Partnerskabet Bo Trygt: Vi skal planlægge boligområder, så de forebygger kriminalitet og øger trygheden

I partnerskabet Bo Trygt ved vi, at tryghed og gode naborelationer øger livskvaliteten. Vi ved også, at fysiske forandringer kan medvirke til at forebygge indbrud og øge trygheden i et boligområde.

Derfor arbejder vi for at gøre kriminalpræventiv byplanlægning og trygge boligområder til en mere integreret del af kommunernes arbejde, særligt når det gælder lokal- og kommuneplaner.

Vi skal opmuntre til nabofællesskab uden at give køb på privatlivets fred.

Nina Kovsted Helk
Filantropidirektør i Realdania, som er en del af partnerskabet Bo Trygt

Efter en nedgang i antallet af indbrud – ikke mindst på grund af corona-krisen – viser de nyeste indbrudstal fra Danmarks Statistik, at antallet af anmeldte indbrud igen stiger.

Der er altså brug for en fælles indsats.

Indbrud rammer danske hjem mere end tre gange så ofte end vores i nabolande, når vi måler per indbygger. Og bare tanken om indbrud i eget hjem gør hver fjerde dansker utryg.

Åbenhed i indretningen af boligkvarterer

Boligen betyder meget for vores livskvalitet, og den er en tryg ramme om hverdagslivet.

Det er derfor oplagt, at også planlægningen af boligområder søger at understøtte tryghed. Her er byplanlæggere centrale aktører, som har mulighed for at inddrage for eksempel politi i brede høringsprocesser.

Men hvad er kriminalpræventiv byplanlægning helt konkret? Det er planlægning af by- og boligområder ud fra principper, der forebygger kriminalitet og øger trygheden.

En åbenhed i indretningen af et boligkvarter sammen med velovervejede placeringer af såvel boliger som småbygninger kan gøre det vanskeligere at begå indbrud og slippe uset væk. 

Nina Kovsted Helk
Filantropidirektør i Realdania, som er en del af partnerskabet Bo Trygt

Det er tiltag som forbedret belysning, omlægning af stier og veje der giver større tryghed. Eller det kan være indretning af parker, pladser og andre offentlige rum, der gør, at man som beboer eller besøgende er opmærksom på, hvad der sker i området og dermed bidrager til den naturlige overvågning.

En åbenhed i indretningen af et boligkvarter sammen med velovervejede placeringer af såvel boliger som småbygninger kan gøre det vanskeligere at begå indbrud og slippe uset væk.

I et lidt større perspektiv kan vi også skabe boligområder, hvor der færdes mennesker på flere tidspunkter af døgnet.

Placering af børnehaver, butikker eller lægehuse kan supplere hjemmearbejdspladserne i et boligområde og skabe et flow af mennesker, der kan virke forebyggende på indbrud og andre former for kriminalitet.

Et balanceret blik

Der er dog flere hensyn, når byer og områder skal planlægges. Vi skal skabe steder, hvor der er rart at være og forløb, som gør det interessant at bevæge sig rundt i et område fra A til B. Vi skal opmuntre til nabofællesskab uden at give køb på privatlivets fred.

Vi opfordrer derfor kommuner til at arbejde ud fra de kriminalpræventive principper for byplanlægning med et balanceret blik for både tryghed, arkitektur og livskvalitet – samt øje for både klimamæssig og social bæredygtighed.

Bæredygtig byplanlægning er med andre ord en holistisk disciplin med mange hensyn. Vores appel er, at det kriminalpræventive bliver ét af de hensyn. 

I Bo Trygt ved vi, at varige forandringer tager tid. En lokalplan skal først følges, når der bygges til eller bygges om. Vi vil derfor gerne engagere lokalpolitikere, politi, borgere og erhvervsliv i at skabe trygge boligområder og godt naboskab, så vi kan skubbe på en langsigtet forandringsproces.

Den 8. oktober afholder Bo Trygt en national fagkonference, der sætter indbrud og trygge boligområder på dagsordenen på tværs af sektorer, brancher og agendaer.