 drev en udvikling mod mere energieffektivt byggeri, og nu vil de nye CO2-krav drive byggeriet mod en lavere CO2-påvirkning.

Kravene betyder, at arkitekter og ingeniører vil efterspørge byggematerialer med lavt CO2-aftryk. Materialeproducenter vil begynde at produktudvikle og reducere egne CO2-udledninger, blandt andet ved at omstille produktionen til at blive CO2 neutral og efterspørge råvarer med lavere CO2-indhold.

Løser ikke klimaudfordringen

Bygningsdirektivet har siden 2002 - med succes - drevet en europæisk udvikling mod energibesparelser i byggeriet. Men revisionsforslaget fra EU-Kommissionen misser fuldstændigt muligheden for at gøre det samme for CO2 i nybyggeri, og hjælper hverken medlemslandene eller byggebranchen, som ønsker at gennemføre en omstilling.

Fakta

Hvordan griber vi arbejdet med bygningsdirektivet an?
EU-Kommissionen har præsenteret forslaget til et nyt bygningsdirektiv, som skal sikre, at EU-landene renoverer millioner af bygninger.

Landene skal blandt andet hæve alle boligejendomme med energimærke G med mindst ét niveau inden 2030 og skal alene opføre bygninger med et neutralt klimaaftryk fra 2030.

"De fleste af de bygninger, vi har i dag, vil stadig eksistere i 2050. Derfor er vi nødt til at renovere dem, hvis vi vil nedbringe deres energiforbrug og udledninger," har Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, sagt.

Altinget By og Bolig giver ordet til fagfolk, interesseorganisationer og politikere, som i den kommende tid tager debatten om, hvordan de vil have grebet arbejdet med bygningsdirektivet an.

Har Kommissionen fokus rettet mod de rigtige steder? Hvor højt eller lavt er ambitionsniveauet? Og hvor vil eventuelle problemer kunne opstå? 

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected].

Direktivforslaget indfører et begreb, der hedder "Zero Emission Buildings", og det dækker over byggeri, der i dets brugsfase har et lavt energiforbrug, og som i brugsfasen har en CO2-neutral energiforsyning. Dermed forpasser man muligheden for at se på CO2-belastningen fra byggematerialer, og dermed løses klimaudfordringen ikke.

Der er dog et krav om, at "Zero Emission Buildings" skal have en LCA-beregning, så man kan se, hvad CO2-udledningen er fra byggematerialer. Men det er slet ikke nok og det driver ikke den udvikling, der er nødvendig.

Tidshorisonten er ligeledes uambitiøs, for "Zero Emission Buildings" og LCA-beregning skal først indføres fra 2027 og 2030. Det er alt for sent, hvis dette årti skal blive et årti med handlinger.

Danmark bliver foregangsland

Så direktivet skal laves om, og definitionen for "Zero Emission Buildings" bør indbefatte CO2 i hele byggeriets levetid og indføres allerede fra 2025 for alt byggeri. Derudover bør medlemslandene indarbejde krav til maksimal CO2-udledning fra byggeriet, og disse krav skal sættes hurtigst muligt efter 2025, eventuelt trinvist, så man starter lavt og har et ambitiøst niveau klar fra 2030.

Det har Danmark allerede gjort, og vi bliver et foregangsland. Vi indfører CO2-krav fra 2023 for større byggerier og for alt byggeri fra 2025. Samtidig skærper vi kravene løbende frem mod 2029.

Det nuværende forslag fra Europa-Kommissionen er mere end et årti efter Danmark på dette område. Det er uambitiøst, og jeg håber, at de danske EU-parlamentarikere tager de gode danske erfaringer med sig til Bruxelles og giver Bygningsdirektivet en ommer.

Det vil både være til gavn for klimaet og for den danske byggebranche, der er i fuld gang med omstillingen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kurt Emil Eriksen

Ekspert i energi- og CO2-besparelser i byggeriet, IDA, seniorpolitisk rådgiver, Velux
bachelor i energi, konstruktion og byggeri (Engineering College of Copenhagen 1991)

0:000:00