Svensk inspiration kan give bedre byer i Danmark

Vi har i regeringen sat os for, at vi sammen med bl.a. kommunerne og boligselskaberne skal udvikle byerne, så de kan rumme de mange nye borgere. Det betyder, at vi i fællesskab skal håndtere udfordringer ift. opførsel af nye boliger, renovering af eksisterende boliger, trafikale problemer, luftforurening, nedbør, mangel på velfungerende byrum og ikke mindst social segregering.

Danmark er på mange måder langt fremme ift. intelligent og fremadskuende byplanlægning. F.eks. har vi byggeriet i Københavns Nordhavn, som rummer utroligt spændende perspektiver for Københavns udvikling. Det samme gælder planerne for etableringen af en helt ny bydel på den gamle Carlsberggrund i København, omdannelsen af midtbyen i Odense og den ombygning af Aarhus havn, der nærmer sig sin afslutning. Det er gode og spændende projekter, som også udlandet utvivlsomt skeler til.

Men vi skal også se på de udenlandske erfaringer.

Jeg var for nyligt i Stockholm for at se på et par af de fremmeste kvarterer i byen. Hammarby Sjöstad i syd er en bydel, der for ca. 15 år siden blev bygget med det mål at skulle være OL-by. Det glippede med OL-delen, men bydelen blev stående og huser nu et meget stort antal stockholmere. Det, der er særligt interessant ved Hammerby Sjöstad, er, at bydelen rummer boliger til studerende, familier, handicappede, enlige og ældre. Lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger ligger mellem hinanden, og der er lagt stor vægt på spændende arkitektur og indbydende pladser mellem bygningerne. Endelig er der i bydelen implementeret en række tekniske løsninger inden for affaldshåndtering, energiforbrug, spildevandshåndtering m.v., som reducerer den miljømæssige påvirkning fra bydelen med 50 procent i forhold til almindeligt byggeri.

I Norra Djurgårdsstaden blev jeg vist rundt i dele af et 85.000 km2 gammelt industri- og havneområde, som er under omdannelse. Det er målet, at det storstilede projekt i 2030 skal stå færdigt med 12.000 nye boliger og 35.000 arbejdspladser. Også her tænkes der i social sammenhængskraft, forskellige lejlighedstyper både ift. ejerformer, funktion og størrelse, arkitektur, klima, energi og miljø.

Vi skal lade os inspirere af udviklingsprojekter som de her, og vi skal stille os selv spørgsmålet, om vi i Danmark kan gå endnu længere i vores arbejde med at udvikle vores byer. Vi skal i fællesskab se på nye energi- og miljøløsninger i byggeriet, inspirerende arkitektur og byplanlægning, metoder til at blande boformerne og måder at indrette omgivelserne, så de styrker den enkeltes livsbetingelser.

Jeg har for min del nedsat en tænketank "2025 BYEN - Fællesskabet og det gode liv". Tænketanken har 19 markante byudviklingsprofiler som medlemmer, og de skal i fællesskab bl.a. komme med forslag til, hvordan vi sikrer fællesskabet i byerne fremover. Jeg ser frem til deres anbefalinger, for de vil være utroligt vigtige ift. udviklingen af vores byer i årene, der kommer.