Teknologisk Institut om cirkulær økonomi: Vi har brug for en strategi på linje med klimaloven

Fire procent! Bid lige mærke i det tal. Det er tallet for, hvor cirkulær Danmark er.

Og med et forbrug på 24,5 tons nye materialer per person ligger vi et godt stykke over gennemsnittet i EU, som er på 17,8 tons per person.

Og over det globale gennemsnit som er på 11,9 tons per person. 24,5 ton er mere end tre gange højere end det estimerede bæredygtige forbrug – det forbrug af materialer, som kloden kan kapere og regenerere – som er anslået til otte tons per person.

I Danmark har vi i mange år bildt hinanden ind, at vi er et foregangsland på den grønne omstilling. Den netop udkomne rapport Circularity Gap Report gennemhuller den fortælling.

CO2-import

Der er en direkte sammenhæng mellem vores materialeforbrug og klimaforandringerne. Det globale materialeforbrug er årsag til 70 procent af drivhusgasemissionerne.

I Danmark importerer vi 72 procent af vores materialer til forbrug med en markant CO2-udledning til følge, men disse er ikke regnet med i de officielle danske CO2-udledninger

Mette Glavind og Sune Dowler Nygaard
Direktører, Teknologisk Institut

I Danmark importerer vi 72 procent af vores materialer til forbrug med en markant CO2-udledning til følge, men disse er ikke regnet med i de officielle danske CO2-udledninger og dermed heller ikke i klimalovens 70 procent reduktionsmål.

Så mens Danmark har blikket stift rettet mod de udledninger, vi bliver målt på i klimalovens CO2 reduktionsmål, så overser vi den betydning vores ressourceforbrug har for fremtidige generationers livskvalitet og muligheder.

Klodens planetære grænser gør, at vi kun har et endeligt antal ressourcer til rådighed. Så de ressourcer vi bruger og smider væk i dag – dem kommer vores børn og børnebørn til at mangle.

Sådan fordobler vi vores cirkularitet

Med andre ord: Der skal handling til. Den gode nyhed er, at vi har en masse teknologi og viden at bygge på, når der skal findes og implementeres løsninger.

Og her tænker vi ikke alene på vores pantsystem og affaldssortering. Circularity Gap Report peger på fem hovedområder, hvor det er oplagt at sætte ind nu for at fordoble cirkulariteten i vores materialeforbrug – fra fire til otte procent.

Vi skal tilbage til de gamle dyder, hvor vi reparerede vores tøj, hvor cyklen gik i arv, hvor vi i højere grad købte kvalitet, der kunne holde i generationer

Mette Glavind og Sune Dowler Nygaard
Direktører, Teknologisk Institut

Et af hovedområderne er at skabe et mere cirkulært byggeri. Byggebranchen står alene for 31 procent af vores materialeforbrug, og vi kan derfor gøre en enorm forskel her.

Sammen med byggeriet har vi udarbejdet 28 konkrete initiativer under overskrifterne Reducer, Bevar, Recirkuler og Regenerer.

For at få initiativerne implementeret kræver det en kombination af teknologiudvikling, adfærdsændring, lovgivning, kompetenceopbygning og politisk fokus.

I 2023 blev der i Bygningsreglementet introduceret klimakrav, der skal skærpes og udvides de kommende år.

Det vil være oplagt, at dette sker med henblik på at reducere ressourceforbruget.

For eksempel ved at medregne nedrivning i klimabelastningen når der bygges nyt og ved at indføre krav, der styrker incitamentet til at bygge færre kvadratmeter.

Den letteste måde at reducere ressourceforbruget er ved at forbruge mindre.

Tilbage til gamle dyder

Et andet hovedområde er, at vi hver især skal tilbage til de gamle dyder, hvor vi reparerede vores tøj, hvor cyklen gik i arv, hvor vi i højere grad købte kvalitet, der kunne holde i generationer.

Når vi i dag anvender et stykke tekstil eller et stykke forbrugerelektronik, skinner vores lineære forbrugsmønster tydeligt igennem. For skjorten med den manglende knap kan man jo ikke gå i – og så ud med den.

En cirkulær fremtid kræver, at vi alle tager ansvar. Industrien skal sikre designmanualer og konstruktioner, der gør reparation og genanvendelse muligt, mens vi forbrugere skal reducere vores indkøb og bruge det, vi køber.

Samtidig presser hele industrien på med nye sorteringsteknologier til for eksempel plast og tekstil, som tilsammen kan bringe os rigtigt langt mod et mere cirkulært samfund.