SF: Unges boligmangel skader Danmark

Af Jacob Mark (SF)
Boligordfører

Det er studiestart. Tusindvis af unge er blevet optaget på deres drømmestudier, og flere må flytte hjemmefra for at kunne starte en ny tilværelse som studerende i en ny by. Derfor bliver de boligsøgende.

Men det er ikke let for unge at finde en bolig i dag. Antallet af ungdomsboliger eller studieboliger, der er til at betale, er for lavt, og i de store byer, Aarhus og København, lyder historierne om, hvordan de unges boligjagt bliver mere og mere desperat.

Historier om, at de unge må betale sorte penge under bordet for at få en lejlighed. Historier om, at unge må betale flere tusind kroner om måneden for få kvadratmeter. Historier om, at unge må bo i små containerbyer.

Eller de værste: Historier om, at unge helt må opgive studiet, fordi de ikke kan finde en lejlighed.

Vi er nødt til at handle politisk nu. Det er er i vores allesammens interesse, at unge kan bo i en bolig, der er til at betale, så de kan koncentrere sig om at studere.

Boligmarkedet blandt unge minder efterhånden mest af alt om et krejlermarked, hvor alle prøver at tage røven på hinanden.

Jacob Mark (SF)
Boligordfører

Det er afgørende, at vi handler nu
Hvad skal man så gøre?

1. Udarbejd en national handleplan: Først og fremmest skal problemet have politisk bevågenhed. De politiske partier - med regeringen i spidsen -  må sætte sig sammen og give hinanden håndslag på, at man vil løse problemet nu. Derefter bør regeringen tage initiativ til at lave en handleplan for, hvordan vi skaffer flere ungdomsboliger.

2. Indkald de store byer til forhandling: Handleplanen skal udarbejdes sammen med de store byer. Indkald politikere fra København, Aarhus og Odense for at realitetsforhandle om, hvordan vi sikrer flere ungdomsboliger. Vi skal give kommunerne de bedste betingelser for, at de kan opføre flere ungdomsboliger, og derfor er man nødt til at lytte til dem og forpligte dem på at gøre en ekstra indsats.

3. Afsæt midler til konkrete initiativer: I handleplanen skal der nedskrives konkrete politiske initiativer. Et af dem kunne være at sænke det kommunale indskud til ungdomsboliger. I øjeblikket er det 10 % af anskaffelsessummen, men ved at gøre summen mindre, gør vi det billigere og mere attraktivt for kommunerne at bygge. En lille udgift for staten, men en stor hjælp for kommunerne.

Et andet konkret initiativ - og en genganger - kunne være at løsne lidt op på anlægsloftet. Der findes sådan set kommuner, der har midler på kistebunden, men som ikke må bruge dem på grund af loftet.

Uanset hvad, så er det helt afgørende, at vi handler nu. Boligmarkedet blandt unge minder efterhånden mest af alt om et krejlermarked, hvor alle prøver at tage røven på hinanden. De unge bliver klemt, og i stedet for at glæde sig og forberede sig til studiestart går hverdagen op i at frygte, om der mon er et tag over hovedet at vende hjem til, når de tager hjem fra den første forelæsning eller undervisningstime.

Vi skal gøre noget nu.