Debat

Landdistrikter: Udflytningsdebat er kørt af sporet

DEBAT: Der er ikke hold i dommedagsprofetierne om udflytningen af arbejdspladser. Det mener Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Det kan være med til at understøtte vækst og udvikling, at de statslige institutioner ikke konsekvent ligger i København K, men derimod bliver placeret rundt omkring i hele landet. Det mener Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Det kan være med til at understøtte vækst og udvikling, at de statslige institutioner ikke konsekvent ligger i København K, men derimod bliver placeret rundt omkring i hele landet. Det mener Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.Foto: /Facebook
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Steffen Damsgaard
Formand, Landdistrikternes Fællesråd

Da regeringen i starten af oktober sidste år præsenterede planen om at udflytte flere tusinde statslige arbejdspladser fra København til provinsen, varede det ikke længe, før skeptikere stod i kø for at kritisere beslutningen.

Danmarkshistoriens største udflytning ville ikke alene splitte tusindvis af familier, smadre statsapparatet, men måske værst af alt, betyde et enormt tab af faglig viden og erfaringer, der igen ville medføre en væsentlig produktivitetsnedgang i en periode. Begrundelsen var, at de statslige institutioner simpelthen ville komme til at lide af mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Københavnerne ville nemlig under ingen omstændigheder flytte med til provinsen, måtte man forstå.

Fakta
Fra 26. januar og en måneds tid frem sætter By og boligdebatten fokus på udviklingen i landets udkantsområder.

Boligdebatten på Altinget: by og bolig har til formål at fokusere og styrke den boligpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: by og bolig derfor eksperter, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for boligområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Efterfølgende var der påstande fremme om, at udflytningen af NaturErhvervstyrelsen ville ramme de danske landmænd hårdt på pengepungen, og at det sågar ville medføre varige merudgifter for styrelsen.

Tallene taler for sig selv
I Landdistrikternes Fællesråd, som i medlemskredsen tæller en del af de kommuner, som nu skal tage imod de mange statsjob, tror vi ikke på disse dommedagsprofetier. Udflytningsdebatten er fuldstændig kørt af sporet.

Tallene taler for sig selv og er med til at sætte de påstande, der har floret i medierne, i perspektiv.

Steffen Damsgaard
Formand, Landdistrikternes Fællesråd

Lad os tage det første. Tal fra Moderniseringsstyrelsen, som vi har fået indsigt i, viser, at mange styrelser allerede i dag har en stor udskiftning af medarbejdere – derfor kan man selvfølgelig også erstatte de ansatte, der ikke ønsker at flytte med til landdistrikterne.

Det gælder eksempelvis Civilstyrelsen, der flytter 84 medarbejdere til Viborg – men i 2015 har haft en personaleomsætning på 23,6 %. Det vil sige, at næsten hver fjerde medarbejder i styrelsen er blevet erstattet af en ny i det forgangne år.

I Energistyrelsen, der flytter 51 medarbejdere til Esbjerg, var udskiftningen på næsten 20 %, mens man i DIIS, der under store protester skal udflytte 88 mand til Aarhus, har haft en personaleomsætning på over 17 %.

Tallene taler for sig selv og er med til at sætte de påstande, der har floret i medierne, i perspektiv.

Vi anerkender derfor heller ikke præmissen om, at den historisk store udflytning af statslige arbejdspladser vil medføre et uerstatteligt videnstab. Der vil givetvis være et mindre produktionstab en kort overgang enkelte steder, men ikke noget alarmerende, hvilket i øvrigt også bliver understreget af, at der allerede er kommet mange meget velkvalificerede ansøgere til de første udflyttede stillinger.

Husk de økonomiske fordele
I forhold til NaturErhvervstyrelsen er det vigtigt at slå fast, at der ikke er nogen tvivl om, at det vil skabe synergi og stimulere vækst og udvikling at styrelsen, der i dag er beliggende på Vesterbro i København, men som i løbet af de næste to år skal flytte til Augustenborg, der ligger i Sønderborg Kommune, som er en af de 40 medlemskommuner i Landdistrikternes Fællesråd.

I Sønderborg – og i det hele taget i Syd- og Sønderjylland – er der er et stærkt fagligt miljø for landbrug. Så mon ikke at landmændene overlever nu, når deres styrelse flytter lidt tættere på deres hverdag. Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen var da også hurtigt ude med en garanti om, at landmændene ikke ville lide skade. Det er et stærkt politisk signal.

Påstanden om merudgifter tager vi heller ikke for mere, end det er, for selvom der har floreret mange tal i forhold til flytteomkostningerne, så er det alligevel interessant, at man end ikke en gang har valgt at indregne de økonomiske fordele, der kunne tænkes at være.

Mig bekendt er for eksempel huslejen markant lavere i Augustenborg, end den er i København K. Ja, faktisk viser beregninger fra erhvervsejendomsmæglerselskabet Colliers, at staten kan spare op til halvdelen af huslejen ved at flytte til provinsen.

Det kan være med til at understøtte vækst og udvikling, at de statslige institutioner ikke konsekvent ligger i København K, men derimod bliver placeret rundt omkring i hele landet. Tættere på borgere og virksomheder. Det vil i sidste ende komme os alle sammen til gode. Ikke bare i provinsen, men også i hovedstaden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steffen Damsgaard

Landsformand, Landdistrikternes Fællesråd, byrådsmedlem (V), Lemvig Kommune
driftsleder ved landbruget

0:000:00