Storbyer satser på privat studieboligboom
Mads Bang
JournalistI de kommende år vil der blive bygget studieboliger i tusindvis i de danske universitetsbyer, hvis de nuværende planer og bebudede projekter fastholdes. Og mens de almene boligorganisationer står for langt flest af boligerne, så er der også flere tusinde private studieboliger på tegnebrættet i de to største byer, København og Aarhus.Kravene kan være rimelige nok, men de kan også være en udfordring. Når vi gerne vil ombygge en gammel ejendom, så kan kravene til friarealer være svære at leve op til, for der er jo ofte bare en kedelig baggård.
Peter Mering
Underdirektør, Danica Ejendomme
I København har kommunens økonomiudvalget netop indstillet til Borgerrepræsentationen, at der skal lempes på kommuneplanens krav til netop studieboliger. I Aarhus behandlede byrådet onsdag et forslag om at fordoble antallet af nye boliger til studerende i de næste fire år. Også her arbejder kommunen på sideløbende at støtte private investorer, der gerne vil bygge studieboliger.
Rådmand for Teknik og Miljø i Århus Bünyamin Simsek (V) forklarer, at kommunen på baggrund af en analyse af behovet for boliger har forsøgt at strømline sagsbehandlingen, når en privat investor kommer med en idé til nye studieboliger.
"Vi har igangsat et arbejde med at afdække arealer i Aarhus med henblik på hurtigt at kunne henvise private investorer, der kommer og vil investere. Væksten er så massiv i Aarhus, at de selv kommer til os," siger Bünyamin Simsek, der forventer, at private investorer vil matche de cirka 2.500 almene ungdomsboliger, der skal bygges de næste fire år, hvis onsdagens afstemning i byrådet falder ud som ventet.
Uddrag af forslaget fra Borgerrepræsentationen i Københavns Økonomiudvalg
De plankrav, som blandt andet skal undersøges nærmere, er:
Parkeringskravet, hvor der i dag gælder samme parkeringsnorm for familieboliger og ungdomsboliger. Dette medfører ofte krav om en parkeringskælder, hvilket vanskeliggør projekterne.
Friarealkravet, hvor der ligeledes ikke skelnes mellem familieboliger og ungdomsboliger. Det er særligt en begrænsende faktor i ombygnings- og konverteringsprojekter.
Bebyggelsesplankrav (fx ensidigt belyste lejligheder eller korridorbyggeri), som medfører en høj boligstandard, vanskeliggør til gengæld ombygnings- og konverteringsprojekter, hvor bygningerne vanskeligt kan anvendes effektivt nok.
Derudover kan endnu mere lempede lokaliseringskrav muligvis sætte gang i flere projekter.
Såfremt der kan dereguleres på nogle af disse områder, vil det være et incitament til at forvente højere kvalitet på andre dele i byggerierne. Det kan fx være en større rumhøjde, hvorved de ensidigt belyste boliger vil kunne opnå gode lysforhold. Eller et reduceret krav til friarealer til gengæld vil kunne stille krav om bedre kvalitet af fri- og opholdsarealerne.