LLO: Inflationshjælpen til lejerne er en fiasko

I februar 2023 blev en bred række partier enige om en inflationspakke. 

Pakken indeholdt blandt andet en hjælp på 350 millioner kroner til "ekstraordinære huslejenedsættelser i almene boligafdelinger med lejere, som har et særligt behov for supplerende midlertidig huslejehjælp". 

Desværre var der tale om at fodre hunden med sin egen hale.

De dårligst stillede betaler regningen

Midlerne skulle findes i Landsbyggefonden, så det var udelukkende de almene lejere, som skulle betale regningen, selvom den gruppe i forvejen er den gruppe på boligmarkedet, som har de laveste gennemsnitsindkomster. 

Selvom boligstøtte ikke blev nævnt med et ord i aftalen, fandt regeringen i det lovforberedende arbejde ud af, at cirka 80 millioner kroner af de 350 millioner kroner fra Landsbyggefonden ville lande i staten og kommunernes kasser i form af sparet boligstøtte. 

Lejere kan selvsagt ikke være i huslejerestance i halvandet år, uden at det får konsekvenser.

Anders Svendsen
Chefjurist, Lejernes Landsorganisation

Lejerne vil derfor reelt få 270 millioner uddelt.

På trods af uenigheder i forligskredsen nægtede regeringen at lade lejerne få gavn af alle pengene, eksempelvis ved at undtage hjælpen for modregning i boligstøtten.

Aftalen landede for ét år siden. Pengene er stadigvæk ikke udbetalt.

Den praktiske fordeling og ansøgningsproces er lagt over fra Folketinget til Landsbyggefonden. Nu er meldingen, at hjælpen kommer i sensommeren. 

Lejere kan selvsagt ikke være i huslejerestance i halvandet år, uden at det får konsekvenser. Enten ved at blive smidt ud eller som usikkerhed, om hvornår ophævelsesbrevet dumper ind ad brevsprækken.

Under Landsbyggefondens udarbejdelse af ansøgningssystemet indser man, at visse lejere risikerer at lide et tab ved ordningen, fordi de vil blive trukket i andre ydelser og vil skulle indsende nye boligstøtteansøgninger.

Det koster dem simpelthen penge at få hjælpen.

Hjælpen rammer skævt

Ministeren ændrer derfor nu reglerne således, at hjælpen kommer som én stor klump i stedet for at komme i 12 portioner. Den løsning udløser i øvrigt en statslig it-regning på 20 millioner kroner.

Endeligt er der spørgsmålet, om hjælpen lander hos dem, der har størst behov: Dér hvor fogeden står for døren.

Det gør den desværre ikke.

Ydelsen bliver ikke fastsat på individniveau, men gives i stedet til hele boligafdelingen. I de heldige afdelinger er der således en måneds huslejefri, men det er langt fra alle almene boligafdelinger, der får del i pengene.

Vi risikerer derfor at have en række lejere i en boligafdeling, som får huslejefri uden at have et behov for det, samtidigt med at udsætningstruede lejere kan blive forbigået, hvis deres naboer kan betale huslejen uden problemer.

Samlet set er hjælpen hverken målrettet de lejere med det største behov eller lavet som en rettighed til almene beboere. Det bliver i stedet et de facto lotteri. Dette på trods af advarsler fra blandt andre BL - Danmarks Almene Boliger, Dansk Erhverv, Danske Advokater og LLO.

Den ansvarlige minister vil nu blive indkaldt til samråd om sagen. Her bør lejerne få svar på, hvorfor netop denne løsning er den bedste hjælp til de udsætningstruede lejere og dermed den bedste brug af lejernes penge.