KL: Nyt paradigme for det åbne land

Af Martin Damm
Formand for KL

Særligt på to punkter føler vi os i kommunerne udfordret af den nuværende planlovgivning i det åbne land. Vi ser først og fremmest manglende mulighed for at omdanne, der hvor eksisterende bygninger er i forfald. For det andet mangler vi muligheder for, at andre typer af erhverv end landbruget kan drive virksomhed i det åbne land.

På både kommunalt og nationalt niveau er vi nødt til at tænke ud af boksen. Vi må finde nogle nye måder at håndtere udfordringerne i det åbne land og udnytte de store potentialer, der også findes der.

Jeg mener, at der er behov for et nyt paradigme for hele vores tilgang til det åbne land. Et nyt paradigme skal, set fra min udkigspost, gerne indeholde mange flere muligheder for lokale initiativer, end tilfældet er i dag.

Riv ned og byg nyt
Regeringen peger ofte på, at vi allerede har fået nye muligheder med den såkaldte landdistriktsbestemmelse i planloven. Den åbner for, at folk kan etablere virksomheder eller bosætte sig i de eksisterende bygninger i det åbne land. Til det må jeg bare sige, at vi skal op på en helt anden klinge, hvis vi skal kunne håndtere de udfordringer, vi står med nu. I en situation, hvor forslumningen i nogle områder sker hurtigere, end en hest kan rende, er vi nødt til at tænke helt nyt, hvis vi skal bevare det åbne lands kvaliteter for fremtiden.

Det kræver for eksempel, at vi i langt højere grad end i dag accepterer, at når vi fjerner forfaldne bygninger ét sted, så er det faktisk rimeligt, at der kan opføres nye boliger andre steder, også selvom vi ikke lige i 1950’erne havde fået den tanke, at der kunne placeres nogle bygninger på det pågældende sted.

Jeg mener, at kommunerne skal have muligheden for at træffe disse valg og selvfølgelig foretage den relevante planlægning under hensyntagen til de øvrige interesser, der skal tilgodeses, for eksempel energiproduktion og landbrugsdrift.

Erhverv skal have større råderum
Den aktuelle situation kræver også, at vi som samfund tillader, at en bredere vifte af erhverv kan udfolde sig i det åbne land - både i og uden for landsbyerne. Vi taler ikke om nyetablering af store fabrikker, men om at håndværkeren, tegnestuen eller de mere turismerelaterede erhverv får et større råderum.

Flere redskaber i værktøjskassen
En ændring af planloven på disse to punkter gør det selvfølgelig ikke alene. Men det kunne blive et væsentligt redskab i kommunernes værktøjskasse. Det gør, at vi i kommunerne kan gribe de muligheder, der viser sig. Og realiteten er jo, at det ikke vil medføre en stor stigning i antallet af nye boliger i det åbne land, en erhvervsudvikling på himmelflugt eller pludselig vækst i de små landsbyer.

Den aktuelle situation kræver også, at vi som samfund tillader, at en bredere vifte af erhverv kan udfolde sig i det åbne land - både i og uden for landsbyerne.

Martin Damm
Formand for KL

Hvis kommunerne også får de økonomiske redskaber til sanering af det åbne land, vil resultatet jo være en netto-reduktion af antallet af bygninger. Arealer, der i stedet kan anvendes til mere natur, energiproduktion, landbrugsdrift eller andre formål.

Lad os nu komme i gang!