Økologisk Råd og Byggeriet: Anlægs­loftet bremser den grønne omstilling

DEBAT: Anlægsloftet har de sidste mange år sat en stopper for vigtige bygge- og anlægsprojekter rundt om i kommunerne. Det skader samfundsøkonomien og bremser den grønne omstilling, skriver Lars Køhler og Michael H. Nielsen.

Af Lars Køhler og Michael H. Nielsen
Hhv. byggeri-, energi- og klimarådgiver, Det Økologiske Råd, og direktør, Dansk Byggeri

Kommunernes anlægsbehov ligger cirka 20 procent over anlægsrammen, viser en undersøgelse fra Momentum i 2018. Det fremgår også, at kommunerne især har brug for at renovere skoler, dagtilbud og infrastruktur. Og selvom kommunerne har pengene til projekterne, så bremser anlægsloftet dem fra at gå i gang.

Behovet for at renovere, bygge nye veje med videre er kun vokset siden 2018. Kommuner på stribe melder om et kæmpe efterslæb på blandt andet omfattende renovering og vedligeholdelse af skoler, børnehaver og infrastruktur. Situationen medfører, at de nødvendige renoveringer og vedligehold enten ikke udføres, eller også udføres midlertidige, mindre indgreb, så de værste problemer ikke vokser sig endnu større.

Anlægsloftet skubber problemerne foran sig
Når de nødvendige tiltag ikke bliver udført, så medfører det, at værdien af vores bygningsmasse falder, og at borgere dagligt må leve med generne af en infrastruktur og en kommunal bygningsmasse i forfald.

Huller i vejene. Utidssvarende vinduer og døre i skolerne, hvor kulden siver ind og varmen ud. Skoler og klasselokaler med dårligt indeklima på grund af manglende ventilation. Daginstitutioner med kolde og dårligt isolerede gulve og vægge og med øget risiko for skimmelsvamp og fugtproblemer.

De midlertidige indgreb, der laves, skubber blot problemerne foran sig, indtil kommunerne for alvor kan adressere dem. Vi taler altså ofte om spildte midler.

Konsekvensen er, at udgifterne til vedligehold og drift af bygningsmassen ofte bliver langt større end nødvendigt. Problemerne håndteres ikke rettidigt, og det går ud over borgerne.

Store ambitioner for energirenovering
Derudover står vi som samfund over for en kæmpe udfordring frem mod 2050, hvor alle dele af samfundet skal være CO2-neutrale. Bygninger og energieffektivisering udgør her en nødvendig brik i det store puslespil, om hvordan denne grønne omstilling gøres både hurtigt og samfundsøkonomisk mest omkostningseffektivt.

I 2018 stod byggeriet for cirka 40 procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser ifølge en rapport fra den internationale ekspertgruppe Joint Comittee on Structural Safety. Samtidig ved vi, at størstedelen af de bygninger, vi har i dag, stadig står i 2050, hvor vi skal være CO2-neutrale.

Det understreger med al tydelighed behovet for, at vi ikke slækker på ambitionerne når det kommer til energirenovering af vores bygninger.

Fritag klimasikring fra anlægsloftet
Hvordan sikrer vi så vores bygninger og infrastruktur på lang sigt og undgår spildte investeringer i midlertidige løsninger?

Det Økologiske Råd og Dansk Byggeri foreslår, at dette gøres ved at fritage klimasikring af vores infrastruktur og ambitiøse energirenoveringer af kommunale bygninger fra anlægsloftet.

Så sent som i efteråret så vi, hvad det koster samfundet, at vores infrastruktur ikke er klar til for eksempel de stigende vandmasser. Og vi ved, at ambitiøse energirenoveringer ikke blot betaler sig hjem i sparede driftsomkostninger, men også skaber sunde bygninger med et godt indeklima.

Bygninger, hvor menneskers velvære øges, hvor produktivitet på arbejdspladserne og indlæringsevnen i skolerne forøges, og sygefraværet mindskes markant - Non Energy Benefits, der, som de direkte afledte energibesparelser, udgør et kæmpe samfundsøkonomisk potentiale.

Anlægsloftet skader den grønne omstilling
Baggrunden for anlægsloftet er en frygt for økonomisk overophedning af den danske økonomi. Men når vi kan se, at anlægsloftet skader en hastig og omkostningseffektiv grøn omstilling, så er det på tide at overveje andre veje og andre løsninger.

At fritage klimatilpasninger og ambitiøse energieffektiviseringer fra anlægsloftet er en klog tilgang til den grønne omstilling, der samtidig vil gavne både borgere og samfundsøkonomi.

Forrige artikel Camelot: Det er spild af ressourcer, at erhvervslokaler står tomme i flere år Camelot: Det er spild af ressourcer, at erhvervslokaler står tomme i flere år Næste artikel Hjemløse: Blackstone er Låsby-Svendsen med politisk goodwill Hjemløse: Blackstone er Låsby-Svendsen med politisk goodwill
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, økologi, dyrtidsportioner, skattelettelser, økonomisk overophedning, grønne omstillinger og disrespekten over for alle der har ydet en indsats for at begrænse byggeriet og dettes forventede ødelæggende konsekvenser.

    Det er en ulykke af dimensioner, om pesticider, imprægneringsmidler, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt byggeri - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, skattelettelser, lønforhøjelser, dyrtidsportioner, afgiftsnedsættelser, slappe finanspolitikker, grønne omstillinger, miljøteknologier og sociale retfærdigheder med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, biodiversiteten, indeklimaet, udeklimaet, grundvandet, undergrunden, lithosfæren, atmosfæren, troposfæren, biosfæren, stratosfæren, ionosfæren, folkesundheden, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.