Debat

Konservative: Bygningsdirektivet kan blive et eksporteventyr for Danmark

Flere store danske virksomheder specialiserer sig i at levere netop de renoveringsløsninger, som er nødvendige for at indfri EU’s ambitioner om grønnere bygninger. Energieffektivisering af bygninger er derfor en kæmpe forretningsmulighed for Danmark, skriver Gitte Willumsen.

EU's revideret bygningsdirektiv vil
fastsætte fælles rammer for, hvordan vi bedst klimaoptimerer og energieffektiviserer bygninger, skriver Gitte Willumsen. 
EU's revideret bygningsdirektiv vil fastsætte fælles rammer for, hvordan vi bedst klimaoptimerer og energieffektiviserer bygninger, skriver Gitte Willumsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Gitte Willumsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når det kommer til danske bygninger, så befinder vi os i høj grad allerede i fremtiden. Det skyldes hverken tidsrejse eller magi, men den simple kendsgerning at hele 80 procent af de bygninger, der står i dag, stadig vil stå i 2050. Det bliver vi nødt til at tage højde for, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling.

Temadebat

Hvordan griber vi arbejdet med bygningsdirektivet an?
EU-Kommissionen har præsenteret forslaget til et nyt bygningsdirektiv, som skal sikre, at EU-landene renoverer millioner af bygninger.

Landene skal blandt andet hæve alle boligejendomme med energimærke G med mindst ét niveau inden 2030 og skal alene opføre bygninger med et neutralt klimaaftryk fra 2030.

"De fleste af de bygninger, vi har i dag, vil stadig eksistere i 2050. Derfor er vi nødt til at renovere dem, hvis vi vil nedbringe deres energiforbrug og udledninger," har Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, sagt.

Altinget By og Bolig giver ordet til fagfolk, interesseorganisationer og politikere, som i den kommende tid tager debatten om, hvordan de vil have grebet arbejdet med bygningsdirektivet an.

Har Kommissionen fokus rettet mod de rigtige steder? Hvor højt eller lavt er ambitionsniveauet? Og hvor vil eventuelle problemer kunne opstå?

Og det skal vi. Vi ønsker, at Danmark skal reducere CO2-udslippet med 70 procent inden 2030, og vi skal være et lavemissionssamfund i 2050. De mål skal vi selvfølgelig indfri.

Derfor er det også nødvendigt, at vi tænker den grønne omstilling ind i vores bygninger – både de eksisterende og de kommende.

Danmark kan ikke redde klimaet alene  

For energiforbruget i bygninger er afsindigt højt. Faktisk kan hele 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug og 20 procent af vores samlede CO2-udslip tilskrives energiforbrug i bygninger.

Dertil kommer, at bygge- og anlægsprocesser samt produktion af byggemateriale hæfter for yderligere ti procent af Danmarks CO2-udslip. Der er med andre ord rig mulighed for forbedring, når det kommer til at reducere bygningers indvirkning på klimaet.

Derfor er det enormt positivt, at EU nu arbejder på at udpege en fælles retning for vores nabolande. Det er logik for burhøns, at Danmark ikke kan redde klimaet alene.

Vi skal have alle med, og derfor er det godt, at EU med et revideret bygningsdirektiv vil fastsætte fælles rammer for, hvordan vi bedst klimaoptimerer og energieffektiviserer både nye og eksisterende bygninger i EU. Det er afgørende, at vi sammen kan sætte kurs mod et mere bæredygtigt Europa.

Både fordi vi skal have vendt skuden, inden klimaforandringerne når uoverskuelige højder, men også fordi EU gennem generel grøn omstilling kan gøres uafhængig af den russiske gas, der finansierer Putins invasion af Ukraine. Hans iskolde nådesløshed har understreget, at det kun kan gå for langsomt.

Energieffektivitet har positive følger

Desuden er der en lang række sidegevinster, når vi energieffektiviserer vores bygninger. Det har nemlig også positiv effekt på indeklimaet i vores hjem, på vores skoler og på arbejdspladser, når de respektive bygninger er energieffektiviseret.

Faktisk er 70 procent af Danmarks knap 23.000 kommunale bygninger tynget af dårlige energimærker. Det skader klimaet og har konsekvenser for både skolebørns og plejehjemsbeboeres sundhed.

Gitte Willumsen
MF, Det Konservative Folkeparti

På det plan er der dog også stor plads til forbedringer. Faktisk er 70 procent af Danmarks knap 23.000 kommunale bygninger tynget af dårlige energimærker. Det skader klimaet og har konsekvenser for både skolebørns og plejehjemsbeboeres sundhed.

Sidst men bestemt ikke mindst, så er energieffektivisering af bygninger en kæmpe forretningsmulighed for Danmark. Der er flere store danske virksomheder, som specialiserer sig i at levere netop de renoveringsløsninger, som er nødvendige for at indfri EU’s ambitioner om grønnere bygninger.

En europæisk målsætning om energieffektiviseringer kan således ende med at blive startskuddet til et nyt eksporteventyr for Danmark. Det skal vi selvfølgelig være klar til. Danmark skal blive grønnere og rigere samtidig.

Vi skal gå forrest og vise resten af verden, hvordan man kommer i mål med den grønne omstilling, uden at det går udover vores økonomi og velfærd. Og de danske virksomheder skal levere de løsninger, som kan hjælpe EU og resten af verden i mål.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gitte Willumsen

Byrådsmedlem (K), Silkeborg Kommune, Ungdomsskolebestyrelsen, bestyrelsesmedlem, Museum Jorn
lærer, Silkeborg Seminarium

0:000:00