Stærkt lokalsamfund og unge beboere øger trygheden

Utryghed skiller de udsatte boligområder ud fra resten af landet. Faktisk føler mere end dobbelt så mange sig utrygge i de udsatte boligområder som i resten af landet.

Ifølge politiets nye tryghedsindeks, er trygheden mindst i Bispehaven i Aarhus, hvor kun lidt mere end hver anden beboer føler sig tryg – 56,7 procent i modsætning til på landsplan, hvor 89,1 procent siger, de føler sig trygge i deres nabolag.

Over de seneste fire år, hvor målingen er foretaget er trygheden steget i de udsatte boligområder, og i en ny analyse har Center for Boligsocial Udvikling sammen med KORA undersøgt, hvad der karakteriserer de trygge og utrygge områder

Analysen viser blandt andet, at større tryghed hænger sammen med for en yngre beboersammensætning, mange mænd i et område og høj valgdeltagelse.

Vold rammer hele området
Omvendt er især vold med til at øge utrygheden. Beboere, der har været udsat for vold føler sig mere utrygge. Og mens for eksempel indbrud, tyveri, hærværk og normbrydende adfærd ikke spreder utryghed blandt andre end de berørte, så spreder vold utrygheden blandt naboer og andre beboere.

Lasse Kjeldsen understreger, at vold er relativt sjældent, også i de udsatte boligområder.

Det virkelig interessante er, at vi kan se, at boligområder med et stærke lokalsamfund også har tryggere beboere.

Lasse Kjeldsen
Seniorkonsulent, CFBU

”Vold er anderledes end for eksempel ved indbrud, fordi det ikke kun er dem, der er udsat for vold, der bliver utrygge. Andre beboere er også mere utrygge i områder, hvor man har oplevet vold,” siger Lasse Kjeldsen, som tilføjer, at det i sig selv ikke er overraskende, at vold skaber utryghed.

”Det, der er interessant, er, at det betyder noget for hele boligområdet,” siger Lasse Kjeldsen.

Vold er sammen med en høj andel efterkommere af ikke-vestlige indvandrere, og oplevelsen af problemer med den personlige sikkerhed de tre mest markante karakteristika i områder med høj utryghed.

Stærke lokalsamfund er bolværk
Den nye analyse fra KORA og Center for Boligsocial Udvikling peger på en tydelig sammenhæng mellem deltagelse i kommunalvalg og oplevelsen af tryghed i et boligområde.

Og det kan man tage med videre i arbejdet med at forbedre trygheden i andre områder, lyder det fra en af analysens forfattere.

"I områder hvor valgdeltagelsen ved kommunalvalg er høj, er trygheden højere. Det, tror vi, er et udtryk for, at man tager ansvar og er engageret der, hvor man bor," forklarer Lasse Kjeldsen, specialkonsulent i Center for Boligsocial Udvikling.

Et andet fællestræk, der gør sig gældende i de trygge områder er en relativt lav gennemsnitsalder.

”Det overraskede os lidt. Hvis gennemsnitsalderen er lav, og der er en relativt homogen beboersammensætning, er der en sammenhæng med øget tryghed. Vores tolkning er, at sammenhængen kan skyldes, at områder med mange børnefamilier generelt er mere trygge,” siger Lasse Kjeldsen.

25 på politiets liste
Mens CFBU og KORA altså har analyseret, hvilke forhold der karakteriserer de trygge og utrygge områder, som var på politiets liste i 2013, så offentliggjorde politiet selv det seneste tryghedsindeks i slutningen af december.

I store træk viser indekset, at trygheden generelt har været på samme niveau som i 2015, også i de udsatte boligområder.

Enkelte steder har der dog været udsving, blandt andet er trygheden øget signifikant i tre områder, mens den er faldet signifikant i to områder siden målingen i 2015.

Overordnet har politiet dog i 2016 vurderet, at 25 områder hører til i kategorien af udsatte boligområder ud fra en politifaglig vurdering. Det er et fald i forhold til 2013, hvor der var 31 områder på politiets liste.

Politiets liste er ikke den samme, som den Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udgiver hvert år.