LLO: Regeringen fratager lejere deres beskyttelse og sætter dem på gaden

DEBAT: Med regeringens ghettoudspil vil mange borgere miste opsigelsesbeskyttelsen og formentlig ende på gaden eller i tætpakkede lejligheder, skriver Helene Toxværd og Anders Svendsen fra Lejernes Landsorganisation.

Af Helene Toxværd og Anders Svendsen
Hhv. landsformand og juridisk konsulent i Lejernes Landsorganisation Danmark 

Regeringen har med sit udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030” fremsat et forslag om at gøre det nemmere at opsige lejere i udsatte boligområder, hvis afdelingen skal sælges til en privat investor. Vi vil her fokusere på dette oversete forslag.

Efter loven i dag så medfører et ejerskifte ikke automatisk, at lejer skal flytte. Hvis en almen afdeling bliver solgt, så fortsætter lejeren på lejelovens almindelige vilkår. Der er derfor tale om en nyskabelse i lejeretten, som forringer retsstillingen for cirka 120.000 beboere svarende til lidt mere end Aalborgs befolkning.

Det skal understreges, at beslutningen om at sælge ejendommen kan ske af andre end ejendommens beboere, da organisationsbestyrelsen i et alment selskab kan beslutte dette. Det kan endda besluttes af ministeren (ved ekspropriation), hvis boligselskaberne ikke makker ret, for eksempel hvis de ikke gennemfører den udviklingsplan, ministeren har pålagt boligorganisationen.

Kan ikke stille krav til husleje ved genhusning
Lovforslaget anfører, at det er de almindelige regler for permanent genhusning, der gælder, hvis ejendommen bliver solgt. Det betyder, at lejeren har krav på at få ét tilbud om en anden bolig i samme kommune, der enten har lige så mange værelser som den tidligere bolig eller et værelse mere, end der er personer i husstanden. Det er boligselskabet eller kommunen, der anviser genhusningsbolig.

Lejeren kan dog ikke stille krav til det, der normalt er det vigtigste parameter, nemlig husleje. Der er simpelthen ikke nogen regler herom.

Hvad hjælper det beboere, der ikke har råd til at flytte fra Mjølnerparken, at blive tilbudt en genhusningsbolig til 14.000 kroner om måneden et andet sted i byen?

Ender på gaden
Hvis man kigger på huslejestatistikkerne, vil man kunne finde betalelige almene boliger i de ramte områder, eksempelvis København. Problemet er bare, at der jo bor nogen i de boliger i forvejen.

Mange lejere i udsatte boligområder ville nemlig gerne flytte, hvis de kunne. De kan bare ikke finde en lignende bolig af samme kvalitet til samme husleje i samme kommune.

Vi må nok se i øjnene, at huslejeniveauet i den private sektor er løbet løbsk for personer, der skal ind på boligmarkedet. Der er derfor endnu større rift om de tilbageværende betalelige almene boliger, og de nuværende beboere vil, forståeligt nok, ikke af med de betalelige boliger, de selv har.

Det mest realistiske scenarie er derfor nok, at lejeren tilbydes en bolig, han eller hun ikke kan betale, og dermed reelt står på gaden eller må bo tættere sammen med flere samboer i mindre lejligheder.

Et grundlæggende brud med opsigelsesbeskyttelse
Når man tænker på, hvor vigtigt det var for store dele af Folketinget at lave en boligskatteordning i 2017, der var så skånsom som mulig, der gjorde, at beboeren kunne blive boende, så kunne man godt ønske sig, at der blev taget et lignende hensyn til den ramte lejers økonomi.

Regeringen foretager et grundlæggende brud med den opsigelsesbeskyttelse, som kendetegner dansk lejeret. Vi har en god lejerbeskyttelse i Danmark og (måske blandt andet derfor) en stor del af befolkningen, der bor til leje (cirka 41 procent).

Det er helt urimeligt og stærkt betænkeligt at skabe usikkerhed om lejernes boligsituation på den måde, regeringen foreslår.

Forrige artikel Social fond: Vi skal gå fra modborgerskab til medborgerskab i udsatte boligområder Social fond: Vi skal gå fra modborgerskab til medborgerskab i udsatte boligområder Næste artikel Djøf om udflytninger: Drop følelserne og vent på fakta Djøf om udflytninger: Drop følelserne og vent på fakta
Her er næste skridt på vejen mod en ny finanslov

Her er næste skridt på vejen mod en ny finanslov

OVERBLIK: Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en finanslov for 2019. Men hvad bliver det næste skridt, før aftalen bliver til virkelighed? Altinget giver dig her et overblik over den afsluttende proces.