Parcelhusejerne sabler energiaftalen ned

AFTALE: Parcelhusejerne raser over sidste uges brede energiforlig. Den øgede afgift på rumvarme betegnes eksempelvis som "grotesk" af husejernes formand Allan Malskær. Han efterlyser samtidig flere grønne lånemuligheder.
Tyson W. Lyall

Det her kan vi jo ikke flytte os fra. Vi kan ikke importere noget andet ved siden af, og det betyder derfor, at den enkelte parcelhusejer skal ud og tjene nogle flere penge. Ellers skal de flytte.

Allan Malskær
Formand, Parcelhusejernes Landsforening
Fakta
Hovedresultater fra aftalen
- Med initiativerne bliver CO2-udledningen i 2020 34 pct. mindre end niveauet i 1990.
- Energiforbruget vil falde med 12 pct. i 2020 i forhold til 2006
- 35 pct. af vores energi vil komme fra VE i 2020 og 49,5 pct. fra vind

Omkostninger
En gennemsnitlig husholdning skal i 2020 betale 1300 mere for energien. Virksomhederne skal betale 200 k. pr. ansat. Og den samlede regning bliver på 3,5 mia. kr. i 2020.


Kilde: Klima- og energiministeriet
"Det er da positivt, at det ikke blev så slemt, som det kunne være blevet."

Sådan lyder svaret fra Parcelhusejernes Landsforenings formand Allan Malskær på spørgsmålet om, hvad han glæder sig mest over ved sidste uges energiaftale.

En aftale, der primært skal finansieres via den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift, der betyder øgede afgifter på brændsler til rumvarme - fx kul, olie, naturgas og biomasse.

Ifølge forligets aftaletekst betyder det, at en gennemsnitlig husholdning i 2020 skal betale 1300 kroner mere for sin energi end i dag. Der er imidlertid stor forskel på, hvor hårdt det rammer den enkelte husstand (find oversigt ved at trykke her).

Dokumentation
Udvalgte punkter fra aftalen, der er relevante for boligområdet.

• Fra 2013 indføres et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Der vil være mulighed for undtagelse, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed.

• Parterne er enige om, at det fra 2016 ikke længere skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ, og at det fortsat skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder uden disse alternativer.

• For at understøtte omlægningen fra olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til
opvarmningsformer baseret på vedvarende energi afsættes i 2012-2015 en pulje på i alt 42 mio. kr. til at fremme initiativer for samt udarbejdelse af analyser for energieffektive alternativer, herunder varmepumper, sol og solvarme. Herefter evalueres ordningen.

• Der afsættes i alt 30 kr. i 2012-2015 til at understøtte energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.

• Forsyningssikkerhedsafgiften pålægges al rumvarme, dvs. rumvarme fra såvel fossile brændsler som biomasse, og træder i kraft i 2013. Dog gælder det for biomassen, at der er tale om et nyt afgiftsgrundlag, hvorfor den må udformes under hensyn til EU's diskriminations- og statsstøtteregler og senest skal træde i kraft i 2014.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00