Lejerforeningen: Ny lejelov løser ikke grundlæggende problemer

Af Henrik Stougaard
Landssekretær, Danmarks Lejerforeninger

Også efter 1. juli 2015 består lejelovgivningen for den private boligsektor af to hovedlove plus nogle bi-love. Der ryddes heller ikke op i resultatet af, at lejelovgivningen gennem mange år har udviklet sig ved knopskydning. Der findes således fortsat mere end 20 forskellige kategorier af lejemål, der har hver deres sæt af lovregler, varslingsfinurligheder m.v.

Lejelovgivningen er umulig at gennemskue
For almindelige dødelige er det derfor komplet umuligt at gennemskue, hvordan de enkelte bestemmelser fletter sig ind og ud af hinanden. Man kan alt for ofte ikke af selve loven læse sig til, hvilke regler der gælder for et konkret lejemål i en konkret situation.

Der er derfor først og fremmest behov for en sammenskrivning af lovene, så gældende ret kan læses direkte af loven. Sammenskrivningen er da også et af de væsentligste punkter, hvis ikke hovedpunktet, i det udspil (”enighedslisten”), som de fem organisationer på boligområdet indstillede i fuld enighed til ministeren, senest i 2013.

Som måske bekendt findes der en hensigtserklæring om en sådan lovsammenskrivning i forliget bag de netop vedtagne lejelovsændringer. Udfordringen bliver at få ministeriet til at leve op til denne hensigtserklæring. Danmarks Lejerforeningers erfaringer i den forbindelse er desværre ikke for gode. Efter vores klare opfattelse er det således et rigtigt dårligt tegn, at ministeriets embedsværk fik forhindret, at man tog sammenskrivningen med i den aktuelle lejelovs-lovpakke.

Kapitlet om småhuse skal justeres
Der er behov for justeringer i boligreguleringslovens småhuskapitel, som giver en række særbestemmelser for udlejningsejendomme med mindre end syv lejemål. Der er på landsplan ca. 160.000 lejemål i denne kategori. Formålet med særbestemmelserne er, at det for disse små ejendomme skal være nemmere at varsle lejeforhøjelser og nemmere at behandle sagerne om sådanne lejeforhøjelser. Imidlertid er praksis mange steder i landet blevet langt mere bøvlet, tidskrævende og uforudsigelig end for de tilsvarende store ejendomme. Det skyldes, at der efter loven som udgangspunkt skal ske sammenligning med omkostningsbestemte lejemål, der nogle steder i landet er ikke-eksisterende.

For at rette op herpå har Danmarks Lejerforeninger og Lejernes LO i fællesskab foreslået nogle punkt-ændringer, der vil give den nødvendige klarhed. Det gælder først og fremmest, at nævnene får fuld lovlig mulighed for at tage udgangspunkt i en konkret beregnet leje, når sammenligningsprincippet i praksis er umuligt.

Efter vores klare opfattelse er det således et rigtigt dårligt tegn, at ministeriets embedsværk fik forhindret, at man tog sammenskrivningen med i den aktuelle lejelovslovpakke.

Henrik Stougaard
Landssekretær, Danmarks Lejerforeninger

Småsagsbestemmelser passer ikke til boligretsområdet
Bestemmelserne om små sager vedrører sager, der omhandler beløb på mindre end 50.000 kr. - ikke at forveksle med forrige emne om små huse. Små sager er godt nok et emne under retsplejeloven, men det har stor betydning for retspraksis på lejelovsområdet og hører derfor til blandt de udfordringer, der bør imødegås for at opnå en, for alle parter, bedre retstilstand.

Udfordringen her er, at småsagsreglerne slet ikke er egnede til boligområdet, hvor lovgivning og praksis er så kompliceret og uigennemskuelig.

Det er uansvarligt at køre sagerne, uden at parterne har den adgang til at blive repræsenteret ved lejeretskyndige advokater, som gælder ved de normale retssager. Der bliver produceret alt for mange ”skæve domme” på denne måde. Den negative indvirkning af disse domme på retspraksis handler vel at mærke ikke kun om de sager, der kan opgøres til beløb under 50.000 kr. For retspraksis fra de mange uforsvarligt behandlede små sager påvirker også retspraksis for sagerne, som omhandler større beløb.