Landbrug & Fødevarer: Det hedder Produktionsdanmark, ikke Udkantsdanmark

Af Karen Hækkerup
Administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer

Ordet Udkantsdanmark bruger jeg så vidt muligt aldrig. Jeg undgår ordet, fordi det efter min mening ikke er en fair beskrivelse af de dele af Danmark, der har fået påduttet den meget lidt flatterende betegnelse.

Jeg taler hellere om Produktionsdanmark. For det er jo her, hvor vi producerer en stor del af de varer, der får eksportkronerne til at strømme til landet. Det er Produktionsdanmark. Ikke Udkantsdanmark.

Problemet er bare, at vi taler nogle dele af Danmark ned. Det skal vi have gjort op med. I den seneste tid har vi har i Landbrug & Fødevarer været på rundtur i hele landet tid for at diskutere livet uden for de store byer med nogle af de mennesker, der lever og driver virksomhed der.

Blandt deltagerne på møderne har været lokale erhvervsfolk, politikere, folk fra kulturlivet, fra uddannelsessektoren og mennesker, der præsenterer sig som helt almindelige borgere. Når man oplever engagementet på de møder, er det svært at genkende billedet af den rådne banan og det forladte Udkantsdanmark.

Øget utryghed kan ikke sættes på formel
Tal bidrager ofte til den negative omtale om det Danmark, der ligger uden for de store byer. Jeg hører fx igen og igen, at uden for de store byer er der højere arbejdsløshed, flere på overførselsindkomst og lavere uddannelsesniveau. Salver af statistik regner ned og er med til at skyde dele af Danmark mentalt i sænk. Jeg savner et bombardement af positive tal, der kan danne modvægt.

Man kan af debatten få det indtryk, at det ville være bedst – og i hvert fald økonomisk mest rationelt – hvis vi alle boede i cirkler rundt omkring nogle byer.

Karen Hækkerup
Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer

Jeg savner, at vi også hører, at danskerne bosat i landområder er de mest tilfredse i Europa. Også mere tilfredse end de danskere, der bor i de største byer. Jeg savner at høre, at sygefraværet i Produktionsdanmark er langt mindre end i det øvrige Danmark, og at ni ud af 10 kommuner, der har hævet borgernes uddannelsesniveau mest de seneste tre år, ligger i Produktionsdanmark.

Man kan af debatten få det indtryk, at det ville være bedst – og i hvert fald økonomisk mest rationelt – hvis vi alle boede i cirkler rundt omkring nogle byer. Spørgsmålet er, om der i de politiske beslutninger bliver taget tilstrækkeligt højde for, hvad den tankegang betyder for de små samfund.

Man kan ikke sætte øget utryghed på matematisk formel, men det er et faktum, at mange føler sig utrygge, når den lokale akutklinik nedlægges, og der bliver længere til den nærmeste politistation.

Kun plus-siden offentliggøres
Når man gør status over effekterne af statslige initiativer i regeringens årlige regionalpolitiske redegørelse, fremhæver man udelukkende, hvad der er gjort for den regionale udvikling. Opgørelsen fortæller ikke om de tiltag, der har arbejdet imod udviklingen og gjort det ringere at bo og leve uden for de større byer. Man opgør kun plus-siden af regnestykket, hvilket i min bog også er en skæv måde at gøre status på udviklingen regionalt.

Hvorfor var der eksempelvis ikke fokus på de negative konsekvenser af at centralisere de mellemlange uddannelser. Centraliseringen førte til, at en række mindre byer mistede deres uddannelsessteder.

Uddannelsesmuligheder, arbejdspladser og infrastruktur har stor betydning for livet uden for de store byer. Men det har måden, vi taler om og regner på tingene så sandelig også. Derfor er det vigtigt, at vi husker hinanden på, at vi skal tale hele Danmark op.