Danske Arkitektvirksomheder: EU's bygningsdirektiv bør fokusere mere på minimeringen af indlejret CO2

Nye bygninger er blevet mere og mere energieffektive.

Over bygningens levetid vil klimabelastningen ved drift af en bygning, der opføres i dag, ofte udgøre under 30 procent i dens levetid. Det er CO2-udledninger knyttet til råmaterialerne til bygningen, opførslen og vedligehold, der udgør størstedelen af klimabelastningen.

Yderligere CO2-reduktioner ved nybyggeri skal derfor ikke primært findes ved optimering af driften, men ved minimering af indlejret CO2. Vi mener, at det nye Bygningsdirektiv bør skabe en ramme for denne indsats. Den danske position ved forhandlingerne om direktivet bør være, at der skal ske en betydelig skærpelse af direktivet på dette punkt.

Herudover skal energieffektiviseringen af den eksisterende bygningsmasse accelereres. Det vil sige, at energiforbruget og CO2-udledninger forbundet med bygningsdriften skal reduceres hurtigere og flere bygninger skal omfattes end foreslået.

Direktivforslaget indfører desuden et nyt instrument i værktøjskassen til energieffektiviseringen af eksisterende bygninger, nemlig minimumsstandarder for de mindst energieffektive bygninger. Det vil sige bygninger med energimærkerne F og G.

Vi støtter brug af bindende mål om energieffektivitet, men der efter vores opfattelse en række svagheder i forslaget. Forslaget omfatter reelt kun den energimæssigt dårligste del af bygningsmassen, nemlig de cirka 15 procent af bygningsmassen med laveste energimæssige ydeevne. Vi foreslår at ambitionsniveauet hæves, og at forslaget udvides til også at omfatte øvrige eksisterende bygninger.

Flere svagheder i direktivforslaget

Forslaget omfatter også et nyt begreb og en definition på fremtidens bygning, nemlig nul-emissionsbygningen (zero-emission Building). Vi støtter intentionen om, at driftsenergiforbruget for både nye og eksisterende bygninger skal være klimaneutralt, men også her er der en række uhensigtsmæssigheder i direktivforslaget.

For eksempel mener vi, at begrebet ”nul-emission” ikke kan bruges, hvis det ikke omfatter indlejret CO2 ved opførsel og renoveringer. Bygninger er tæt integreret i det samlede energisystem, og begrebet ”nul-emission” kan derfor ikke anvendes på den enkelte bygning, men bør inddrages det samlede energisystem.

Der er et kæmpe behov for en stærkere regulering af bygningsområdet

Lene Espersen
Adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

En anden væsentlig svaghed i direktivforslaget er, at kravene til fremtidens bygninger defineres ved energieffektivitet. Dette er efter vores opfattelse alt for snævert. Kravene til fremtidens bygninger, både nye og eksisterende bygninger, bør blandt andet også omfatte indlejret CO2, indeklima og komfort samt samspil med energisystem med henblik på udnyttelse af potentiale for fleksibilitet.

En stærkere regulering af bygningsområdet 

Direktivforslaget omdøber de langsigtede renoveringsstrategier til nationale bygningsrenoveringsplaner. Samtidigt sker der en betydelig opstramning af kravene til planerne.

Efter vores opfattelse har de sidste to danske langsigtede renoveringsstrategier for 2017 og 2020 haft karakter af ”pligtarbejde”, som kun har haft en begrænset værdi i forhold til tilrettelæggelsen af indsatsen for renovering af bygninger. Vi støtter derfor rådets forslag om at ændre de langsigtede renoveringsstrategier til mere handlingsorienterede bygningsrenoveringsplaner.

Efter vores opfattelse bør de nationale bygningsrenoveringsplaner for det første være et arbejdsredskab for tilrettelæggelsen af den samlede indsats til den grønne omlægning af bygningsmassen.