Rådet for Grøn Omstilling: Bilerne bliver bredere hvert år, og det er et problem for os alle

På et år stiger vandstanden i havene globalt med 3,6 millimeter, mens nye danske biler i gennemsnit bliver cirka ni millimeter bredere.

I perioden 2013-2020 er den gennemsnitlige bredde på personbiler vokset med 6,2 centimeter, og der er ikke noget, der tyder på, at de danske bilers vokseværk skulle være mindsket siden da.

Det betyder dårligere plads for bilisterne på veje og parkeringspladser og dårligere sikkerhed for blandt andet cyklister, når bilerne fylder mere og mere. Særligt i forbindelse med smalle delte vejarealer og steder, hvor bilers parkering er helt tæt på cykelstier, indskrænker bredere biler pladsen for cyklerne.

Det synes åbenlyst upraktisk og uigennemtænkt ikke at have en separat breddebegrænsning på henholdsvis person- og varebiler.

Jeppe Juul
Transportpolitisk chef, Rådet for Grøn Omstilling

Især de senere års store salg af SUV'er har bidraget til bredere køretøjer, samtidig med at det også har bidraget til, at vægten af køretøjerne også er gået op. Og hvor bred skal en parkeringsplads være, når bilerne bliver bredere?

Indtil 2009 var anbefalingen, at en p-plads skulle være 230 centimeter bred. Derefter blev det hævet til 250 centimeter. Betyder de bredere biler, at vi bliver nødt til at gøre p-pladserne endnu bredere? De fleste steder i byerne vil det i praksis betyde færre p-pladser. Og er det rimeligt, at en lille bil, der snildt kan være på en lille p-plads, skal betale det samme for parkering, som en stor bred SUV, der optager ekstra værdifuld plads i byen?

Ikke kun et dansk problem

Spørgsmålene er mange. Men det er ikke kun et dansk fænomen. På europæisk plan vokser nye biler i bredden med cirka fem millimeter om året, hvilket betyder, at det går næsten dobbelt så hurtigt i Danmark.

Årsagen til den hurtigere vækst i Danmark skyldes, at vi i mange år haft betydeligt mindre og dermed også mere energieffektive biler end i mange andre lande. Et forhold der i disse år hurtigt udlignes.

I EU er der en max-grænse for, hvor meget et køretøj må fylde i bredden på vejen: 255 centimeter. Denne grænse blev oprindeligt fastsat for, at busser og lastbiler ikke voksede sig upraktisk brede. Men besynderligt nok gælder denne grænse for alle køretøjer, også person- og varebiler. Derfor er der formelt set ikke nogen grund til, at personbiler ikke kan vokse sig lige så brede som en bus eller en lastbil.

Løsningen skal findes i Bruxelles 

Gennemsnittet for nye biler i EU har allerede krydset en bredde på 180 centimeter, og nogle nyere køretøjer har allerede en bredde omkring 200 centimeter.

Det synes åbenlyst upraktisk og uigennemtænkt ikke at have en separat breddebegrænsning på henholdsvis person- og varebiler, og derfor bør det klart også være en prioritet for en ny EU-Kommission og et nyt parlament at få dette på plads. Den igangværende revision af Vægt- og Dimensions-direktivet er en god anledning til at sikre, at det sker.

Det er essentielt, at bilernes størrelse begrænses, både for trafiksikkerheden og klimaet.

Jeppe Juul
Transportpolitisk chef, Rådet for Grøn Omstilling

Biler er i forvejen den transportform, der optager mest plads per passager. Og det er en udfordring særligt i byerne, hvor pladsen er ekstra begrænset, og hvor pladsanvendelsen til biler i praksis kan begrænse den samlede mobilitet og fremkommelighed.

For at nå Danmarks klimamål i 2045 og EUs klimamål i 2050, er det nødvendigt at skifte fra forurenende og energiintensive køretøjer, til mindre, ressourcelette og mere energieffektive biler i Europa. Dette gælder både biler med forbrændingsmotor såvel som elbiler.

Jo højere vægt et køretøj har, jo flere ressourcer bruges der på at fremstille bilen. Det er ikke bæredygtigt. Det er essentielt, at bilernes størrelse begrænses, både for trafiksikkerheden og klimaet. Det er på tide, at der sættes en stopper for bilernes vokseværk.