K: Påbegynd kun bygningsrenoveringer, der forbedrer energimærkningen

I den nylige aftale om en bæredygtig omstilling af dansk byggeri blev vi lykkeligvis enige om konkrete CO2-mål for nybyggeri, men vi kom desværre ikke i mål i forhold til energieffektiviseringer.  

Bygningerne er en større klimasynder, end mange går og regner med. I Danmark står bygninger for 40 procent af energiforbruget og 30 procent af CO2-udledningerne.

70 procent af de 23.000 kommunale bygninger har et dårligt energimærke, hvilket både skader klimaet, påvirker skolebørnene og plejehjemsbeboernes sundhed og koster på kommunernes bundlinje. Men selvom der er meget at hente, tøver regeringen. 

EU er ambitiøs på vores vegne. Mere end 35 millioner bygninger skal renoveres inden 2030, hvis det skal lade sig gøre at opfylde EU's nuværende CO2-reduktionsmål i 2030.

Som bekendt er Danmarks reduktionsmål noget mere ambitiøse end EU's, så hvordan vi vil komme i mål uden at stille skrappere krav til bygningsrenoveringer, er mig en gåde.  

Renoveringer skal hæve energimærkning
Klimarådet mener, at energibesparelser i bygninger er afgørende for den grønne omstilling og peger især på et renoveringsefterslæb på skoler, børnehaver og andre offentlige bygninger. Jeg synes, at det burde være sådan, at vi ikke sætter en bygningsrenovering i gang, uden at det også fører til en bedre energimærkning. 

Den grønneste energi er fortsat den, som vi ikke bruger

Egil Hulgaard (K)
Boligordfører og energiordfører

Et ofte overset aspekt ved energirenovering af bygninger er, at energieffektivitet ofte forbedrer bygningers indeklima betydeligt. Det har en direkte indvirkning på menneskets sundhed, komfort og velvære, hvilket betyder, at et dårligt indeklima i boliger, arbejdspladser, skoler og institutioner øger antallet af sygedage. 

Hvorimod et godt indeklima øger produktiviteten på arbejdspladser og øger indlæringen hos elever, hvilket resulterer i en bedre samfundsøkonomi. 

Hvis alle kommunale bygninger blev hævet med to energiklasser, ville det medføre en CO2-reduktion på cirka 200.000 ton årligt, derfor vil vi i 2030 have et nationalt mål om, at ingen offentlige bygninger har et energimærke dårligere end C.  

Må ikke læne os tilbage
Vi har i Danmark en forpligtelse til at sætte handling bag den politiske klimamålsætning i EU og sikre et markant løft af energieffektiviseringen af nye og eksisterende bygninger. 

I Det Konservative Folkeparti gik vi med i aftalen, fordi den er god, men vi må for alt i verden ikke begå den fejl, hvor vi nu læner os tilbage og føler os som verdens grønne centrum. For vi er ikke i mål. 

Hvis vi skal indfri klimamålene om 70 procents reduktion i 2030, må vi snarest muligt i gang med en ambitiøs og målrettet energieffektivisering i byggesektoren.

Den grønneste energi er fortsat den, som vi ikke bruger.