Synergi i replik til KL: Havde kommunerne udvist rettidig omhu, ville behovet for energirenovering ikke være så akut

”Der er god grund til at stille skarpt på klima i bygninger”, skriver formand for KL’s Miljø- & Forsyningsudvalg og borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen i sit debatindlæg i Altinget.

Så langt er vi enige, for vores bygningsmasse står for 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Potentialet for at reducere Danmarks CO2-udledninger og samtidig spare penge på energiregningen er derfor enormt.

Men når Hansen harcelerer mod EU-Kommissionens forslag til et nyt bygningsdirektiv, der skal sætte grænser for europæiske bygningers stand og energiforbrug, er vi langt fra enige. Kommissionen foreslår blandt andet, at alle bygninger skal hæves fra energimærke F og G til minimum E.

Frederikshavns borgmester mener, at kommunerne i højere grad selv bør have frihed til at vælge, hvilke midler de ønsker at anvende til at nedbringe deres energiforbrug. Hun stiller spørgsmålstegn ved, om det er klogt at ”forcere energieffektivisering i den dårligste del af bygningsmassen”.

Bygninger i bekymrende dårlig stand
”Energispareindsatsen i regioner og kommuner er baseret på en frivillig indsats,” skriver Energistyrelsen på sin hjemmeside. Den frihed er blevet udmøntet vidt forskelligt rundt omkring i kommunerne.

Selvom nogle kommuner arbejder godt med området, er det langt fra tilfældet generelt. Ifølge en undersøgelse fra Transition for Synergi har 42 procent af kommunerne ikke et mål for at spare på energien.

Selv blandt de kommuner, der har udarbejdet en strategi for energibesparelser, er det ikke alle steder, at der er fulgt penge med til at implementere strategien. Samtidig kan vi se, at det ikke er alle kommuner, der har overblik over, hvilke bygninger de i det hele taget ejer.

På nuværende tidspunkt energirenoveres under én procent af de danske bygninger årligt

Katrine Bjerre M. Eriksen
Direktør i Synergi

Den kommunale bygningsmasse er overordnet set i bekymrende dårlig stand. 68 procent af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke (D-G), mens kun 7 procent har energimærke A. Ifølge Klimarådets formand, Peter Møllgaard, får kommunerne derfor ”ofte det største klimamæssige udbytte ved at fokusere på energirenoveringer”.

Energiforbruget i en bygning med energimærke G er nemlig op til tyve gange højere end en tilsvarende bygning med energimærke A. Potentialet for energibesparelser er derfor størst i netop den dårligste del af bygningsmassen, som Birgit S. Hansen ellers er bekymret for, at man stiller krav til.

Stort økonomisk potentiale
På nuværende tidspunkt energirenoveres under én procent af de danske bygninger årligt. Det svarer til, at der kun energirenoveres i hver bygning med mere end 100 års mellemrum.

I forbindelse med energieffektiviseringsdirektivet foreslås et krav om en årlig energirenoveringsrate på tre procent, hvilket svarer til, at den enkelte bygning gennemgår en energirenovering hvert 33. år.

Det burde være et rimeligt krav for udtjente bygninger, der hver dag huser rigtig mange borgere. Vi hører fra flere af de kommuner, der allerede arbejder godt med dagsordenen, at de renoverer langt mere, fordi det er nødvendigt, og fordi det er en god investering.

Energirenoveringer er nemlig en god forretning, da det på grund af energibesparelserne fører til penge i hånden på bygningsejerne – i dette tilfælde kommunerne og i sidste ende borgerne selv.