Malermestre og BAT-Kartellet om social dumping: Indfør nationalt påbud om id på byggepladser

Social dumping er desværre en kendt sag i bygge- og anlægsbranchen.

Københavns Kommunes indsats mod social dumping har særligt vist, at malerarbejde sammen med nedrivningsopgaver er nogle af de steder, hvor der konstateres flest brud på kommunens arbejdsklausuler. Og at de fleste sager desværre handler om underbetaling.

Det er problematisk i forhold til at sikre ordentlige vilkår for vores kolleger i byggeriet, men også for vores virksomheders konkurrence med flere og flere aktører fra udlandet.

Underentreprenørernes underentreprenører
Heldigvis har Københavns Kommune evaluering om anvendelse af id-kort på offentlige projekter i hovedstaden fra 2019 til 2020 kastet nogle gode resultater af sig.

Et id-kort for vandrende arbejdstagere skal være et nationalt og europæisk værktøj mod social dumping, svindel og sort arbejde

Ole Draborg og Gunde Odgaard
Hhv. direktør, Danske Malermestre og sekretariatschef i BAT-Kartellet

En interessant læring fra evalueringen var blandt andet, at 81 procent af overtrædelserne er sket i andet entreprenørled og leddene derunder, det vil sige hos entreprenørernes underentreprenører eller hos underentreprenørernes underentreprenører.

Det lyder en anelse teknisk, men det er virkeligheden på landets byggepladser, da en virksomhed sjældent kan levere hele entreprisen.

Københavns Kommunes id-kort-projekt har skabt klarhed om leverandørkæderne, både fordi entreprenørerne har været ansvarlige for at indrapportere deres underentreprenører ind i et fælles system, men også fordi, alle har skullet bære et fysisk id-kort på byggepladserne.

På den måde er det blevet langt mere gennemskueligt, hvem der egentlig har arbejdet på byggepladserne. Noget der langt fra er tilfældet på alle byggepladser.

EU foreslår lignende ordning
Det er ikke kun erfaringerne fra Københavns Kommune, som giver fornyet energi til debatten om, hvorvidt der skal indføres et nationalt, obligatorisk id-kort på landets byggepladser i lighed med, hvad der findes i for eksempel Norge og Finland.

Også Europa-Parlamentet har krævet, at der fremsættes lovforslag om en id-kortordning, der minder meget om den Københavns Kommune har haft succes med.

Formålet er meget enkelt. Et id-kort for vandrende arbejdstagere skal være et nationalt og europæisk værktøj mod social dumping, svindel og sort arbejde. Det skal give de nationale myndigheder, og eventuelt den nye europæiske arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) mulighed for straks at tjekke arbejdsforhold for vandrende arbejdstagere.

Tanken er, at eksempelvis en kollega fra Polen ikke må starte sit arbejde i Danmark, før personen har dette kort. Kortet skal som minimum indeholde oplysninger om arbejdssted, arbejdsgiver og forsikringsforhold.