Lokalpolitikere til Christiansborg: Hjælp os med at tøjle tårnhøje boligpriser

DEBAT: Lovgivningen for boligmarkedet favoriserer investorer frem for borgere med almindelige indkomster. Derfor skal der rykkes nu i Frederiksberg Kommune og på Christiansborg, skriver lokalpolitikerne Lone Loklindt (R) og Michael Vindfeldt (S).

Af Lone Loklindt og Michael Vindfeldt
Hhv. rådmand (R) og viceborgmester (S), Frederiksberg Kommune

Frederiksberg er ikke en ghetto for de rige - endnu.

Boligpriserne drøner i vejret, og spørgsmålet er, om det skal være slut med mangfoldige storbyer?

Mange investorer, herunder udenlandske kapitalfonde, har i de seneste år købt massivt op af ejendomme i særligt Hovedstaden.

Flere af investorerne siger mere eller mindre åbent, at de køber for at renovere og dermed kunne få en højere lejeindtægt, inden de igen sælger ejendommene.

Det er nemlig sådan i Danmark, at boligreguleringsloven siger, at når en lejer flytter ud, kan udlejer lave en gennemgribende renovering (§5 stk. 2) og tage en markant højere husleje.

Det er Huslejenævnet, der lægger niveauet i overensstemmelse med markedslejen. Det betyder helt konkret på Frederiksberg, hvis man for eksempel har en lejlighed på 80 kvadratmeter, hvor der betales 6.000 kroner per måned, kan denne lejlighed efter renovering og med en ny lejer i stedet udlejes for op til 10.200 kroner.

Svært at betale for almindelige borgere
Det siger sig selv, at det har store konsekvenser for borgere med små indkomster.

Selv om Frederiksberg historisk rummede mange velstillede, har kommunen siden de store boligbyggerier i starten af sidste århundrede haft en bredt sammensat befolkning med masser af arbejdere og andre med mere almindelige indkomster.

En charme ved Frederiksberg er netop, at man her kan møde alle samfundslag.

Men det er allerede noget tid siden, at en skolelærer og en politibetjent kunne købe en familiebolig på Frederiksberg, og derfor står vi i dag med en klar politisk udfordring: Vi skal sikre flere boliger, der er til at betale for familier med almindelige indkomster.

Hjælp os, Christiansborg
Hvis det mangfoldige bybillede skal bevares, skal der rykkes nu i Frederiksberg Kommune og ikke mindst på Christiansborg.

Lovgivningen favoriserer investorer og er i vores øjne alt for lukrativ – tværtimod bør vi nu sikre flere boliger, der er til at betale.

Vi vil derfor foreslå, at §5, stk. 2 i boligreguleringsloven suspenderes, hvis kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune vurderer, at det er nødvendigt.

Det er nemlig også sådan, at det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om boligreguleringsloven finder anvendelse i den pågældende kommune.

Det er dog reelt blevet sådan, at stort set alle bykommuner har vedtaget dette. Derfor ser vi det som den helt logiske forlængelse af det kommunale selvstyre, at det er kommunerne, der kan ophæve § 5, stk. 2 konkret.

Boligpriserne presses også, fordi andelsboliglovgivningen er ændret så markant, at den tredjedel af boligmassen på Frederiksberg, som ejes på andelsbasis, generelt er blevet så dyr, at de færreste førstegangskøbere kan få råd til en andelslejlighed.

Og det er kun blevet forstærket af en mere restriktiv lånepolitik, som har sin gode begrundelse, men hvor bivirkningen især rammer de unge.

Positivt er dog den planlovsændring, som giver kommunerne mulighed for at kræve op til 25 procent alment byggeri i lokalplanerne. Det var en lov, som S-R–regeringen fik gennemført.

Problemet er blot, at de beløb, man kan bygge alment for, er så rigidt fastsatte i dag, at det reelt er mere end svært at få pengene til at række til gode boliger, der kan betales af lav- eller mellemindkomstgrupperne, fordi byggegrundene er så dyre i de store byer.

Der er de særlige fordele ved forældrekøb, som også presser priserne på lejligheder op, og sidst, men ikke mindst, kan der være en vis opdrift i priserne og manglende udbud af privat udlejning på markedsvilkår, fordi nogle lejligheder i stedet bruges til Airbnb.

Her er vores forslag
Konkret foreslår vi følgende:

  • Kommunalbestyrelserne får mulighed for at suspendere § 5, stk. 2 i boligreguleringsloven og derved forhindre de meget dyre renoveringer, som driver huslejeniveauet op.
  • Gøre op med særlige skattefordele ved forældrekøb af lejligheder.
  • Etablere en større "udligning" af de merudgifter, der er ved at bygge alment, således at der fra central side gives større tilskud i de byområder, hvor det er dyrt at bygge.

At der spekuleres i boliger er ikke nyt. Faktisk er det noget af baggrunden for, at vi overhovedet i dag har boligreguleringsloven.

Tilbage i 1932 stillede Socialdemokratiet og Radikale sig da også på bagbenene, da det konservative flertal ville sælge Frederiksberg Kommunes kommunale boliger til boligspekulanter.

Dengang fik vi en løsning, som sikrede, at vi undgik den store spekulation i boliger i et område, hvor udbuddet per definition er begrænset, fordi kommunen er lille i størrelse, og efterspørgslen overstiger markedsudbuddet.

Nu er det vigtigere end nogensinde at redde storbyen fra at ende som et investeringsobjekt med attraktive store gevinster.

At have en bolig er en forudsætning for et godt liv. At gøre boligmarkedet mere spekulativt er en falliterklæring. Hvis vi vil, kan vi modarbejde dette til fordel for en bæredygtig by og de kommende generationer.

Vi håber, at Christiansborg vil tage handsken op og give os redskaberne lokalt til at skabe og bevare en blandet by. Eftertiden vil dømme os hårdt, hvis vi ikke gør noget. Og gør noget snart.

Forrige artikel Parcelhusejere om energimærket: Vi vil vide, hvad vi køber Parcelhusejere om energimærket: Vi vil vide, hvad vi køber Næste artikel Kulturborgmester: Hovedstadsudspillet er bagudskuende og visionsløst Kulturborgmester: Hovedstadsudspillet er bagudskuende og visionsløst
Ny bog advarer mod energivenlige vinduer

Ny bog advarer mod energivenlige vinduer

KULTURARV: Bygningskultur Danmark kommer med en række anbefalinger til energieffektiviseringer, der ikke går på kompromis med bevaringsværdige bygningers æstetik i ny guidebog.