Debat

Bendt Bendtsen: Hverken EU eller Danmark bør kunne leve med energislugende bygninger

Ingen grøn omstilling uden grønne bygninger. Tre ud af fire bygninger i EU er i dag ikke energieffektive, og det skorter ikke på gode argumenter for at komme i gang med omstillingen. Nu skal politikerne omsætte potentialet til virkelighed, skriver Bendt Bendtsen.

Med Ruslands modbydelige
overfald på Ukraine er det vigtigere end nogensinde, at EU begynder at få afviklet den
energiimport, der tegner sig for mere end halvdelen af Unionens forbrug, og som
bidrager stort til at finansiere Putins krigsmaskine, skriver Bendt Bendtsen.
Med Ruslands modbydelige overfald på Ukraine er det vigtigere end nogensinde, at EU begynder at få afviklet den energiimport, der tegner sig for mere end halvdelen af Unionens forbrug, og som bidrager stort til at finansiere Putins krigsmaskine, skriver Bendt Bendtsen. Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Bendt Bendtsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fra Energy efficiency first til Energy efficiency (maybe) later. Det første er EU’s mantra og tilgang til den grønne omstilling. Det andet beskriver groft sagt det indtryk, jeg havde, da jeg efter 10 år som medlem af Europa-Parlamentet vendte hjem til Danmark.

For det var og er i høj grad EU, som sætter ambitionerne for energieffektivitet. Det gælder også i forhold til bygninger og det regulerende bygningsdirektiv (EPBD), som jeg selv var parlamentets hovedforhandler på, da det sidst blev ændret i 2017-2018.

Direktivet fastlægger kort opridset rammerne for arbejdet om at mindske energiforbruget i EU’s cirka 260 millioner bygninger. Direktivet er med andre ord al byggelovgivning i EU’s moder og placerer sig dermed lige midt i hjertet af den grønne omstilling af Europa.

Fakta

Hvordan griber vi arbejdet med bygningsdirektivet an?
EU-Kommissionen har præsenteret forslaget til et nyt bygningsdirektiv, som skal sikre, at EU-landene renoverer millioner af bygninger.

Landene skal blandt andet hæve alle boligejendomme med energimærke G med mindst ét niveau inden 2030 og skal alene opføre bygninger med et neutralt klimaaftryk fra 2030.

"De fleste af de bygninger, vi har i dag, vil stadig eksistere i 2050. Derfor er vi nødt til at renovere dem, hvis vi vil nedbringe deres energiforbrug og udledninger," har Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, sagt.

Altinget By og Bolig giver ordet til fagfolk, interesseorganisationer og politikere, som i den kommende tid tager debatten om, hvordan de vil have grebet arbejdet med bygningsdirektivet an.

Har Kommissionen fokus rettet mod de rigtige steder? Hvor højt eller lavt er ambitionsniveauet? Og hvor vil eventuelle problemer kunne opstå?

For 40 procent af EU’s energiforbrug og 36 procent af drivhusgas-udledningen stammer fra bygninger. Det er høje tal, der illustrerer, hvor vigtigt det er at sætte ambitiøse mål for at reducere klimabelastningen i boliger, kontorer, butikker og så videre. Ingen grøn omstilling uden grønne bygninger.

Og der er nok at komme i gang med. For tre ud af fire bygninger i EU er i dag ikke energieffektive. Det er skidt, fordi det betyder et langt højere energiforbrug og en tilsvarende højere drivhusgas-udledning end nødvendigt. Ekstra skidt bliver det, når fremskrivninger viser, at op mod 95 procent af EU’s bygninger fortsat vil stå i 2050.

Elefanten i rummet
Derfor er det positivt, at EU-Kommissionen har spillet ud med et fornuftigt bud på et nyt bygningsdirektiv. Kommissionen foreslår blandt andet at skærpe kravene til medlemslandenes individuelle renoveringsplaner og kræve dem opdaterede hvert femte år i stedet for hvert tiende.

Det er der behov for, for det er svært at følge og holde regeringer op på planer, der strækker sig over i Danmarks tilfælde tre valgperioder.

Vigtigst er dog, at Kommissionen peger på den elefant i rummet, der længe har stået ignoreret i klimadebatten. Det går ikke, at en stor del af både den europæiske og danske bygningsmasse har energimærker som G, F og efter min overbevisning også E.

Det er i bund og grund en no brainer, at vi skal have løftet de mindst klimavenlige bygninger

Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i SYNERGI, tidl. MEP og hovedforhandler på EU’s bygningsdirektiv

Kommissionen foreslår at sætte fart på renoveringerne af særligt de 15 procent mindst energieffektive bygninger og udfase G og F helt. Det er i bund og grund en no brainer, at vi skal have løftet de mindst klimavenlige bygninger.

En bolig med energimærket G bruger cirka 20 gange mere energi end en tilsvarende med energimærket A20.

Der er derfor store summer at spare, når bygningsejere renoverer og mindsker energispildet. Både under normale omstændigheder, men særligt med den verserende energikrises skyhøje priser på for eksempel naturgas og el er det økonomisk attraktivt at investere i vinduer, isolering, tekniske installationer og andet, der sænker energiforbruget.

Potentialet skal omsættes til virkelighed
Derudover er det med Ruslands modbydelige overfald på Ukraine vigtigere end nogensinde, at EU begynder at få afviklet den energiimport, der tegner sig for mere end halvdelen af Unionens forbrug, og som bidrager stort til at finansiere Putins krigsmaskine. Også dén triste kendsgerning er bygningsdirektivet og dets ambitioner om et væsentligt lavere energiforbrug med til at råde bod på.

Næste station på EPBD-togets vej mod en ny og grønnere farve er EU-Parlamentets pendant til det allerede offentliggjorte forslag fra EU-Kommissionen. Irske Ciarán Cuffe fra den grønne gruppe er parlamentets hovedforhandler. Han skal forhandle et fælles udspil på plads med de øvrige grupper i parlamentet.

En god mand som Morten Helveg Petersen (R) er udnævnt til sin gruppes ordfører på direktivet. Det er meget positivt. Jeg er overbevist om, at han vil gøre sit til at trække Renew i så grøn og ambitiøs en retning som muligt.

Læs også

Det samme håber jeg, at Folketingets partier vil gøre, når de skal beslutte, hvilket mandat klimaminister Dan Jørgensen skal gå til forhandlingerne med. Et ambitiøst EPBD vil som nævnt være godt nyt for klimaet og bygningsejernes økonomi og dårligt nyt for Putin.

Skulle det ikke være tilstrækkeligt stærke bevæggrunde for Christiansborg, vil en renoveringsbølge over Europa også betyde et massivt boost for dansk økonomi og eksport. Danske virksomheder er nemlig verdensmestre i at producere den grønne teknologi, der skal til for at løfte Europas bygningsmasse.

Det skorter ikke på gode argumenter. Nu skal politikerne omsætte potentialet til virkelighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bendt Bendtsen

Formand, Synergi, fhv. minister og partiformand (K)
HH-enkeltfag i regnskab og driftsøkonomi (Tietgenskolen i Odense 1988), politibetjent (Politiskolen 1978)

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)