Debat

F&P: Regeringen ser for snævert på kystbeskyttelse

Hovedparten af midlerne fra regeringens klimatilpasningsplan går til kystbeskyttelse. Men nedbør og tørke rammer hele lande. Planerne skal gøres bedre og bredere, og det kræver en milliardindsprøjtning, skriver Pia Holm Steffensen.

Mulighederne for at afbøde og imødegå de klimaforandringer, som helt almindelige danskere mærker konsekvensen af, er mange. Den eneste mulighed, vi ikke har, er at gøre ingenting, skriver Pia Holm Steffensen.
Mulighederne for at afbøde og imødegå de klimaforandringer, som helt almindelige danskere mærker konsekvensen af, er mange. Den eneste mulighed, vi ikke har, er at gøre ingenting, skriver Pia Holm Steffensen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Pia Holm Steffensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vejrrekorderne står i kø. April 2024 var den vådeste april, siden vi begyndte at måle den slags. April stod på skuldrene af den vådeste vinter nogensinde.

Efteråret 2023 kan de fleste huske med oktobers vilde stormflod, hvor hele områder druknede, og hvor mange fortsat står i ulykkelige situationer med smadrede huse og ødelagte værdier.

De ærgerlige vejrrekorder står i kø. De viser sig ikke kun som stormfloder. De viser sig i høj grad også som langvarige tørker. Eller som voldsomme skybrud i områder, hvor grundvandet nu står så højt, at kældre kronisk står under vand.

Det er ikke kun ved kysterne, klimaskaderne sker.

Pia Holm Steffensen
Underdirektør, F&P

For omkring en halv million boliger spredt i hele landet er virkeligheden, at vandet er faretruende tæt på. Det kommer fra oven og nedefra – og ikke kun fra havet. Et konservativt skøn er, at danskerne alene i 2023 var ramt af klimarelaterede skader for over tre milliarder kroner.

Gør vi intet, vil fremtiden byde på boliger i dele af Danmark, der er så dyre at forsikre, at de i praksis ikke kan dækkes. Den eneste farbare vej frem er forebyggelse – men det er vores vurdering, at vi i dag bruger langt flere ressourcer på at reparere end på at forebygge. Med forbehold for, at vi ikke har det store overblik over, hvor mange penge der bruges til klimasikring i landets 98 kommuner.

Danmarks kystbeskyttelse skal være bedre

Regeringen har i efteråret 2023 spillet ud med Klimatilpasningsplan 1, og det er godt. Men planen afsætter blot lidt over 1,3 milliard kroner til klimatilpasning og -sikring, og over 1.1 milliarder kroner – altså langt, langt hovedparten af den samlede investeringsramme - går til kystbeskyttelse og kun på Vestkysten.

Det er vel at mærke over en periode på fire år, fra 2024 til 2027. Det kan og skal vi gøre bedre og bredere – og det haster.

Læs også

Forsikrings- og pensionsbranchen har derfor lanceret en bred vifte af forslag på nationalt, kommunalt og borgernært niveau, der tilsammen danner et meget konkret bud på en national klimatilpasningsplan med forslag, der fremmer forebyggelse på alle niveauer og i alle egne af landet.

Det kræver en milliardindsprøjtning at klimatilpasse Danmark og langt større investeringsvillighed, end vi har set hidtil.

Men vi kan ikke vente længere, hvis vi som samfund skal have en reel chance for at løfte opgaven. Udgifterne bliver kun større.

Afsæt midler til klimaskader

Regeringen og Folketinget bør sætte sig som ambition, at de statslige investeringer i at forebygge klimaskader kommer på niveau med udgifterne til at håndtere skaderne – det vil sige tre milliarder kroner om året frem mod 2030.

Vi foreslår blandt andet, at der indføres hjælp til de borgere, der bor i de mest udsatte områder.

Kommunerne skal som en selvfølge lægge klimakrav ind i lokalplanerne.

Pia Holm Steffensen
Underdirektør, F&P

Økonomisk flyttestøtte er ét af forslagene. Hjælp til klimasikring af ejendomme, både ved hjælp af diger, grønne afvandingsområder og tekniske muligheder for at hæve boliger, hvor grundvandet står højt, er et andet af forslagene.

Kommunerne skal som en selvfølge lægge klimakrav ind i lokalplanerne – uanset hvor og hvad de gælder. Det er ikke nogen selvfølge i dag.

Vi foreslår, at kommunerne skaber overblik over de steder – eller zoner – i kommunen, der er i fare for oversvømmelse. Hvor grundvandet står højt, hvor åen er i fare for at gå over bredderne, eller hvor arealet ligger så lavt, at regnvand bliver liggende og ikke kan løbe væk.

Med det overblik kan fremtidige købere nemlig kende risikoen inden de investerer i drømmehuset eller -grunden.

Kommunerne skal også gives muligheden for at stille specifikke og konkrete krav til nybyggeri generelt og byggeri i kystnære og lavtliggende områder specifikt. I dag findes der hele byområder, som ligger så lavt, at det ikke giver mening at bygge der uden at tage stilling til, hvordan man begrænser risikoen for oversvømmelser – selv ved helt almindeligt regnvejr.

Læs også

Samtidig skal der være incitamenter for kommunerne til ikke at bygge lavt og ud til kysterne – de steder hvor vi i dag ved, der er en forhøjet risiko for vand. Vi skal stoppe med at bygge os til fremtidens problemer.

Mulighederne for at afbøde og imødegå de klimaforandringer, som helt almindelige danskere mærker konsekvensen af, er mange.

Den eneste mulighed, vi ikke har, er at gøre ingenting. Eller at gøre noget, men for langsomt.

For det haster. Det er ikke kun ved kysterne, klimaskaderne sker.

Nedbør og tørke rammer geografisk i hele landet, og Forsikrings- og pensionsbranchen har nu spillet ud med et bredt forebyggelseskatalog.

Vi glæder os til dialogen med regering og Folketinget. Vi glæder os til handling. Vi kan ikke være bekendt at efterlade en kæmpe regning til de næste generationer. De svære beslutninger skal tages nu. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Holm Steffensen

Underdirektør, Forsikring & Pension
cand.polit.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024