Længe ventet energispareaftale endelig på plads

BESPARELSER: Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) indgik fredag en energispareaftale med energiselskaberne frem til 2020. Ministeren og de berørte energiselskaber er glade. Der er stadig behov for at kulegrave ordningen, mener andre aktører.

Foto: Emil Hougaard / Scanpix
Morten Øyen

Jeg er derfor glad for, at vi med et lavere sparemål alt andet lige vil reducere de samlede energispareomkostninger.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energiminister
Fakta
Energispareaftalen

Siden 2006 har landets el-, gas-, varme- og olieselskaber haft en frivillig aftale med energi-, forsyning og klimaministeren om at opfylde målsætninger for realisering af energibesparelser hos aftagere af energi, også kaldet slutbrugerne.

Energiselskaberne får dækket deres omkostninger i forbindelse med energispareindsatsen ved at opkræve de fulde omkostninger over slutbrugernes energiregninger.

Energispareaftalen er ændret, og aftalen er indgået på ny, første gang i november 2009 og senest 13. november 2012. Den eksisterende aftale er egentlig udløbet 1. januar 2016, men løber indtil en ny aftale er vedtaget.

I den nye aftale fra 2016 til 2020 er det samlede årlige mål nedsat til 10,1 PJ.

I 2015 kostede ordningen omkring 1,6 milliarder kroner, som først i år bliver indkrævet på energikundernes regninger. Der blev i 2015 udbetalt tilskud til over 100.000 energispareprojekter.

Egentlig skulle den nye energiaftale været trådt i kraft 1. Januar 2016. Sådan blev det langt fra.

Fakta
Den nye energiaftale
  • Alle net- og distributionsselskaber er gennem energispareaftalen med energi-, forsynings- og klimaministeren forpligtet til at medvirke til årligt at realisere energibesparelser hos slutbrugerne af energi. 
  • I det omfang en forbruger eller virksomhed har en forudgående aftale med et energiselskab, kan selskabet medregne, og dermed give tilskud til, dokumenterede energibesparelser i den pågældende husholdning eller virksomhed. Som energibesparelse medregnes f.eks. øget isolering, udskiftning af vinduer og konvertering til en mere effektiv opvarmningsform. 
  • Der er ca. 465 net- og distributionsselskaber, som i henhold til aftalen har energispareforpligtelser. Derudover berører energispareaftalen de flere tusind aktører, som har kontakten til forbrugerne og forestår realiseringen af energibesparelserne efter aftale med et energiselskab. 
  • Målsætningen for net- og distributionsselskabernes energispareindsats er fastlagt i den politiske aftale af 22. marts 2012 for årene 2012-2015 og i aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016 for årene 2016-2020. 
  • Net- og distributionsselskaberne er repræsenteret ved; Dansk Energi for elnetselskaberne, NGF Nature Energy, HMN GasNet og Dansk Gas Distribution for gasdistributionsselskaberne, Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker for fjernvarmeselskaberne samt Energi- og Olieforum for olieselskaberne. 
  • Den nye aftale om energiselskabernes energispareindsats er gældende for årene 2016-2020 med en et-årig opsigelsesklausul for alle parter, herunder ministeren. Aftalen har et årligt mål på 10,1 PJ.

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

I stedet endte et langstrakt forhandlingsforløb fredag, da energiminister Lars Chr. Lilleholt indgik en ny aftale med Dansk Energi, NGF Nature Energy, HMN GasNet, Dansk Gas Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Energi- og Olieforum om energiselskabernes energispareindsats for årene 2016-2020, som forpligter selskaberne til et årligt energisparemål på 10,1 PJ.

Det er en nedsættelse fra den tidligere energispareaftale fra 2012, som forpligtede energiselskaberne til at medvirke til at reducere det danske energiforbrug med 12,2 PJ.

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00