Ny aftale: Kommuner får penge til flygtningeboliger

Der var med ansigterne lagt i nogenlunde tilfredse folder, at KL og regeringen præsenterede den såkaldte topartsaftale om kommunernes modtagelse af flygtninge.

Kommunerne får først og fremmest flere penge til at løse de akutte udfordringer med at finde egnede billige boliger til flygtninge.

Samtidig gøres den integrationsindsats, kommunerne er forpligtiget til at tilbyde, billigere ved blandt andet at gøre det muligt med flere børn i modtageklasser eller som alternativ at oprette helt nye undervisningstilbud, der ikke skal leve op til krav om ”klasseloft, timetal, lærerkvalifikationer mv.”

”Vi synes, at vi nu har fundet fælles fodslag om at tackle den store indsats, der er med de flygtninge, der kommer,” siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Kommuner aflastes
KL havde på kommunernes vegne rejst krav om at få kompensation for de ekstraordinære udgifter, som det høje antal flygtninge har ført med sig i 2016.

Skete det ikke, ville mange kommuner ifølge KL være nødt til at foretage modgående besparelser på andre velfærdsområder som folkeskole, ældrepleje og daginstitutioner.

Samlet set er aftalen dog ingen garanti for, at der ikke fortsat vil være kommuner, der er nødt til at spare på andre velfærdsområder i 2016 for at få tingene til at hænge sammen, vurderer KL’s næstformand Jacob Bundsgaard (S).

”Der er meget forskellige situationer. Og det er svært at skille det varme vand fra det kolde, når det først er løbet sammen. Men alle de initiativer, der er i aftalen, er jo midler, som kan bruges til at aflaste den enkelte kommune,” siger Jacob Bundsgaard.

Med aftalen er der aftalt, at det såkaldte grundtilskud, kommunen modtager for hver flygtning, forhøjes med 50 procent i 2016 for et samlet beløb svarende til 225 millioner kroner. En lignende forhøjelse var i forvejen aftalt for 2017 og 2018.

Hertil kommer den såkaldte jobbonus, som betyder, at kommunerne får yderligere 25.000 kroner for hver ekstra flygtning, der kommer i reel beskæftigelse.

Discount integration?
De penge vil kunne bruges på andre kommunale velfærdsområder og indebærer dermed et begrænset løft af kommunernes serviceramme. Der vil dog være kommuner, som fortsat risikerer at komme på kollisionskurs med budgetlovens udgiftslofter.

”Det er lidt vanskeligt med den budgetlov. Derfor har vi sagt, at vi så kan finde andre kanaler ind i det her, så kommunerne kan løse udfordringerne,” siger KL’s formand Martin Damm (V).

Han peger som eksempel på den nye refusionsordning for omkostningstunge midlertidige indkvarteringer på eksempelvis vandrehjem og hoteller, som i vid udstrækning er blevet dækket af kommunale velfærdskroner.

Nu kommer staten til at dække en større del af udgifterne.

Ud over spørgsmålet om økonomi og lempelserne af kravene til integrationsindsatsen indeholder aftalen også en række punkter, der skal lette bureaukratiet og få samarbejdet mellem asylmyndighederne og kommunerne til at glide lettere.

Blandt andet vil kravet om, at kommunerne både skal udarbejde en integrationsplan og en integrationskontrakt, blive ændret, så der fremadrettet kun skal laves en integrationskontrakt.

På trods af de mange lempede krav, der skal gøre integrationsindsatsen billigere, mener regeringen ikke, at der sker en forringelse.

”Man får en langt mere sammenhængende fase, fra at man kommer hertil som asylansøgere, til man bliver anerkendt som flygtninge og så kommer ud i kommunerne. Der kommer langt mere sammenhæng, og det gør, at vi kan rationalisere det hele lidt,” siger integrationsminister Inger Støjberg (V).