KAB: Billige boliger skal ikke være bras

Af Jens Elmelund
Adm. direktør, KAB

I KAB vender og drejer vi bogstaveligt talt hver en mursten for at finde ordentlige løsninger på en ganske svær udfordring. Boliger til flygtninge skal designes så billigt, at huslejen kan betales af mennesker med en meget lav betalingsevne. Men ikke så billigt, at det byggeteknisk bliver noget slumlignende bras.

3.000 kr. er det beløb en flygtning på integrationsydelse kan betale i månedlig husleje (eksklusiv forbrug af vand, varme og el). Hvad kan vi tilbyde for så lav en husleje?

Indbygget fleksibilitet giver et fremtidsperspektiv
Når vi ikke vil skrue på kernekvaliteten, har vi kun få andre knapper til rådighed. En af dem er størrelsen. En anden er det, der med et fagudtryk kaldes apteringen – dvs. alt det indvendige såsom køkken, bad mv.

Manglen på billige boliger rykker i stigende grad frem i køen af presserende samfundsproblemer.

Jens Elmelund
Adm. direktør, KAB

Et af vores bud på en løsning er en bolig på omkring 35 m2. Det er ikke meget plads - som tegningen illustrerer. Apteringen er minimalistisk og køkkenet ’møj bette’. Til gengæld holder den en pris på 3.000 kr. i månedlig leje.

Et andet bud er en delebolig for tre flygtninge i et rækkehus efter AlmenBolig+ konceptet (KAB’s billig-bolig koncept). Her har hver beboer et værelse med egen hoveddør og adgang til fælles bad og køkkenalrum.

Fælles for de to løsninger er en indbygget fleksibilitet, som tilføjer begge løsninger et fremtidsperspektiv. De små boliger er adskilt af lette vægge, som gør det nemt at omdanne dem til større familieboliger (se tegningen). Deleboligerne fordrer blot, at hoveddørene til værelserne skiftes til almindelige indvendige døre, for at ændre til en familiebolig.

Begge løsningsmodeller er i spil
Vi er i dialog med flere kommuner, og begge løsningsmodeller er i spil. Fra kommunerne hører vi også en gennemgående pointe: Det her er ikke et isoleret flygtningeproblem. Manglen på billige boliger rykker i stigende grad frem i køen af presserende samfundsproblemer.

Inger Støjberg (V), udlændinge-, integrations-, og boligminister, påpeger i et tidligere debatindlæg, at kommunerne ikke udnytter deres ret til at anvise til 25 procent af de almene boliger. Nej, det gør de ikke, fordi kommunerne må sende en del af de boliger, vi tilbyder, retur. Huslejen er for høj til den lave betalingsevne, som kendetegner borgerne på akutlisterne.

Samtidig er vi oppe i mod en udvikling, som går den forkerte vej. Antallet af billige boliger falder. I 2010 var den månedlige husleje under 4.000 kr. i 40 procent af boligerne i KAB. Den andel var i 2015 faldet til knap 20 procent.

Landsdækkende tal fra Social- og Indenrigsministeriets Velfærdspolitiske analyse (2016) viser, at hovedstadsregionen er særlig hårdt ramt af manglen på billige boliger.

To hovedårsager
Der er to hovedårsager til, at der bliver færre af de billige boliger. Dels er det nødvendigt at sætte flere penge af til nødvendig vedligeholdelse i de ofte ældre ejendomme, hvor de billige boliger er at finde.

Dels er skatter og afgifter på vand og renovation steget betydeligt gennem de senere år. De forhold kan vi vanskeligt ændre på, derfor er behovet for at tilføre flere nybyggede boliger i den billige kategori så meget desto større.

KAB er engageret i opgaven om at skabe boliger til flygtninge, men også i f.eks. Hjem til Alle Alliancen, der har unge hjemløse i fokus. Fælles for problematikkerne er det åbenlyse behov for billige boliger til mennesker med en meget lav betalingsevne.

Mange gode partnerskaber opstår, når vi mødes og danner alliancer som disse om vigtige samfundsopgaver. Men det er af stor betydning, at opgaven fra politisk side får et HASTER-stempel og tilsvarende opmærksomhed – også når flygtningene fra denne bølge er boligplaceret.