Debat

S-borgmester og AG Gruppen: Stop med at skele til kommunegrænserne og start samarbejdet om Greater Copenhagen

I vores glæde over de mange nye boligområder har vi en tendens til at glemme virksomhederne. Det kræver fælles fodslag og en fælles politik mellem kommunerne, hvis vi skal fastholde virksomhedernes engagement, skriver S-borgmester og AG Gruppen.

Der er ingen tvivl om, at letbanen vil skabe store forandringer i vores
måde at bo og transportere os på. Kommunegrænser bliver udvisket, når mennesker
og virksomheder flyder frit, skriver Steen Christiansen (S) og Tony Christrup.
Der er ingen tvivl om, at letbanen vil skabe store forandringer i vores måde at bo og transportere os på. Kommunegrænser bliver udvisket, når mennesker og virksomheder flyder frit, skriver Steen Christiansen (S) og Tony Christrup.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Steen Christiansen
Tony Christrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da Storebæltsbroen blev opført, havde få forestillet sig, hvor meget broen ville binde landet sammen. Pludselig var det muligt at tage toget fra København til Odense på under halvanden time. Samme oplevelse har vi haft med metroen i København, som har åbnet hovedstaden op og gjort den mere tilgængelig end nogensinde før.

Om tre år lander letbanen langs Ring tre og vores mentale kort over hovedstadsområdet bliver igen forandret. Med ét kan pendlere tage toget på tværs af kommunegrænser fremfor at følge fingerplanens logik og først køre ind til København og så ud igen.

Letbanen suppleret med BRT-busser, S-toge og metroen betyder, at den kollektive trafik får et boost som aldrig før. Det bliver det mest naturlige at bo i Albertslund og arbejde på DTU i Lyngby.

Der er ingen tvivl om, at letbanen vil skabe store forandringer i vores måde at bo og transportere os på. Kommunegrænser bliver udvisket, når mennesker og virksomheder flyder frit. Samtidig oplever vi en urbanisering, der hvert år trækker mange tusinde mennesker til vores metropol. Det giver nye bosætningsmuligheder i hele Greater Copenhagen.

Virksomhederne bliver glemt
På Vestegnen er kommuner som Albertslund godt i gang med at omstille sig til en hverdag med flere borgere. Det gamle industriområde Hersted Industripark bliver omdannet til fremtidens bæredygtige bydel over de næste 20 til 30 år.

Området er lige så stort som Nordhavn og vil fuldt udbygget rumme 12000 nye boliger og flere tusind arbejdspladser. Lignende udvikling er i gang i Brøndby, Herlev og Glostrup. Her bliver gamle industriområder omdannet til moderne bolig- og erhvervsområder. Vi fortætter byen, så vi kan leve mere bæredygtigt og give plads til flere grønne områder udenfor byerne.

Vi må ikke skubbe virksomhederne væk

Steen Christiansen (S) og Tony Christrup
Hhv. borgmester i Albertslund og direktør i AG Gruppen

Greater Copenhagen er en succeshistorie, som har tiltrukket mange internationale investorer de sidste ti år. De ser en interesse i at investere i Danmark, fordi vi har et politisk og administrativt system, der er kendetegnet ved transparens og relativ kort vej til toppen.

Med deres hjælp kan vi forny bygningsmassen og skabe moderne boliger til familier i alle størrelser og livssituationer.

Men i vores glæde over de mange nye boligområder har vi en tendens til at glemme virksomhederne. Vi savner en overordnet plan for Greater Copenhagen, hvor vi prioriterer både mennesker og virksomheder, så vi kan skabe bæredygtig vækst og byer i balance. Vi må ikke skubbe virksomhederne væk.

Tværtimod skal vi skabe et stærkt fundament for arbejdspladser til både faglærte og akademikere. Det kræver fælles fodslag og en fælles politik, hvor alle kommuner arbejder sammen for at skabe de bedste vilkår for virksomhederne, så vi kan fastholde deres engagement.

Støjen skal reduceres
På samme måde skal vi arbejde sammen for at reducere støjen. Det er blevet hårdere at bo ud til de store indfaldsveje og motorveje i takt med, at antallet af biler på vejene er steget. I løbet af de seneste 25 år er der kommet en million flere biler på vejene. Det kan høres.

Infrastrukturplanen har afsat tre milliarder kroner til at afhjælpe støjproblemet, men det er langt fra nok, hvis vi skal sikre borgerne et sundere liv med mindre støj.

Læs også

Måske vi skulle overdække flere motorveje som i Tårnby, hvor det er lykkedes at hegne støjen ind. Vi kan bruge overdækningerne til at sikre den grønne omstilling med solceller på tagene eller bygge boliger, så vi fortætter byen.

Der er mange udfordringer, vi kun kan løse i fællesskab. Så lad os få gang i vores samarbejdende folkestyre på tværs af kommunegrænserne til vores fælles bedste. Sammen kan vi skabe en bæredygtig metropol i verdensklasse. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.

Sammen gør vi forskellen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tony Christrup

Direktør, AG Gruppen, formand for Property Invest Denmark, medlem af Københavns Kommunes Erhvervsråd
Ejendomsmægler, Valuar

Steen Christiansen

Borgmester (S), Albertslund Kommune
lærer (Blaagaard Statsseminarium)

0:000:00