Debat

Analysevirksomhed: I fremtiden kommer der markant mangel på boliger, der passer til borgernes behov

Det stødt stigende antal af ældre borgere skaber ubalance i boligudbuddet. For aldersgruppen, der i dag i overvejende grad er bosat i større villaer, vil på sigt efterspørge mere kompakte boligformer som rækkehuse og ejer- eller andelslejligheder, skriver Nikolaj W. Pfeiffer.

Kommunerne kommer på sigt til at stå med en markant mangel på boliger, der passer til borgernes fremtidige behov, mens man samtidig har en overkapacitet af større villaer, skriver Nikolaj W. Pfeiffer.
Kommunerne kommer på sigt til at stå med en markant mangel på boliger, der passer til borgernes fremtidige behov, mens man samtidig har en overkapacitet af større villaer, skriver Nikolaj W. Pfeiffer.Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har de seneste år gennemgået en såkaldt dobbelturbanisering, hvor borgerne flytter fra landområder til mindre byer, mens der fra de mindre byer foregår en vandring mod de større byer.

Samtidig er der en stigende ubalance på den såkaldte boligbalance, der er er udtryk for forholdet mellem efterspørgslen på boliger målt op mod det samlede udbud.

Det viser den årlige kommunerapport udarbejdet af Exometric i samarbejde med Kuben Management, der afdækker udviklingstendenserne i landets kommuner.

I flere kommuner ser man allerede nu en skævhed i boligbalancen

Nikolaj W. Pfeiffer
Direktør i Exometric

Det er et problem i en tid, hvor andelen af ældre borgere er stødt stigende. Om 20 år vil andelen af borgere over 60 år være 29 procent, hvilket svarer til knap 400000 flere borgere i aldersgruppen.

Aldersgruppen, der i dag i overvejende grad er bosat i større villaer, vil på sigt efterspørge mere kompakte boligformer som rækkehuse og ejer- eller andelslejligheder.

Det betyder, at man i kommuner, der i forvejen er presset på befolkningsgrundlaget, står med en ubalance i boligudbuddet. Det gør man, fordi kommunerne på sigt kommer til at stå med en markant mangel på boliger, der passer til borgernes fremtidige behov, mens man samtidig har en overkapacitet af større villaer.

Ubalancen er allerede tilstede
Kommunerne kan ikke styre eller planlægge for bestemte ejerformer, men de kan arbejde for at sikre en god boligbalance. De kommuner, der lykkes med det, vinder også på sigt kampen om borgerne.

I flere kommuner ser man allerede nu en skævhed i boligbalancen. Altså et overskud af villaer og tilsvarende underskud af de mere kompakte boligformer som rækkehuse og ejer- eller andelslejligheder. Og det er en tendens, der altså kun vil stige i fremtiden.

Således opstår der en væsentlig fare for, at udstykningen af nye byggegrunde til villaer og parcelhuse vil medføre en kraftig udhuling af det eksisterende marked med faldende priser til følge. 

Det giver desuden en risiko for, at de ældre borgere fraflytter kommunerne for at finde boliger, der matcher deres ønsker.

Læs også

Boligbalancen giver anledning til at genoverveje, om der bliver bygget de rigtige boligtyper, og om der bliver bygget for meget eller for lidt i landets regioner og kommuner. Flere kommuner over hele landet bør allerede nu være meget opmærksomme på, hvordan man kommer problemet til livs.

Boligbalancen bør indtænkes i byplanlægning og eksekveringen af nye parcelhusbyggerier, der typisk sker i udkanten af eksisterende byer med inddragelse af nyt land. I stedet skal der fokus på bynære boligbyggerier, der er tænkt til en ældre målgruppe.

Hvert år flytter mere end 900000 borgere i Danmark. 350000 af dem skifter kommune. Landets kommuner bør prioritere at skabe boligudbud, der er i overensstemmelse med det borgerne efterspørger, og de skal handle nu for at bremse den potentielle fraflytning. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00