ENERGIRENOVERING: Tilskud er nødvendige for at få danskerne til at energirenovere. Problemet er, at pengene er for små til for alvor at skabe volumen i arbejdet, så der skal andre løsninger på bordet.
Martin Lidegaard mener, at boligjobordningen ville gøre mere gavn, hvis pengene var øremærket energivenlige tiltag. I dag gives også tilskud til samtalekøkkener.Foto: Carsten Snejbjerg
Dilemmaet er, at hver gang vi skruer traditionen for tilskud op, bliver det dyrere og dyrere for staten, og færre og færre boligejere får glæde af det.
Martin Lidegaard (R) Klima-, energi- og bygningsminister
Fakta
Regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at Danmark bør forpligte sig til i 2020 at have reduceret CO2-udslippet med 40 procent i forhold til 1990.
Bygningsmassen står for 40 procent af det samlede energiforbrug.
75 procent af boligerne er opført før 1979, som var det år, hvor lovgivningen første gang satte krav til energiforbruget i nye bygninger.
Boligjobordningen mangler - ligesom resten af regeringens vækstplan - stadig at blive forhandlet på plads med oppositionen. Men det forhindrer ikke klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i at gøre opmærksom på, at han gerne så, at tilskudsordningen var anderledes skruet sammen.
“Det er med delt sind, at vi nu bruger 1,5 milliarder om året på at give tilskud gennem en boligjobordning. Mange af de tilskud kunne måske bruges bedre til andre ting. Vi ved jo, at der er et stort dødvægtstab, fordi mange tiltag ville blive lavet alligevel,” siger ministeren.
Meldingen kom på mandagens boligejerkonference arrangeret af Bolius i DGI-Byen. Her var aktører og politikere samlet for at give indspark til regeringens arbejde med en grøn boligkontrakt.
Men, som Martin Lidegaard hurtigt skyndte sig at følge op, så er boligjobordningen blandt befolkningen rasende populær. Og så kan den skabe arbejdspladser.
“Det korte og ærlige svar er, at vi gerne ville have, at ordningen skulle virke bredere, så den også støttede de øvrige dele af byggeriet,” siger han.
Tilskud afgørende for renoveringer
Populariteten kan direkte aflæses i Bolius’ årlige analyse, som viser, at energirenoveringer kommer ind på en andenplads blandt 3.100 boligejeres prioriterer.
Og hvad renoveringerne angår, svarer to ud af tre, at økonomien er den væsentligste motivationsfaktor i forhold til at sætte gang i arbejdet. Tilskudsordninger, nedslag i ejendomsskat og gratis energikonsulenter nævnes af husejerne som nogle af de tilbud, som kunne sætte yderligere skub i renoveringerne.
Martin Lidegaard fortalte, at analysens hovedbudskab ikke var overraskende for ham. Men står det til ham, skal man i hjemmene ikke regne med, at der i fremtiden er yderligere tilskud på vej.
“Dilemmaet er, at hver gang vi skruer traditionen for tilskud op, bliver det dyrere og dyrere for staten, og færre og færre boligejere får glæde af det,” siger han og fortsætter:
“Det kan godt være, at analysearbejdet ender med at konkludere, at vi for at få fokus på de dybe renoveringer bliver nødt til at ændre på tilskudsordningen, så man fremover kun kan få penge til energibesparende tiltag. Og så må vi diskutere det til den tid.”
Engelske erfaringer kan ikke overføres til Danmark
Analysearbejdet, som ministeren henviser til, er udarbejdelsen af den grønne boligkontrakt, som i løbet af 2013 skal rumme anbefalinger på en række områder: Hvordan tager man kontakt til håndværkeren, hvad kan man få af økonomisk støtte fra energiselskaberne, og hvordan skal det hele i sidste ende finansieres.
Et af de spørgsmål, der diskuteres, er, hvordan man kan kopiere løsningen fra den offentlige sektor, hvor kommunerne indgår kontrakter med ESCO-virksomheder, som garanterer aftalte energibesparelser, så investeringerne dermed bliver uden risiko.
I England lancerede man i slutningen af januar en såkaldt Green Deal-kampagne. Her betaler husejerne for energirenoveringer over deres elregning. Elregningen forhøjes ikke - til gengæld har håndværksvirksomheden, der har forestået arbejdet, krav på energibesparelserne i en periode, indtil pengene er tjent hjem.
Men Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter, mener ikke, at man umiddelbart kan overføre de engelske erfaringer til Danmark. Dels er renteniveauet i England markant højere end i Danmark, hvilket gør det svært at skabe konkurrencedygtige alternativer. Dels er den generelle stand af boligerne i Danmark bedre, hvilket betyder, at der er knap så mange lavthængende - og billige - frugter at plukke.
“Udfordringen bliver at sikre, at en dansk Green Deal bliver tilstrækkelig billig finansieringsmæssigt for de mindre likvide husejere, samtidig med at den er attraktiv for de mest likvide,” siger sekretariatschefen.
Tilskud og boligkontrakt kan tilsammen skabe fremdrift
I et forsøg på at skabe et overblik over de eksisterende værktøjer har han fremstillet følgende tabel:
By og Bolig
